Om Smørtræers Forfærdigelse og Justering

Smør, som er ekstrakten og noget af det fineste som nydes, bliver trods det behandlet så uforsvarligt skødesløst hvad angår dets indpakning i foustager, der er mere usammenhængende og dårligere end selv sådanne som bruges til grove tørre varer.

I halvtønderne og fjerdingerne fra provinserne er smørret smudsigt og urent på alle sider som er nærmest træet, så en kage af en tommes tykkelse af hele yderfladen er væmmelig, harsk og usmagelig. Kort sagt, ingen fødevare behandles så usselt som smørret.

Fra Sjælland kommer mestendels kun fjerdinger. Når disse står tørt hen en kort tid, så falder alle båndene af.

Således bliver smørret fra skibene urent og væmmeligt, da det desuden ofte er i gamle og slet lavede foustager.

De sjællandske træer taber alle båndene.

Hos holstenerne og fynboerne fås kun 8 pd. pr fjerding, ofte vejer de meget mere.

Sjællandere, langelændere giver 12 pund tara pr. fjerding, skønt de er ikke sværere i træet end de andre.

Ved justeringen kunne alle disse mangler og fejl rettes (mener jeg) således:

1) Når hvert træ blev vejet og vægten påbrændt, så kunne ingen af parterne på den side tage fejl eller bedrages.

2) Herregårdens eller stedets navn skulle brændes på.

3) Alle utætte og usammenhængende foustager kasseres.

Alt dette kunne ske af den som justerer og med et navn kaldes at justere.

Denne justermåde ville være nyttigere end den nu ubrugelige at måle dem.

For alt dette måtte den stå til ansvar som justerede.

Ligeledes ville det være godt, om der var en mådelig åbning midt i låget som måske kunne skrues op og i, eller være et spuns at man ikke hver gang man skal prøve, har nødig at løsne alle båndene.

Således bliver smørret en bedre handelsvare, der søges ikke bedragerisk fordel ved tykke bunde og ved at give træ for smør. Smørret bevares længere og bedre og mindre spildes deraf. Måtte dette jo før jo hellere komme i gang og af regeringen befales.

Den 30. maj 1802
A. Hanssen

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 215, 5. juni 1802, s. 3429-3430)

I Anledning af det i No. 205 indrykkede Stykke om en Arrestant i Svendborg.

Det er med megen fornøjelse at udgiveren indrykker efterstående som han gennem d. h. magistrat er meddelt og som aldeles retfærdiggør Svendborg øvrighed for den i nr. 205 indrykkede anke.

Promemoria!

I nr. 205 af ugebladet Politivennen for dette år findes indrykket et stykke hvori siges at en i Svendborg for tyveri arresteret person ved navn Peder Pedersen er blevet tilladt i slutterens selskab at gå omkring fra hus til hus for at tigge, hvilken frihed han har benyttet sig af til at overfald på Svendborggade en forbikørende bonde uden at denne dertil havde givet ham mindste anledning.

Så snart kancelliet derpå blev opmærksom, anmodede man amtmanden over Svendborg Amt, kammerherre Schumacher, at undersøge om og hvorvidt det opgivne måtte være rigtigt og at meddele kancelliet efterretning om udfaldet.

Fra ham er nu hertil indkommet et forhør hvoraf ses at tildragelse vel er gået for sig, således som den er fortalt i Politivennen, men at den ikke kan tilskrives nogen fejl fra øvrighedens side, derimod alene fangefogden som uden øvrighedens tilladelse har fulgt arrestanten, da han kom tilbage fra et forhør ved Tåsinge birkeret omkring på adskillige steder i byen. 

Da nu amtmanden efter byfogdens begæring har indstillet at denne omstændighed måtte bekendtgøres i Politivennen, så skulle man tjenligst anmode Københavns Magistrat behageligt at ville fornemme hos udgiveren bogtrykker Seidelin om han vil indrykke forestående rettelse i bemeldte blad.

Det Kongelige Danske Kancelli den 22. maj 1822
Moltke. Colbjørnsen. Feddersen. Knudsen. Bülou.
-------
Schvartzen
Genpartens rigtighed bevidner

Lange.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 215, 5 Juni 1802, s. 3425-3427)

Uordener.

Om aftenen sent i dag for 14 dage siden gik et velklædt menneske forbi Nikolaj Tårn hvor han endog uden mindste advarselsråb, blev overdænget fra tårnet af med en hel ladning af det væmmeligste slags urenligheder som ganske ødelagde hans klæder. Vægteren i Boldhusgade såvel som en anden vægter var vider hertil. Sådan opførsel ønskedes strengt forbudt tårnvægteren der vel næppe har lov til at nedkaste sådant på kirkegården, men aldeles ikke på gaden.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 214, 29. maj 1802, s.3424)

Et Ønske om en engelsk Bombe i Helsingør

Da den engelske flåde sejlede gennem sundet den 30. marts sidste år faldt 3 ildkugler ned i Helsingør uden at sprænges. En i St. Mariæ Kirke, en i St. Olai og en gennem et baghus tilhørende kæmmerer hr. Assessor Schow i Stjernegade *). Til minde om dagens fare og himlens varetægt over byen, er den ene indsat i kirkens hvælving på det sted hvorigennem den faldt. Den anden er opstillet på en fodstøtte i assessorens have, og af den fremvokser et rosentræ i skøn blomstring. Nu kunne man ønske, at den 3. også måtte få en mindeværdig og mere påfaldende plads, end dens nærværende i rådstuegårdens rendesten.

*) Ved denne lejlighed vil man ikke lade undlade at sige, at det som både svenske og tyske aviser fortalte om denne ildkugle, nemlig at en slagterdreng slukkede den og blev derfor siden belønnet, til dels ikke stemte overens med sandheden. Da den var faldet gennem huset, steg en kraftig røg ud igennem taget. Drengen råbte ved dette syn, at der var ild i assessorens hus, og for afsted med to spande vand gennem porten. I hans hastværk væltede den ene, men den anden kastede han på kuglen, som kun røg. Også viste det altid uforfærdede færgefolk den største og mest prisværdige raskhed på denne dag.

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 214, 29. maj 1802, s.3415-3416)

Sct Olai Kirke. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af om kanonkuglen fra Slaget på Reden stadig skulle befinde sig et eller andet sted i kirken. Til gengæld er der denne fane med forklaringen: "Denne Fane er bekostet af andet Borger Compagnie her i Helsingør til Erindring af den for samme Bye mærkværdige dag dn. 30. martius 1801, og nu afleveret for at blive st. Olai Kirke til Prydelse af bemelte Compagnies sidste Capitein Joachim Marhias Gædecken. Helsingöer d. 13. martius 1804." Foto: Erik Nicolaisen Høy.

I Anledning af Prices Nazionaltheater.

Der er næppe noget land som er så velsignet med fremmede som Danmark. Fra alle verdens kanter, men især fra det store Tyskland, strømmer brødsøgere herind i mængde. Men næppe er der også eksempel på at den fremmede nogen steds således udler, håner, beklikker det godtroende folk der modtog ham. Først nylig har folkets opvågnende ånd nødt den ankommende at lære sproget, da nu kun tosser tvivler om det danske sprog er noget andet. Imidlertid ser man dog endnu en boudart på Østergade, ligeledes en fumars at foretrække franske opskrifter, skønt det sikkert derved taber nogle kunder. Spisevært Leger har ligeledes et fransk skilt hvori der endda er en bommert. Af alle giver dog Price nationen den dårligste kompliment ved at kalde sin fjællebod (der i ildebrandstilfælde kan blive en ulykke for Vesterbro) et dansk sommernationalteater og ved at fortælle os i aviserne at han med sine gøglerier har truffet nationens smag. Dog kunne vi selv vrage vores sprog når vi ville sætte en offentlig indskrift. Hvad ville vi da forlange af fremmede?

(Politivennen. Hefte 17. Nr. 213, 22 Maii 1802, s. 3405-3406)

Redacteurens Anmærkning

I "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" 23. april 1802 havde J. Price indrykket følgende tekst:

Med Kongl. allenaaadigst Privilegium har undertegnede James Price ladet paa Vesterbroe under N 23 opbygge et rummeligt og med indvendige Decorationer forsynet Comediehuus, kaldet: Det Danske National Sommer-Theater, hvori han i tilstundende Sommer agter at forevise alle muelige Mechaniske og Optiske Kunster, Legems Øvelser og underholdende Divertissements, for derved at foranledige enhver af Hovedstadens ærede Publicum, som vil begunstige ham med deres nærværelse, nogle Timers behagelig og uskyldig moerende Tidsfordriv. Med den Erfaring, som undertegnede, ved nu i en Række af Aar at have havt den Lykke at leve hos den ædelmodige Danske Nation, og i Særdeleshed imellem denne Hovedstads Publicum, har samlet sig om sammes Smag, har han hverken sparet Bekostning eller Møie for at rette sig efter samme, og til den Ende indrettet sit Theater saa moerende, behageligt og beqvemt, som hans Egne og øvrige Omstændigheder have tilladt ham. Det aabnes for første Gang i Aar paa Søndag Eftermmiddag den 25de April, og bestaaer af 4 Pladser til følgende Priser, nemlig: 1ste Plads 24 Sk, 2den Plads 16 Sk, 3die dito 12 Sk og Galleriet 8 sk, og for Børn betales overalt kun det halve. For saa meget mueligt at forebygge Trængsel saavel ved Billetternes Uddeling, som ved Ind- og Udgang til og fra Theatret, er bygt 2de Contoirer, hvorfra Billetter til forestaaende Pladser blive udsolgte, og paa forskiellige Sider af Theatret anbragt 3 Dørre, hvortil de hosstaaende Betjente henvise enhver efter den af ham ihændehavende Billet; ligesom der og er sørget for, at enhver som ønsker sig et Glas Lemonade eller anden Refraichessements,kan dermed paa Forlangende blive opvartet. Theatret aabnes, som meldt, for første Gang i Aar paa førstkommende Søndag Eftermiddag D. 25 April Kl. 4, og der begyndes Kl. 5; Og Mandag den 26de April paa samme TidÆrbødigstJ. Pricebesat Borger her i Staden.

Her omtales teatret ganske rigtigt som Det Danske National-Sommertheater. Men se her hvad man ...

Tirsdagen den 13 Julii fortsættes Forestillingerne paa det Danske Sommer Theater paa Vesterbroe No. 23 kl. 7 om Eftermiddagen, og forevises transparente Illusioner, og 4re ottomaniske Figure, som opføre Janichar Musik, og bliver dette den sidste Uge samme forestilles. Tillige opføres Pantomime: Jægeren og Fuglefængeren; samt til Slutning hver Aften et theatralsk Fyrværkeri. J. Price.

... 12 juli 1802 kunne man læse i ovenstående annonce i "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger". Her omtales teatret nu som "det Danske Sommer Theater". Og senere på året rykkede teatret inden-voldene:

Søndagen den 28 November 1802 foreviser Undertegnede med sit Selskab paa det kongelige Hof-Theater forskiellige nye og interessante Stykker, bestaaende af Grupper, Pyramider, eqvilibristiske og Voltiger-Konster, samt en smuk komisk Pantomime: La Musoleeo d'Harleqvin. Intet skal mangle i Stykkernes nette Usførelse. Priserne ere i Damelogen a 3 Mk., i første Etage a 2 Mk., Parterre a 24 sk., anden etage a 12 Sk. Hele Loger kunne og erholdes. Billetter faaes Foresttillingsdagen ved Hof-Theatret fra Kl. 10 til 12 Formiddag og om Eftermissagen fra Kl. 4. Indgangen aabnes Kl. 5 og der begyndes Kl. 6. J. Price.

Ovenstående annonce for J. Price, fra 26. november 1802, i Adresseavisen ("Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger") peger både på stor succes, og på anerkendelse, idet Price nu optræder på det Kongelige Hofteater.