Der er næppe nogen sædvane der længere har vedligeholdt sit tyranni over landmanden end den at sanke aks i høstens tid.
Den fandt sted hos de allerældste agerbrugende folkeslag og vedvarer endnu i vore dage.
Blandt de store rettigheder som Moses havde indrømmet de fattige, var også denne at ejeren ikke engang måtte opsamle enkelte aks på sin ager, ikke høste hvad der stod i hjørnet af ageren, men sådant tilhørte de fattige.
Ridder Michaelis mener også at denne skik har været i brug hos araberne og flere folkeslag.
Religionen lærte og folkene troede engang, næsten over hele den bekkendte verden at når man gav almisser til de fattige, tiende til gejstligheden og rige gaver til klostrene var man på rette vej til himmelen, og det bliver da næppe noget under at denne sædvane som en art af almissegiven, har vedligeholdt sig uforstyrret lige til vore tider.
Når denne skik blev holdt indenfor visse grænser, kunne ingen have noget at indvende imod den. Hvem ville vel nægte den fattige at opsanke det korn der dog kun blev et rov for fuglene eller at optage den gren der dog kun henrådner i skovene? Men når man ser dovne forældre slæbe deres børn med sig ud på ageren i høstens tid, når man ser den påtrængenhed og uforskammethed hvormed unge og gamle, trængende og ikke-trængende opsamlere bemægtige sig en andens ejendom, at denne uskik måtte blive hæmmet.
Således som opsamlingen nu udøves, er den en sand landeplage og i egentlig forstand den fjerde tiende som landmanden må yde. Man borttager lige for hans øjne hele vipper, der endnu ikke er oprevne, man plukker af vognene når de kører, og opsamlerne driver denne ved århundreders hævd til rettighed blevne uskik, til en strafværdig højde.
Ikke nok med det. Under påskud af at sanke aks, begås endog virkelige tyverier. Der skæres hele stykker af den modne sæd, der endnu står og gror. Sæden udbankes af det opbundne korn o. lignende.
Opsamlerne vælger tider da den trætte landmand sover eller hviler, og det er næsten umuligt at sådanne tyverier kan blive opdagede og afstraffede.
Den dreng der har de fleste aks og den største pose, misundes af sine kammerater i dette stjælesystem, roses af forældre og venner for udvist flid og talent, og anspores til ny dristighed.
Således lægges her da tidlig spiren til dovenskab og tyveri i den unges sjæl.
Her lærer han at erhverve uden at arbejde, her lærer han at tilvende sig en andens ejendom mod ejerens vilje og vidende.
Den der om sommeren har lært at stjæle aks på marken og hvis følelse for en andens ejendomsret på denne måde er blevet sløv og afstumpet, han kan gerne stjæle korn i laderne om vinteren, han kan gøre indbrud og foretage hvad det skal være.
Grænselinjen mellem dyd og last er måske finere trukket end man i almindelighed forestiller sig. Og tidlig burde dog alt hvad der kunne fordærve den unges sjæl, fjernes fra ham.
Hvad der er sagt om akssamlingen, gælder også om at sanke grene i skovene.
Under dette påskud nedbrydes grene af træerne, ja vel også unge træer overskæres.
Bonden der som ung har øvet sig på grenene og de små træer, kan umulig begribe at der er noget synderligt strafværdigt, når han som mand fælder et stort træ.
Politilovene burde da efter mit skøn, træde til her og understøtte landmanden der her må bukke under for fæle fordomme og gamle folkemeninger, og befale at kun gamle og trængende folk måtte have tilladelse til at opsanke aks og ikke på andre tider end når landmanden selv var på marken eller hans folk og ikke før alt var oprevet.
Ingen dreng burde have tilladelse til at opsamle nedfaldne grene i skovene. Tyveri er desuden nu så almindeligt blandt landalmuen at man burde alvorligt bortrydde alt hvad der kunne give anledning dertil, og på denne måde stræbe at forebygge denne last for fremtiden.
Næst vort mangelfulde landpoliti finder jeg også denne sædvane at være en af mest virkende årsager til de overhåndtagende tyverier på landet.
Mænd som Colqvhoun *), B. A. F. Silvestre **) og A. H. Hazel ***) har også udpeget denne uskik som en landøkonomien og folkemoralen skadende gift, og jeg tror enhver oplyst mand bør være af samme mening.
Jeg vil sluttte med filosofen Herder: Jeder fühlt die Uebel der Welt nach seiner eigenen Lagee, er har also die Pflicht auf sich, sich ihrer von dieser Seite anzuhenmen, dem Mangelhaften, Schwachen, Gedrikten an dem Theile zu Hülse zu kommen, wo es ihm sein Verstand und sein herz gebietet.
Tøttrup
Assessor.
*) Ueber Londons Polizeyübersezt von Volkman.
**) Essai sur les moyens de perfectionner les arts oeconomiques en France.
***) Grundsätze der landwirthschaftlichen Polizey.
(Politivennen. Hefte 17. Nr. 221, 17 Juli 1802, s. 3526-3530)
