Et par Ord, angående den første Gård i Frederiksberg By på hjørnet af Gamle Kongevej

(Efter indsendt)

Jeg har i nogle somre for mit helbreds skyld, næsten dagligt gjort en promenade gennem Frederiksberg, enten udefter ad Gamle Kongevej, og hjem til København ad Alleen, eller også omvendt. Og ofte, for sine årsagers skyld, passeret tæt forbi de gårde som ligger øst for alleen. Jeg har her bemærket følgende uorden, som jeg har forundret mig meget over, at den ene nabo så længe har tålt af den anden, da de i mine tanker er højst fornærmende for naboer og genboer, for de som for deres helbreds skyld lejer kostbare sommerværelser ude på Frederiksberg, og for enhver der ved promenade i Frederiksberg søger at forfriske sig ved formentlig der at hente frisk luft.

Når jeg går tur ud af Gammel Kongevej og hjem ad Frederiksberg Alle, møder jeg øst for denne bygning med årstallet 1782 (Københavns Bymuseum. Det er nu næppe denne gård som skribenten hentyder til, selv om beliggenheden passer meget godt til beskrivelsen).

Den første gård, nemlig Hjørnegården, har en retirade ud til gaden tæt ved naboens hus, hvor den slet ikke burde være. Denne retirade er temmelig ramponeret. Brædderne der skulle skjule indholdet af denne kloak, er borte. Den er til væmmelig stank og skue for enhver, som går der forbi, og det lader til, at den aldrig bliver oprenset, da der er en slags grøft ved den hvori alt bliver stående. Tæt på den er kostalden, hvorfor også formodentlig en del urenlighed tyr til denne kloak. Alt dette lagt sammen må nødvendigvis, alt ligesom vinden blæser lidt eller meget til, og om det er mindre eller mere varm, parfumere luften på en skammelig måde. Og således var det i fjor og værre ser det ud i år. Man tager vist ikke fejl i at formode politiets bistand til en sådan uordens ophør, når der er gjort opmærksom på den. Og der vil da måske ved rekognoscering findes flere sådanne stinkende uordener i samme by, som formentlig alle burde bringes til ophør, af oven anførte årsager.

(Politivennen nr. 421, 18. maj 1806, side 6691-6693)

Bøn til Fattigvæsenet

Jeg har i flere år været nervesvækket. Og efter at have brugt mange medikamenter, har min doktor rådet mig at bruge åbent saltvandsbad. Jeg har i den anledning søgt til bommand Kiær, der af hr. maj. Kirkerup ved auktion er overladt købte badehuse. Jeg blev vred over at badehusene endnu ikke var udlagte. Han undskyldte sig som fattig mand, at han ikke turde udlægge dem så tidlig, fordi han skulle betale 25 rigsdaler månedlig i den tid de er udlagte. Hvis det er overensstemmende med en god indretning til sundheds vedligeholdelse, så tror jeg ikke at en fordel til indtræde for fattigvæsenet bør komme i betragtning, når det gælder en stor del af stadens menneskers helsen og helbred. Bommand Kiær har sagt mig, at han har indgivet en begæring i den anledning til fattigvæsenets direktion. Men han skal efter eget udsagn have fået et svar som siger: At han skal betale de efter betingelserne pålagte 25 rigsdaler månedlig.

Det er vist ikke i overenstemmelse med fattigvæsenets plan, at jo ikke enhver bør kunne finde de lægemidler, som kan være enhver bedst tjenlig. Og det kan derfor heller ikke være dem ligegyldigt, at disse kunne søges på de steder naturen frembyder. Jeg tror endog at det ikke er i overensstemmelse med fattigvæsenets tarv, at mennesker af mangel på lægemidler bliver endnu værre, fordi der da af sygdom i almindelighed følger fattigdom, tab for fattigvæsenet og tab for staden, og videre.

Blandt de høje herrer direktører for fattigvæsenet er vist lægen hr. justitsråd Band, der vist indser nytten af badehusene og derfor vist vil tilråde, at ikke badeforbud, for en lille fordel vil komme i betragtning, når den bevirker i en anden henseende mere skade end gavn, til fordel for fattigvæsnet.

Schiøtt
Kobbertrykker

(Politivennen nr. 421, 18. maj 1806, side 6689-6691) 

Bekendtgørelse

I anledning af den i nr. 421 gjorte opfordring har direktionen for fattigvæsenet nedsat betalingen af badehusene fra 25 rigsdaler månedlig til det halve, eller 12 rigsdaler 3 mark, i den tid husene ligger ude. I denne anledning har Penia nr. 6 tilføjet følgende: "I maj 1805 lod fattigvæsenets direktion badehusene bortsælge ved offentlig auktion. En af betingelserne var den, at køberen skulle betale 25 rigsdaler for hver måned, badehusene var i brug. Major Kirkerup købte dem, og har tilladt bommand Kjær at benytte sig af dem. Det var således med den første og ikke med den sidste, fattigvæsenet kunne forhandle. Det svar har Kjær fået, og altså således ikke et afslag.

(Politivennen nr. 425, 14. juni 1806, side 6766)

Redacteurens Anmærkning.

Fattigvæsenets ansvar for bade og svømning blev også berørt i Dagen, 29. oktober 1804:

Enhver kan nu vente passende varme og kilde Badeanstalter, og, hvad den saa meget trænger til, offentlige Svömmeskoler, da Kongen d. 26 Okt. har forundt Prof. Nachtegal og Ass. Bærens Privilegium paa, eene og allene i 20 Aar at have slige Indretninger i Kbhvn og en Mils Omegn om samme. Dog skal herved ikke gjöres Indgreb i Hr. Rost's Bader-Privilegium eller i Fattigvæsenets Ret til Söbad ved Langebro for Fattigvæsenets Folk. 50 Drengebörn skal aarlig af Fattigvæsenet anvises til fri Svömmeundervisning i de Privilegertes Skoler. Desuden skal deres Indretninger i Plan först indsendes til Bifald för de udföres.

Om alt for stærk Kørsel i Kongens Have

(Efter indsendt)

Man behøver næppe at sige, at størstedelen af de der besøger Rosenborg Have er børn. Dels løbet derind på egen hånd for at more sig med at brække grene af, kaste med sten og stokke, springe op og ned af bænkene eller der forrette deres naturlige behov. Dels af såkaldte smukke folks børn, som af forældrene sendes derhen for at nyde den frie luft og bevægelse under en god varetægt, som det formodes de får af barnepiger og ammer. De passer næsten uden undtagelse disse uskyldige småmennesker som de har fået betroet, med den mest strafbare skødesløshed, mens de enten morer sig med sladder indbyrdes, eller med at opfiske en eller anden af de vanskabninger, hvem en lille føjelighed i tide kan aflokke penge til et smukt tørklæde, en kappe, et par hvide strømper eller de dyre sko. Og de er igen kun opmærksomme på børnene for at holde dem ude i kavallergangen eller banke dem, fordi de skriger eller går for langt bort.

Endelig bør mærkes den tredje klasse af børn, der besøger Rosenborg Have, nemlig de som man i mængde ser indslæbte der af andre noget mere voksne børn. Opsigten med disse kan heller ikke være synderlig bevendt.

Der køres alt for stærkt selv i sidegangene i Kongens Have. De burde køre ind ad porten fra Kronprinsessegade (tv).

Som følge af alt dette kan man ikke uden sand pine se, hvordan de vogne som i disse dage kører derind med jord, møg eller deslige, farer af sted, og det i de stærkt søgte gange. Den jævne vej er for fristende til at piske på for disse rå mennesker, der aldrig, endog på den dårligste vej eller med det største læs, vide at fare i mag. Men just den omstændighed at byen er jævn og uden sten, gør at når en sådan vogn nærmer sig, bliver den desto mindre bemærket af letsindige små børn, til dels glutter, der næppe kan kravle og som er overladt til sig selv. Det er kun et par dage siden at en mand i indsenderen påsyn, med så godt som livsfare rev, et par børn væk næsten for fødderne af en sådan køresvends heste.

Ganske vist vil det vel blive ændret når et eller flere børn er kørt over. Men bedre var det, at der straks og for bestandig af de ansvarlige blev befalet at køre i de afsides gange så meget som muligt, og selv der, følgelig endnu meget mere i de søgte gange, altid fod for fod, og med den største opmærksomhed. Ligeledes var det vel godt, at sådanne vogne blev beordrede at køre ind af porten i Kronprinsessegade, og ikke ad den gjorte åbning i havemuren tæt ved den ordentlige hovedindgang. Her er sådan en jagende vogn der med en fart drejer ind på den bløde jord, overmåde farlig for ind- og udgående.

(Politivennen nr. 420, 11. maj 1806, side 6680-6683)

Redacteurens Anmærkning.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn gav i nr. 47, 11. maj 1804, side 719-742 en beskrivelse af haven som på mange måder understøtter Politivennens beskrivelser.

Spørgsmål til Københavns Prædikanter

(Efter indsendt)

Ville det ikke være passende om de herrer gejstlige her i hovedstaden ved anmeldelsen af hvem der prædiker, også hver især anmærkede det emne hvorover de ville tale. Det ville vist bidrage til mere sand nytte for de kirkegængere, når hver ifølge sådan en anmeldelse kunne udvælge sig den kirke, hvori et emne, der netop var i hans interesse, i hans omstændigheder og sindsstemning, blev afhandlet.

(Politivennen nr. 420, 11. maj 1806, side 6680)

Spørgsmål til Boghandler hr. Stadthagen

(Efter indsendt)

Adskillige prænumeranter på bogen "Urnen i den ensomme dal" som for et år siden havde betalt dens fire dele, men hidtil kun fået de to første, spørger udgiveren hr. boghandler Stadthagen: Om de kunne vente de 2 tilbageværende dele, eller betalingen for disse godtgjort?

(Politivennen nr. 420, 11. maj 1806, side 6679-6680)

Bekendtgørelse

I anledning af det foregående nummer fremsatte spørgsmål til G. L. hr. boghandler Stadthagen er det bladets pligt at bekendtgøre, at hr. Stadthagen straks offentligt har anmeldt at prænumeranterne på det omtalte skrift "Urnen i den ensomme dal", der har betalt de to sidste dele af samme bog nu uden betaling kan afhente dem.

(Politivennen nr. 421, 18. maj 1806, side 6702)

Titelbladet til den tyske udgave. Den danske findes på det Kongelige Bibliotek, og er ikke til hjemlån. Bogen synes at være gået totalt i glemmebogen. Og forfatteren er ikke nævnt i noget større tysk opslagsværk, fx Kindlers litteraturleksika, Brochhaus og andre..

Redakteurens Anmærkning

Urnen i den ensomme dal

Det drejer sig om "Urnen i den eensomme dal" af Ludwig Benedict Franz Freiherr von Bilderbeck (1764-1833),  I-II. del oversat 1804. 1.-2. del oversat af Otto Horobow, 3.-4 del oversat af E. F. Primon, 1806. Findes i Danmark på det Kongelige Bibliotek. Den tyske udgave er digitaliseret, og findes i München, Bayerische StaatsBibliothek digital. Casino opførte en forestilling (Mumbo-Gumbo-Gonggong den Store) med Bilderbeck 5 gange.