(Efter indsendt)
Jeg har i nogle somre for mit helbreds skyld, næsten dagligt gjort en promenade gennem Frederiksberg, enten udefter ad Gamle Kongevej, og hjem til København ad Alleen, eller også omvendt. Og ofte, for sine årsagers skyld, passeret tæt forbi de gårde som ligger øst for alleen. Jeg har her bemærket følgende uorden, som jeg har forundret mig meget over, at den ene nabo så længe har tålt af den anden, da de i mine tanker er højst fornærmende for naboer og genboer, for de som for deres helbreds skyld lejer kostbare sommerværelser ude på Frederiksberg, og for enhver der ved promenade i Frederiksberg søger at forfriske sig ved formentlig der at hente frisk luft.
Den første gård, nemlig Hjørnegården, har en retirade ud til gaden tæt ved naboens hus, hvor den slet ikke burde være. Denne retirade er temmelig ramponeret. Brædderne der skulle skjule indholdet af denne kloak, er borte. Den er til væmmelig stank og skue for enhver, som går der forbi, og det lader til, at den aldrig bliver oprenset, da der er en slags grøft ved den hvori alt bliver stående. Tæt på den er kostalden, hvorfor også formodentlig en del urenlighed tyr til denne kloak. Alt dette lagt sammen må nødvendigvis, alt ligesom vinden blæser lidt eller meget til, og om det er mindre eller mere varm, parfumere luften på en skammelig måde. Og således var det i fjor og værre ser det ud i år. Man tager vist ikke fejl i at formode politiets bistand til en sådan uordens ophør, når der er gjort opmærksom på den. Og der vil da måske ved rekognoscering findes flere sådanne stinkende uordener i samme by, som formentlig alle burde bringes til ophør, af oven anførte årsager.
(Politivennen nr. 421, 18. maj 1806, side 6691-6693)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar