16 februar 2015

Uorden.

6) I Fiolstræde findes en stor hob rå og ugudelige gadedrenge som fra morgen til aften besværer og foruroliger især stuebeboerne ved at lægge sig ind i forstuerne og spille kort og andre spil (endog for penge), bande, skælde og larme så at friske folk bliver ganske ør i hovedet deraf. Og hvorledes vil det da ikke gå de syge? Adskillige beboere har vel både med det gode og onde søgt at fordrive dem, men det har hidtil været forgæves. De overøser endog folk i dette fald med grovheder oven i købet. Man ønskede derfor meget at enten politiet eller de ansvarlige forældre ville se at råde bod på dette onde for at lære noget og dannes til nyttige borgere med tiden, da den syssel de nu driver, blot har allehånde laster og udyder til følge, til skade for dem selv og til skam for forældrene. 

7) For et par dage siden var en mængde spadserende i den øjensynlige fare for at blive kørt oer i Frederiksberg Alle. En vogn hvis kusk var i blåt liberi med trekantet hat, drejede i den voldsomste art og uden at råbe varsko, fra den midterste alle tværs ind over sidealleen og jog til porten af det lyststed der når man kommer fra byen, er det næste før man kommer til mægler Berents. Man håber at vognens ejer vil pålægge kusken en fornuftigere adfærd for fremtiden.

(Politivennen nr. 432, 2. august 1806, side  6876-6877)

Farligt Salg af Roser paa Københavns Gader.

(Efter indsendt).

På Kongens Nytorv solgte forleden en kone roser med hænder fulde af blod og sår af den fæleste og skrækkeligste fnat. Skulle det ikke være højst voveligt at købe roser af sådanne fnattede og måtte det ikke ønskes at enhver der traf sådan sælgerinde, angav hende for politiet?

(Politivennen nr. 432, 2. august 1806, side  6864)

15 februar 2015

Noget i Anledning af Brandkarrer og Brandslukker

Ved ildebranden i Pilestræde i går så anmelderen at den første vandkarre som ankom til den offentlige post på hjørnet af Pilestræde, nemlig nr. 8, kom hen under posten netop kl. 10 og at den blev færdig og kørte derfra først kl. 10.12. Den bag på hængende anbringer lækkede meget. Af disse 12 minutter tog forberedelserne de 4. Kl. 10.13 begyndte at fyldes på den næste karre, nemlig nr. 5, som kørte bort kl. 10.19. Kl. 10.20 begyndte at postes i den tredje karre, og blev færdig kl. 10.30 minutter. På den tid holdt allerede 6 til andre tomme karrer i række, for at komme tid. Hver af disse tre karrer brugte altså en gennemsnitstid på 8 minutter. 

Vandkarrerne kom for at hente vand ved vandposten på hjørnet mellem Pilestræde og Springgaden (ved stilladset lidt til venstre for midten. Eget foto).

Da denne tid syntes vel lang for de omstående, hørte anmelderen en ytre følgende måske anvendelige tanke: At give tønden på karren to spunshuller mere, eller i det mindste et. Da der altid står eller bør stå fulde kar ved posten, kunde der med spande som karrekusken modtog, også påfyldes vand gennem disse spunshuller, foruden det som postedes gennem anbringeren, og fyldningstiden således forkortes betydelig.

En anden tanke, som ved samme lejlighed opstod hos anmelderen, og som han tror ikke uværdig vor nye brandkommissions bedømmelse, er denne, at der altid i beredskab var nogle slusetønder til hver offentlig post, hvad enten nu disse skulle bevares hos den nærmeste husejer eller hos vægteren. Når disse straks bragtes til posten og fyldtes, behøvedes blot ved hver ankommende slusekarl at tage hans tomme tønde af, og give ham en af de fulde, til øjeblikkelig at jage af sted med. Dette ville formodentlig fremme vandtilførslen meget.

Endelig tror anmelderen at slusetønderne kunne fyldes på en hurtigere måde end nu sker, hvor hurtigt det end fuldendes gennem en tragt eller anbringer. To ved det fulde vandkar stående karle kunne nemlig plumpe tønden ned i karret selv. Så ville da vandet snarest fylde den, hvorefter den blev taget op for at blive byttet med en ankommende tom


(Politivennen nr. 431, 26.juli 1806, side  6851-6853)

Også denne gang, efter ildebranden i Pilestræde, ligesom før efter andre, er udgiveren af disse blade blevet overlæsset med klager over, at man ikke har kunnet komme til gode venner i brandens naboskab, men afvistes af vagten. Disse klager kan udgiveren så meget mindre indrykke, som han tror anordningerne deri affattede på det hensigtsmæssigste. Bidragene ligger derfor til indsenderens afhentning.

(Politivennen nr. 431, 26.juli 1806, side  6858)


Redacteurens Anmærkning.

Bybranden i 1795 stod naturligvis stadig frisk i erindring, og blev i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 54, 4. juni 1804, side 848-852.

Skammelig Mangel på Levemåde

(Efter indsendt)

Tirsdag eftermiddag den 23. juli fandt to unge herrer, hvoraf den ene endog bar en kjole der plejer at love opdragelse, deres fornøjelse i at forurolige et fruentimmer der var i et badeværelse på badehuset ved Langebro. Dels ved at gå ud på den bjælke som huset hviler på, og se gennem vinduet ind til hende. Og da hun gentagne gange alvorligt frabad sig denne drengeagtige uartighed, begyndte den ene at kigge ind gennem dørsprækken, så hun måtte anmode madame Kjær om bistand. Personens undskyldning, at han kendte jomfruen, var noget dum, for det gav ham dog vel ikke ret til at falde hende besværlig.

Hvor meget må sådan en lumpen opførsel afskrække fruentimmer fra at nyde denne for deres sundhed så gavnende indretning. Der var mange til stede som hørte og så denne opførsel, iblandt andre erindrer man en artilleriofficer og en mand, som madam Kjær nævnte Rådmand Lunning. Formodentlig kendte hun også den person som mest udmærkede sig ved denne lumpenhed. Kunne sådan uartighed ikke forebygges? Måske ville det hjælpe noget om en trykt advarsel, forfattet i værdig stil, opsat ved overgangen til badehusene. Dog allerbedst var det, om enhver der så ulykkelig mangler agtelse for kønnet og for sig selv for fremtiden nægtedes adgang til badehusene.

(Politivennen nr. 431, 26. juli 1806, side 6847-6849)

Uorden.

1) Det er forbudt at udsætte urtepotter udenfor vinduerne og på kælderskurenes tag, for ikke i stormvejr at forårsage forbigående et dødeligt slag, men dette forbud er ganske blevet ringeagtet på Børsen da der adskillige steder på den ene side af Børsen som vender mod Slotsholmens vagtbygning, er udsat urtepotter, skønt fornuften tilsiger at dette er det farligste sted at sætte sådanne ting som ved fald kunne forårsage skade, da der fra alle kanter indfinder sig vinde. Fra et af Børsens tagvinduer som vender ud til Slotsholmens vagt mod enden til Nybørs, findes endog udsat en kasse som kan forårsage endnu større skade.

(Politivennen nr. 430, 19.juli 1806, side 6844-6845)

Redacteurens Anmærkning.

I nr. 431 blev bekendtgjort at urtepotterne straks var blevet fjernet.