Slemme Drengestreger

En mængde ryggesløse gadedrenge forsamler sig næsten dagligt i klynger på sommetider nogle snese i buegangene ved det afbrændte slot, hvor de spiller kort, klink osv. Men hvad der er værre: De antaster forbigående med ublu og fræk tiltale og støj, og forstyrrer således folk i deres rolige spadseretur. Ja! deres frækhed går endda så vidt, at de springer op fra deres spil, hvor de ligger, og angriber forbigående fruentimmer, som ikke tænker på det, på en særdeles uhøvisk måde, under hujen og skrigen, og vil gerne kysse dem m.v. Det har jeg været vidne til adskillige gange. Om søndagen er der altid flest, men til hverdag en hel mængde. Formentlig befinder der sig i disse forsamlinger adskillige hvis forældre mener at deres børn sidder i deres skole, mens de på denne måde ledes ind i ryggesløshed og fordærvelse.

Der kan ikke være nogen tvivl om at vort årvågne politi jo ville hæmme denne uorden, når det blev gjort opmærksom på det. Men nogle enkelte betjente ville ikke kunne pågribe denne mængde, hvortil næsten kunne behøves en hel kommando.

C. Hjelm
borger og perlestikker
boende i nr. 307 ved Filosofgangen

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 313, 21. april 1804, s. 4976-4977)

Om Snekastning paa Falster.

Påskelørdag fandtes landevejene fra Nykøbing til Stubbekøbing godt opkastede så man temmelig godt kunne passere samme. På Stubbekøbings mark havde man derimod for størstedelen sparet sig for den ulejlighed at skuffe vejen. Der var rodet i sneen et stykke af noget over 62 meter, men mere end det halve af vejen lå bedækket med sne, på sine steder 1½ meter høj. Byfogden i Stubbekøbing erindres herved om at anordningen betræffende snekastning på landevejen som fælder for det øvrige Falsters veje, også gælder for byens vej hvor han er øvrighed, og at det ingenlunde er regeringens vilje at de rejsende skal være udsat for at tilsætte lemmer og helbred for sådan efterladenhed i en for det almindelige så vigtig pligt.

Clausen.
Dr. og præst.

(Politivennen. Hefte 24, Nr. 312, [14] april 1804, s. 4960-4961) 

Spørgsmaal paa Skibskirkegaard.

Er der ingen vis tid hvor snart at en grav skal være i stand når et lig er begravet, især da der er blevet betalt hvad ret og rimeligt er? Jeg var med til ligbegængelse på Holmens Kirkegård den 19. marts, og den 26 forrige måned gik jeg derud for at bese graven, men fandt at den kun var halvt opfyldt med jord. Jeg gik til graveren som har opsigt med det og spurgte hvor det kom at den endnu ikke var gjort i stand. Han svarede mig at jorden var frossen.

Juul.
Helsingørsgade nr. 325

(Politivennen. Hefte 24, Nr. 311, 7. april 1804, s. 4949)

Foragt mod Kunst røber Råhed

Mandag den 2. april i år var jeg på Kunstakademiet, og fandt en så uhørt ringeagtelse blandt folket, at de i det høj kongelige Akademi vovede at sætte deres hat på hovedet, heriblandt endog en artilleriofficer. Akademiets høje præses (præfes?) blotter sit hoved, når han indtræder i akademiet. Hvorfra kan en sådan ringeagtelse for et akademi komme, som så ganske er hæderfuldt for begge kongerigerne og de udenlandske stater? Når jeg kommer i de høj kongelige kollegier føler jeg den agtelse, at blotte mit hoved endog ved indgangen. Men jeg så her at det høj kongelige Kunstakademi anses for en gade af mange folk, der ikke ikke selv kan føle agtelse.

Georg Fahrenholtz
Kobberstikker

(Politivennen. Hefte 24, Nr. 311, 7. april 1804, s. 4947-4948)

Redacteurens Anmærkning

I Weilbachs Kunstnerleksikon bliver han omtalt således: “Georg Fahrenholtz arbejder er kun interessante, fordi de beskæftiger sig med satiriske og politiske emner, og derfor fortæller, hvad der rørte sig i samtiden. Hans kobberstik fra bordelmiljøet i København vakte offentlig forargelse og bragte ham en politisag på halsen i 1798. Han havde planlagt et værk om Uværdige Danske og Tyske, der blev stoppet af myndighederne. F. har sikkert også ansvaret for en del af de anonyme satiriske stik, der var udbredt i denne periode.”

Ønske fra det gode Øls Venner

Mange, især driftige og mindre velhavende bryggerlaugs interessenter, ventede i lang tid forgæves på at se udfaldet af det kommissionsarbejde, som var befalet efter Collegialtidende fra 1801, nr. 50, for grundigt at undersøge Bryggerlaugets hidtidige organisations fordele og mangler. Og især var opmærksomheden rettet mod om den ved Bryggerlauget i København værende ligning kan anses nødvendig for lauget, eller ikke.

Forventningen steg mere og mere jo længere kommissionens arbejde varede. Formodentlig er det vanskeligste at indføre en nye ordning, for den gamle duer ikke. Det er uomstødeligt, hvad også ses af hr. toldinspektør Muus's og hr. professor Nystrups så klar og tydelig oplysende bog i den anledning lægger for dagen, med dens kundskab om landets, publikums og interessenterne af Bryggerlauget deres sande tarv.

Selv enhver interessent, der har overvejet og betragtet sagen fra alle synspunkter, kan ikke finde det mindste gyldige grund for den nærværende organisation. Især ligningen vil, hvis den fortsættes, blive grundstenen til mange bryggeres ruin. Det er falsk frygt, at dens ophævelse ikke sikrer betaling for sit øl. Og fortjener lige så lidt tillid, som tanken at man ville mangle denne drik. Den mindre nødvendige artikel: brændevin, mangler vi aldrig. Og ingen brændevinsbrænder ophører med at brænde, af frygt for betaling af sine varer. Fribryggerne er desuden et indlysende bevis for dette. Og ydermere må det fjerne den mindste følelse af denne frygt: At bryggerknægten indkræver og indestår for tredjedelen af hver brygs indkomster og slipper skadesløs derfra.

Til tanken, at man ved ligningens ophævelse kunne befrygte ølmangel, må man anføre at man snarere kunne frygte for mangel hvis ligningen fortsatte. Da meget få bryggere vil kunne bestå, ved som nu, at brygge hver 14. dag, og de dog alligevel må aflønne deres folk for at drive tiden unyttig hen. Hvad angår den måske rimelige mening: at ingen ved ligningens ophævelse ville brygge skillingsøl, så er dertil at sige, at den ikke er nogen hindring for at fjerne ligningen. For såvel som man nu må brygge dette, så kunne man og da befales dertil.

I henhold til ølvragerne, vil der aldrig eksitere bedre vragere end køberne af øllet. Skulle de Imidlertid være nødvendige, så burde de prøve øllet ved dets udførelse hvis det tilsigtede gode ved dem skulle opnås.

(Politivennen. Hefte 24, Nr. 311, 7. april 1804, s. 4944-4947)