Uorden på Halmtorvet

(Efter indsendt)

På det såkaldte Halm- eller Hestetorv ved Vestervold, som holdes 2 gange om ugen, begås adskillige uordener. For en del drenge og uvedkommende forsamler sig der, for at frarøve bønderne hø og halm med mere. Man håber altså at denne uorden også bliver hæmmet. Den ville næppe ske, hvis der - ligesom det altid er tilfældet på Gammeltorv - holdes opsigt enten af vægterne eller politiet så længe torvet varer ved.

***

Det her påankede er fuldkommen sandt. Drengenes ubændighed går så vidt at ingen tør tale dem til rette. Desuden har denne uorden fundet sted på dette torv i så lang tid, at bønderne enten for gode ord eller betaling tillod drenge og løsgængere at gøre små spadsereridt på deres heste, som ved så uvante og ufornuftige ryttere er farligt nok for dem selv og for de gående.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 198, 6. februar 1802, s. 3159-3160)

Den stinkende Fordom

Dette kan man i allerhøjeste grad kalde den fordom at nedgrave eller og hensætte lig i kirkerne. Den almindelige mening er at det er sundere og mere sømmeligt at begrave vores døde uden for byen, end på kirkegårdene, endsige i kirkerne, hvor man har haft så mange iøjnefaldende beviser på skadeligheden af de rådne dunsters opstigen og stilstand i et rum, hvor luften aldrig ved vinduers åbning eller ved ventilatorer omskiftes.

Et nyt eksempel på den misharmoni mellem forstand og vilje, som så mange mennesker desværre gør sig skyldige i og strider mod deres oplysning, har man nu set i to til tre uger i Vor Frue Kirke her i byen. En frøken Morgenstjerne er hensat i en åben begravelse, uden at denne  lukket eller tildækket. Det på et sted hvor taleren er nødt til at gå tæt forbi og indsnuse en væmmelig stank, i det øjeblik han vil til at bestige talerstolen.

Formentlig har graveren underrettet familien om gravstedets lemfældighed, og hvis det er tilfældet, hviler forsømmelsen på denne. Imidlertid måtte man ønske, at kirkeværgerne traf den afgørelse af sådanne tiltag ikke skulle rette sig efter ejernes eget forgodtbefindende, men straks blev gjort på deres regning. Og at ingen person derefter blev nedsat sammesteds, før udlægget med renter og renters renter var betalt.

Ellers ville det være højst ønskværdigt, om kancelliet ikke alene ville for det første anordne at gravstedet i kirken tabtes for ejerne i tilfælde af forsømt vedligeholdelse. Men også traf et middel til at holde kirkerne skadesløse for det tab i indkomster de ville lide ved at al begraven åben eller lukket blev forbudt sammesteds. Ejerne af begravelserne kunne holdes skadesløse ved en anvist plads på de udenbys kirkegårde.

Kort før det her omtalte ligs nedsættelse, blev et andet lig stukket ind under alteret i nærheden af det sted, hvor præsterne under tjenesten næsten stedse opholder sig, og hvor, ved kommunioner, en mængde mennesker tager plads, der for en stor del efter gammel skik er fastende, og altså i den tilstand der er mest modtagelig for virkningen af onde dunster.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 198, 6. februar 1802, s. 3156-3158)

Vejen fra Ballerup til Byen

Man kan dårligt tro andet end at Ballerup, der for sin beliggenhed midt i Københavns Amt fra Arilds tid med rette har haft tinget hos sig, også måtte have gode adgangsveje, men tværtimod. Vejen fra bemeldte by til København er så halsbrækkende og hestedræbende at hverken de velbekendte lollandske veje eller vejene fra Næstved til Korsør og Ringsted nogensinde var værre *). Fra Ballerup ned til Roskildevejen er endnu mere ufremkommeligt.

Overalt er det en ynk at se de fleste landsbyveje. Ballerupperne må årlig køre et vist antal læs grus på de store kongeveje, hvorpå de sjældent kommer. Dette skulle man tro måtte give dem den tanke, dog på egen bekostning at køre noget på deres egen jammerlige vej **). Men enhver der ved hvor lidt bønder kan blive enige om noget ***) kan let slutte, at dette ikke vil ske uden besynderlig opmuntring, enten af dem eller andre landsbymænd.

*) At disse veje for nogle år siden var i en mageløs elendig tilstand kan udgiveren af egen bedrøvelige erfaring forsikre. Den ovenfor nævnte sammenligning bør derfor ikke bebrejdes vedkommende, dersom de nævnte veje nu er gode.

**) Man kunne ønske at Landhusholdningsselskabet årlig ville udsætte nogle klækkelige præmier for de landsbyer der selv gjorde størst forbedring på deres veje. I tilfælde at selskabet optager dette vink, vil det sikkert indse hvor nødvendigt der at at i bekendtgørelsen af præmien så megen oplysning tilføjedes om den måde forbedringerne burde iværksættes på at intet bagvendt arbejde gjordes.

***) Et meget overbevisende eksempel på bøndernes lyst til uenighed under deres nuværende endnu så forsømte åndsdyrkelse vil jeg tage af den ballerupske krønike selv. Det bliver årlig påbudt ballerupperne som flere andre i amtet  mod nogen godtgørelse i penge at levere sengetøj til de ringere hofbetjente under hoffets sommerophold på Frederiksberg (et påbud som kongen der selv ynder anstændig frimodighed hos skribenten, sikkert vil tillade mig af medicinske årsager at ønske forandret til en pengeafgift). Tre gårdmænd udreder en seng, og kører den til slottet. Ballerup har 21 gårdmænd og plejede at fylde 7 senge, men der blev nu kun fordret 6. Ballerupperne forsamlede sig i kroen, for at afgøre hvilke tre gårdmænd der skulle slippe denne gang. Men efter en dags vrøvl, skænderi osv. blev følgen at der som før udrededes 7 senge, hvormed man for til slottet for at lade skæbnen afgøre, hvilken seng der blev tilovers og kunne køres hjem igen.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 198, 6. februar 1802, s. 3152-3154)

Redacteurens Anmærkning

Bedre blev vejene åbenbart ikke. I Politivennen nr. 697, lørdag den 9. Maj 1829, s. 291-292 klages der igen over forholdene på vejen til Frederikssund.

Til Guvernementet

Det er i disse dage igen sket at en kommanderende officer var årsag til at nogle bønderheste løb afsted ved at lade tromme lyde under marchen gennem en befærdet gade . Det ville være en sand velgerning mod almenheden om guvernementet alvorligt henstillede til samtlige de herrer officerer at de ikke må lade trommerne lyde på gaderne.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 197, 30. januar 1802, s. 3150)

Forslag til Bedste for dem, som have at gjøre paa Børsen.

Da mange mennesker (for ikke at tale om dem der har bodstade der) dagligt må tilbringe en til to timer på Børsen, og deriblandt sikkert er mange som ikke har det stærkeste helbred - ville det vist være disse en stor nytte og behagelighed om den sydlige ende af bygningen var forsynet med en lige sådan dørlukning som den nordlige. Man må undres over at dette ikke er sket for lang tid siden. Men man kan sige at den profit som kom sent, er bedre end aldeles ingen, og tør gøre sikker regning på at vedkommende kollegium kun behøver at underrettes om denne mangel for at hæve den.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 197, 30. januar 1802, s. 3147-3148)