Spørgsmål

(Efter indsendt)

Det er enten efter befaling eller i det mindste efter skik og brug, at personalet af de som indkommer, udgår, fødes og dør i Frederiks og Almindelig Hospital, i Fødselsstiftelsen og Rasp- Tugt og Forbedringshuset, bliver offentlig bekendtgjort hver 8. dag i Københavns Addresse Aviser. Til den ende er der afsat 4 rubrikker i avisen. Men det er meget påfaldende at se rubrikken for Rasp- Tugt og Forbedringshuset for det meste er blank. Årsagen hertil kan næppe være fra Addressekontorets side, da stiftelsernes navne og kolonner altid er aftrykt. Man spørger derfor, hvis er skylden, og hvorfor må man ikke nu ligeså vel som før og for nogle år siden, se antallet på de som indkommer, udgår, fødes og dør i Rasp- Tugt- og Forbedringshuset? Det er kun et par uger siden at 3 fangebørn på en søndag offentlig døbtes i kirken ved stiftelsen, og det kan bevises at adskillige er indkomme, udgåede og døde fra den 10. til ultimo maj. Men hvorfor skal dette forties. Herom ønskes man i dette blad oplyst de ansvarliges sande årsag.

(Politivennen nr. 424, 7. juni 1806, side 6742-6743)

Ribers Monument.

Endogså denne værdige mands monument har skadefro mennesker ikke ladet stå uskadt, idet de har afrevet de med nagler påsatte bogstaver som indeholdt et skilderi af denne uforglemmelige mands værd. Dette er så meget mere lastværdigt da det er sket med magt og også blot i den hensigt at skade. Hos vandreren frembringes 2 ønsker ved at betragte dette monuments lidte skade. 1) at betjentene ved kirkegården nøjere vilde påse at sådan uorden for eftertiden ikke fandt sted. 2) at Ribers venner som har besørget støtten sat over ham, ville se skaden afhjulpet ved at lade den sætte i sin forrige stand.

Politivennen nr. 424, 7. juni 1806, side 6741-6742)

Kirkefred

(Efter indsendt)

At en og anden lediggænger betragter kirken som et sted hvor han tyr hen for at få ende på den for ham besværlige tid er gammelt. Men at man der opfører sig uanstændigt, forargeligt, at man der under gudstjenestens og religionslærerens foredrag fra prædikestolen taler højt, bander og gør hørbare anmærkninger over prædiken og prædikanten er - held være tidernes tegn! - endnu hidtil splinternyt hos os. Dog var dette tilfældet anden pinsedag under aftensang i Holmens Kirke, hvor 2 unge uvoksne lapser havde indfundet sig.

Man advarede dem gentagne gange med blikke og ved ord om deres utilbørlige forhold. Men disse superlativisk-uforskammede havde dumdristighed nok til at trodse den offentlige dom, forstyrre de tilhøreres ro, der i ædlere hensigt var kommet derhen, og fortsætte samtalen uden sky. Ja, efter at gudstjenesten var til ende, og nogle af de tilstedeværende uden for kirken foreholdt dem deres skændige forhold, vovede de endog at gentage en opfordring til sådanne håndgribelige argumenter, dem sådanne folk altid har i munden. 

Den ene af dem var især et non plus ultra af uforskammethed. Indsenderen blev for sent gjort opmærksom på dette uvæsen til at han kunne lade fredsforstyrrerne, der dog var feje eller snilde nok til at fortie deres navne, få de fortjente plads et sted ikke langt fra kirken, på Gammelholm, selvom de efter påklædningen ikke henhørte til den lavere klasse. Men han tror at denne sjældne pøbelopførsel ikke kan få offentlighed nok. De karakteriserer sig selv, skønt de pågældende navne er, ligesom alt hvad der ikke dur stort, indtil nu, skjult i mørket. Tildragelsen er ellers vidnefast.


(Politivennen nr. 423, 31. maj 1806, side 6729-6730)

Redacteurens Anmærkning

Fortjent plads på Gammelholm

Skribenten hentyder sikkert til Gammelholms fængsler, hvor man før i tiden kunne blive lagt i jern. Området var tidligere omgivet af kanaler. Disse er nu opfyldt, og nu ligger bl.a Nationalbanken her.

Uorden i Sortedams Søen

I Peblingesøen tæt ved Østerbro er en del øltønder og en fyrretømmerflåde henlagt. Dette synes man burde ligeså lidt finde sted, som den megen sejlen på en sø der forsyner en stor stad med vand.

Qvist
Borger i staden


(Politivennen nr. 423, 31. maj 1806, side 6728)

Ønske mod Krudts Misbrug af Ungdommen

Anden pinsedags eftermiddag kl. 3½ blev  mange hundrede mennesker forskrækket på Vandkunsten, Gåse- og Farvergade, på grund af to halvvoksne drenges uforsigtighed med krudt. Den ene blev forbrændt i hovedet, ansigt, og hænder og blev indlagt på hospitalet. 

I en kælder her i Gåsegade, mellem Farvergade (til højre) og Vandkunsten (til venstre) bor moderen til den ene af de to som kom så grueligt galt af sted med omgangen med krudt. Som boende på hjørnet af Gåsegade og Løngangsstræde (bagest til højre) blev jeg som hundredvis af andre beboere i kvarteret forskrækket ved eksplosionen. 

Det skete således. I kælderen i Gåsegade bor en enke, hvis søn i selskab med en mindre dreng i samme hus efter sigende har samlet så meget som en hattepulfuld krudt på Grønningen (hvor ved jeg ikke). Efter moderens sigende skal en vogn have spildt det af et fad krudt som er gået i stykker på vognen, hvor disse drenge har opsamlet samme, og opbevaret til en lejlighed hvor de var alene. Og mens moderen var gået ud af køkkenet, lagde hattepullen med krudtet på skorstenen for at gøre sig troldhætter af samme og afbrænde. 

De tændte et lys med en tændstik. Men af uforsigtighed tabte de den brændende tændstik i hattepullen, hvorved skete et voldsomt smæld. Fra nabohusene rystede som ved et jordskælv, og enkelte vinduer sprang op. Men i samme kælder gik de fleste vinduer i stykker til gaden og gården, skillerummet af brædder gik i stykker og jernbilæggerovnen skiltes og endestykket fald ud, foruden anden skade på det fattige indbo. Til alt held antændtes ikke ild, som let kunne være sket. Ifald der havde været halm eller deslige. Da kunne hele kvarteret let være blevet afbrændt. 

Men hvor farligere kunne det ikke være blevet, da den mindre dreng, som undgik faren og kom ud på gaden, havde sine trøjelommer fulde af krudt, som han udtømte i rendestenen af frygt. Dette, sagde han, skulle også have været brugt til samme eksperiment, men da det ikke kunne rummes hos det andet, havde han forvaret det i sine lommer. Sæt nu, at denne mængde var kommet sammen med det afbrændte, hvad skade kunne det da ikke have gjort til mange menneskers ulykke. 

Burde det ikke være strengt forbudt drenge at opsamle de krudtpatroner på Fælleden som spildes i eksercertiden, for at afværge lignende ulykker? For da den ene dreng køber af den anden for knappe og andet rageri, kan jo et par drenge sagtens have et betydeligt forråd og dermed afstedkomme store ulykker. Heller ikke burde nogen som handler med krudt, sælge det til børn eller halvvoksne drenge, da man ved hvor skødesløse ungdommen er.

København den 27. maj, 1806
G. O. Lund
Boende på hjørnet af Løngangsstræde
og Vandkunsten nr. 28

(Politivennen nr. 423, 31. maj 1806, side 6721-6724 )

Redacteurens Anmærkning.

Et andet eksempel på farlig omgang med krudt stod i Dagen, den 23. september 1808:

I Mandags Aftes indlagde et skadefro Menneske i Forstuen No. 13 i Gothergaden et tæt sammenviklet Nøgle fyldt med Krud og derhos en antændt Svamp. Ved Berørelse sprang det med et Knald langt stærkere end Bøsseskud. Der er udlovet en Belønning af 10 Rd. for Opdagelsen, og det er ikke at omtvivle den kaade Skrækmorder jo vorder fremdraget, for at straffes.