Tildragelse ved Gåbense Færgested på Falster

I oktober i år rejste anmelderen med et selskab fra Falster til Sjælland. Ved vor ankomst til Gåbense færgegård fandt vi den ene færge optaget af ko- og studeprangere, som talrigt førte kvæg fra Falster til Sjælland. Den anden færge var ovre på den anden side. Vi anmodede færgemanden om at komme over med den anden færge, som kom tilbage fra den anden side mens vi endnu var der. Men vores anmodninger var forgæves, skønt vi forsikrede ham om, at det var vigtigt for os at blive færget over med vores heste og vogn samme aften. Han nægtede os at komme over, og gav i stedet efter for studeprangernes grovheder, som med kraftige eder svor på at ville over før os. Ligeglad med vores anmodninger så han på at færgen, så snart den havde lagt til broen blev proppet fuld af stude, selvom vi lang tid i forvejen havde reserveret den. Vi blev så sat i den ubehagelige situation at køre derfra og først morgenen efter blive færget over.

Denne færgemands opførsel mod et anstændigt selskab rimer meget dårligt med at der kort før vores ankomst var blevet færget et andet selskab over med heste og vogn til Sjælland, selv om der var lige så mange koprangere som da vi selv kom. Anmelderen mener ikke at rejsende med heste og vogn bør stå tilbage for studeprangere, og lader dette trykke for at foranledige at sådanne ubehageligheder for rejsende ikke i fremtiden sker, med en instruks til færgemændene.

Køge d. 7. dec. 1803 
H. E. Wolf 
Student 

(Politivennen Hefte 23, Nr. 294, 10. december 1803, s. 4678-4680) 

Redacteurens Anmærkning

Gåbense færgested er omtalt i "Gaabense og Spodsbjerg Færgesteder." (Politivennen nr. 1150, lørdag den 13. januar 1838, side 17-19) 

Om Svins Roden på Landevejen mellem Nyrop og Niverød

Enhver dansk borger ser med velbehag på den omhu som landets vise regering drager for de rejsende ved de årlige istandsættelser og forbedringer af landevejene. Men det er højst ubehageligt, når man ser uordener, som forhindrer formålet med dette arbejde. Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på en: Det stykke af Helsingørvejen fra Nyrup til Niverød, som for nyligt var i den ønskelige stand, er dagligt siden kornhøsten blevet hjemsøgt af svineflokke, som ved deres roden gør betydelig skade på begge sider. På den måde ødelægger de det møjsommelige arbejde under store omkostninger. Og regeringens hensigt fortabes. Rabatterne er fyldt med huller og ujævnheder, og ved regnvejr vil de ikke længere give den rejsende den behagelige, jævne og magelige fart, som er regeringens hensigt og de rejsendes ønske.

Måske kunne denne uorden fjernes, hvis det blev tillagt alle gårdmænd at holde det stykke af vejen i stand, som grænser op til deres jord. Dette ville medføre at de ville holde deres svin hjemme og gøre dem påpasselige at antage andres, for hvilke de skulle hæve optagelsespenge. Det var endvidere at ønske at ejeren af sådanne svin var forpligtet til at istandsætte vejen, som hans svin havde beskadiget.

(Politivennen. Hefte 23, Nr. 293, 3. december 1803, s. 4669-4670)

Til Fattigvæsenet eller hvem det vedkommer.

Indsenderen har ofte med bedrøvelse set en ussel og pjaltet jøde blive forfulgt på adskillige kanter i byen. Men næppe er denne ulykkelige værre faren end i Springgade. For aldrig så snart han viser sig her (hvilket er tilfældet flere gange om dagen) før løsenet med det samme er givet for en hob kåde drenge, til med hujen at galoppere mod ham, og tilføje mennesket alle optænkelige krænkelser. Som et udyr flygter han da under en regn af sten og skarn. Men på et par fordums støvler tvunget med sejlgarn til at følge benene, kan det begribeligt kun være dårligt bevendt med flugten, så det ulde lag bliver ham til del uden han med ynkelig kvæk når sit jævnlige tilholdssted, nr. 21 hvor han formodentlig nyder almisse af en derboende jødisk familie. Kun højst sjældent er han så heldig som uglen at mørket begunstiger hans udflugt, for for det meste oppebier drengene ham troligt og forbereder ham ved skrigende udfordringer på en ny tortor.

Dette bekendtgøres i håb om at vedkommende måtte kunne træffe et middel til denne elendiges forørgelse hvorved han unddrages offentlig forfølgelse.

De omtalte drenges afstraffelse der i al fald ikke lader sig vente af ukultiverede forældres ligegyldighed, ville kun være et palliativ da uslingen bærer noget rædsomt ved sig der indbyder pøbelen til at behandle ham som prise hvor den øjner ham

(Politivennen. Hefte 23, Nr. 293, 3. december 1803, s. 4664-4666)

Forslag til Petri Kirkes Foresatte.

(Efter Tilsendt.)

For dem som kun har svage øjne, ville det være en højst kærkommen ting om det lys fra vinduerne ved siden af prædikestolen ved gardiner blev dæmpet da det for sådanne personer er umuligt og for enhvers syn ikke tjenligt at se på taleren (hvilket man dog så gerne vil) når solen skinner stærkt derigennem.

(Hefte 23, Nr. 289, 5 November 1803, s. 4635-4636)

Uordener.

Den person som i huset nr. 39 i Store Kannikestræde næsten hver aften spiller på violin og synger dertil, vil vist gøre sig sine genboer på Regensen meget forbundet ved at lukke sine vinduer til når han musicerer, da man er overbevist om han selv vil indse at så behagelig god musik til hver anden tid end er, den dog meget forstyrrer dem der har alvorligere forretninger.

(Hefte 23, Nr. 289, 5 November 1803, s. 4606)