Til Hr. Hattemager Brandt på Østergade

Man kan ikke andet end undres over, at De efter at være offentlig gjort opmærksom på det, endnu bliver ved med at have fransk indskrift over deres hatteudsalg. Man ved vel, at det hjælper salget af mange danske varer at de udgives af forhandlerne for at være franske eller engelske, og dette får så at være indtil videre. Men at en handlende for at føje nationalfejlen driver selvfornægtelsen så vidt at frasige sig sproget, det er dog vel at gå for vidt. Man håber at hr. Brandt sætter et godt dansk skilt op. Eller i det mindste et med dansk foroven og fransk forneden. Vel er dette en udgift, men ved rigtig omtanke fra først af kunne samme være sparet. Nu kan den regnes for en lille afsoning.

(Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6905-6906)

Redacteurens Anmærkning 

Artiklen er en opfølgning af en artikel i Politivennen nr. 426, 21. juni 1806, side 6770-6771.

Om Straffenes Udøvelse på Halmtorvet

(Efter indsendt)

I anledning af kaptajn Bøjesens piskning fandt indsenderen, at det sikkert ville afværge megen trængsel, hvis stedet omkring pælen forhøjedes nogle trin.

Halmtorvets kag var ud for Lavendelstræde. Her var der rejst en pæl, hvor kagstrygning
fandt sted. Eller piskning af kaptajn Bøjesen. (Eget foto fra januar 2015. Lavendelstræde set mod nuværende Rådhus, dengang Halmtorvet - og altså også kagen)

En andet ønske som indsenderen ikke kan tilbageholde på dette sted, er at ligesom henrettelserne ikke mere sker inden for stadens volde, at det så måtte findes mest rigtigt at lade piskningerne og brændemærkningerne, der er endog mere ubehagelige at skue end henrettelserne, ske for fremtiden på et sted uden for staden, hvortil intet var bekvemmere end det nye rettersted.

Man kunne indvende at hvor man vil have offentlige afstraffelser, der vil man også have publikum, da eksemplets magt er et af straffens hovedformål. Men der vil vel aldrig mangle tilskuere. Og de der ikke ønsker at se noget sådant, er sikkert ikke af den slags som trænger til eksemplet. Disse blev da forskånede for synet. Det er derimod nu så godt som uundgåeligt for beboerne af torvets og en del nabogadernes bygninger og for mange personer der benytter sig af volden til deres daglige spadseretur.

(Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6900-6901)

Redacteurens Anmærkning

I Dagen, 24. august 1804, kunne man læse om en kaptajn Thomas Bojesen. Det er dog ikke verificeret at der er tale om samme:

D. 20 August blev fra Kiel som Arrestant, med Militairvagt, indbragt Skibskaptajn Thomas Bojesen, som for det förste blev indsat i Politi-Arresten. - Han tiltales for at have bortrömt med et ham anbetroet Skib og dets Ladning tilhörende Handelsshuset Terborch et Comp.

Opfordringen blev ikke fulgt, ifølge Kjøbenhavnsposten fra 30. marts 1837.

Om Rundetaarn, uden, inden og oven.

For langt tid siden har nogle blade bebudet som sikkert at Rundetårn i denne sommer blev udvendig og indvendig oppudset. Enhver der ved at Rundetårn er en af de meget få offentlige bygninger der tildrager København fremmedes opmærksomhed, at det er i verden det eneste i sit slags, glædede sig ved at dette tårn der ved sin trofaste bygningsmåde kræver så liden påbud, dog engang kom til at se lidt anstændig ud. Men desværre! - Kun lidt af sommeren er tilbage - og man kan frygte at dette Christian den fjerdes mindesmærke overlever endnu en vinter i sin skidne overkjole.

Man kan ikke uden græmmelse sammenligne tårnets nuværende forfatning med det tilstand da det var færdigt fra bygmesterens hånd. Det var da ikke afdelt i to stykker, et utilrøget som er gadedrengenes boldgade og vandhus, og et så aldeles gennembagt af røg at når der end ikke er ildgnist levende, stinker det dog helt igennem af sod! - Hvad ville Christian sige om han nu kunne vågne op og besøge sit kære tårn! Da Gud nåde både sælgekællinger og drenge og røgfolk, og -

Måtte dog den tid komme da det ikke længere var tilladt portneren at bo så langt fra sin port, da han ved den sydlige side af tårnet, inde på kirkegården, får en lille bolig hvorfra der kan være en dør ind i tårnet, da tårnets port til Købmagergade altså holdtes lukket, undtagen enten observatoriets folk gik derigennem, eller personer over pøblen som derfor hver betalte lidt (ikke til portneren, men til observatoriets bedste), da altså det ovennævnte skillerum blev nedbrudt, med samt køkken, og vansirende udvendige render, da alt det skramleri blev taget væk, der nu ses inden traller i vinduesrummene, da blot de for astronomerne nødvendige værelser levendes, da endelig tårnet både udvendig og indvendig og ven på holdtes i sådan stand som sømmer en så sjælden bygning, og som, rigtigere talt, enhver offentlig bygning, den tilhører en regering eller en stiftelse, burde findes i, hvis den skal gøre det mere fordelagtigt indtryk på beskuerne! 

Muligt vil det indbrud som i disse dage er forøvet på observatoriet, bidrage til at dette tårn kommer nærmere under betragtning. Sikkert fortjener det opmærksomhed, og upåtvivlelig vil det da også i alle henseender få den.

(Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6897-6899)

Om Lygter i Frederiksbergallee.

(Efter indsendt)

Frederiksberg Alle er meget skummel på en mørk aften. Der burde være lygter, især ved rækværket der går tværs over sidevejen ved runddelen. En mand havde nylig det uheld i temmelig stærk gang at støde brystet mod dette rækværk, med sådan magt at han styrtede bagover og tabte både sanser, hat og stok. Men det sidste var sene at opsøge i regn og snavs.

(Politivennen nr. 434, 16. august 1806, side 6896-6897)

Uordner

13) Uden for nr. 59 i Klosterstræde står malet følgende:

Hndr. Cederlöv.
Mands Mester Skreder.
Mans Schneider
Taylor for Mean.

Fejl i hver linje og atter en prøve på hvor meget mange malere mangler af deres børnelærdom.

(Politivennen nr. 433, 9. august 1806, side  6892)