14 september 2014

Brandvæsenets Tilstand uden Nørreport.

Da jeg den 3. juni om aftenen kl. halv elleve kom fra Ordrup til København, erfarede jeg at der var ildebrand på Blegdammen nr. 2. Ikke af nogen skyldighed, men blot af kristenkærlighed for at hjælpe min trængende næste, tog jeg derhen og erfarede der den største uorden. Da jeg spurgte om sprøjten, kunne ingen give mig oplysning om hvor den var. Jeg gik derpå i selskab med en anden god ven til Blegdammen nr. 8 hvor jeg først blev underrettet om at sprøjten stod i nr. 4. Ved min tilbagekomst til ildstedet, fandtes den at bragt derhen, men der blev sagt at den var ubrugelig. Noget derefter ankom Nørrebros Vagtsprøjte som jeg anbragte til at dække en bræddegavl som stod lige over for huset der brændte. Fra dette hus og til det som havde bræddegavlen, var et stakitværk om haven som jeg foranstaltede nedrevet, tilligemed et lysthus i samme have som var af træ.

H. B.Eller.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 165, 20 Juni 1801, s. 2626-2627)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar