En djærv Rytterinde.

(Efter indsendt).

En galant dame kom i følge med en kavaler ridende søndag formiddag den 6. juli fra Lyngby og på vejen mellem nævnte Lyngby og den såkaldte vintappergård i fuldt trav overred en aldrende kone så hun hovedkuls kom ned i grøften. Det som endnu forværrede optrinnet var, at damen fortsatte sit raske trav uden at se tilbage til den arme lidende som havde været til fods - og nu lå i grøften. Det er muligt at hun ved denne offentlige påmindelse kunne vækkes til eftertanke - for man bør dog hellere forudsætte at letsind end ondskab kunne bo i denne unge skønnes hjerte.

(Politivennen nr. 429, 12. juli 1806, side 6818-6818)

Ønske til den høje Vand-Kommission i Anledning af Samlingskisten i Sølvgade

(Efter indsendt)

Da denne kiste (der nu er forrådnet så at det er nødvendighed igen at sætte den i den stand for at den del af staden ikke skal lide af fordærvet eller vand med afsmag) i fordoms tid indrettedes, blev den bygget af træ. Havde fædrene dengang brugt et varigere materiale, ville den ikke være som den er. Har den møjsommelige forandring at lede anbringer-renderne til hovedrenderne kostet interessentskabet 6 til 1.700 rigsdaler, hvad vil da ikke endnu en samlingskiste koste at indrette, for den er ikke indberegnet i den udgift. Og bør det da ikke dobbelt ønskes at den høje kommission måtte anse bedst, at ovennævnte samlingskiste blev indsat af simple eller bugne kampesten. Er end befolkningen større, hvilket dog, ved tømmerets uhyre priser, ikke salige kan anses som afgjort, så tilbagevindes dette større udlæg rigelig ved den længere eller rettere sagt evige varighed.

(Politivennen nr. 429, 12. juli 1806, side 6817-6818)

Noget om Mikkelbryggersgade.

Man ser med fornøjelse hvorledes borgerne kappes om at forskønne og pynte deres huse i denne lille gade. I en tid af 14 dage er der således blevet 3 steder færdig, og vil vel blive flere, alt i den glade tanke at når brolægningen nu begynder som de venter, og har ventet hver dag, man da ikke er arbejderne i vejen eller skal opholde deres arbejde. Man må tilstå dem at de har været tålmodige i en række af år. Når man går op ad Frederiksberggade mod Vesterport og vil låne et øjekast ned i Mikkel Bryggers Gade, da ligner brolægningen slet ikke bygningerne.

(Politivennen nr. 428, 5. juli 1806, side 6809-6810)

Opfordring til Hr. Frey, Kompagnie-Chirurgus ved Kongens Regiment i Helsingøer.

Da De i Politivennen nr. 427 har klaget over at De den 22. juni i Kronborg Alle skal være overfaldet af en færgemands søn, men da De ikke har villet nævne denne, så kan såvel den uskyldige som skyldige blive mistænkt, hvilket enhver ærekær, er han endog kun færgemands søn, ikke vil mistænkes for, hvorfor vi undertegnede på egne og øvrige medbrødres eller færgemænds sønners vegne, opfordrer Dem ti lige så offentlig som De har anbragt Deres klage og angivet en færgemands søn, at opgive sammes navn og så fremt dette ikke sker, må vi anse Deres beskyldning for usandfærdig, måske anbragt for at kaste en skygge på færgemænds sønner, og da affordrer Dem sådant for domstolen der står lige såvel åben for os som enhver anden dansk undersåt.

Helsingør den 2. juli 1806.

F. Friderichsen. J. Hartvig. Johannes Bagge. H. Frideriksen. A. Møller.

(Politivennen nr. 428, 5. juli 1806, side 6808-6809)

Aftentorvet i Adelgade.

Siden den tid man ophørte med at lade patruljer om aftenen gå gennem udenden af Adelgade for at hindre det stygge torvevæsen samme sted, er denne uorden således tiltaget at de der bor i den ende af gaden, især husværte, inderligt længes efter en forandring i det og håber det.

Man tror at det ikke kan nægtes at denne omsætning som finder sted til at blive let af med stjølne varer, fremmer derved det desuden nok drevne tyveri og rapseri.

De gående lider forhindring og ofte grov tiltale, ikke just ene af de handlende, men af meget pak der uden enten at sælge eller købe, blot søger markedet for at have løjer.

Det er ikke længe siden at en karet som kom kørende, måtte standse og kusken tåle at to karle to fat ved tømmen og således førte ham fod for fod igennem.

Under påskud af at få byttet penge eller ved lus se på det falbudte, ser alle de som holder bod eller åbner døre, undertiden en hel hoben pak løbe ind som erbåde ubehageligt og farligt.

(Politivennen nr. 427, 28. juni 1806, side 6794-6796)