Bekjendtgørelser.

5) Det har før i disse blade været ønsket at en hilsemåde som var til mindre besvær for mandfolk end den at tage hatten af, blev indført. Dette blad bør derfor som en begyndelse hertil, melde at medlemmerne af selskabet for søndagsskolerne indbyrdes har vedtaget kun at ville hilse hinanden ved at lægge højre hånd på hatteskyggen, ligesom de militære.

(Politivennen nr. 437, 6. september 1806, side 6953)

Skriftligt Spørgsmål til Vedkommende

(Efter indsendt)

Hvordan kan det være tilladt, og i overensstemmelse med vores endnu brugelige kirkelove, at en jødinde holder en kristens barn over dåben, og på dettes vegne aflægger den kristelige trosbekendelse. Den hun hverken forstår eller kender det mindste til?

(Politivennen nr. 437, 6. september 1806, side 6948)

Umenneskelighed af en Vognmand.

Den 1. september d. å. om morgenen kl. 5 blev jeg kaldt til en fattig arbejdskarl i Lille Grønnegade so ved et uforsigtigt fald fra 2. sal havde forslået sig betydeligt. For så snar som muligt at kunne få denne ulykkelige transporteret til hospitalet, henvendte jeg mig til en ikke langt derfra boende vognmand med forlangende at han mod betaling af mig, ville udleje en vogn med halm for at køre den syge på. efter megen vægring og gniden i øjnene (uagtet han stod i sin gård og følgelig ikke kunne antages for en halvsovende) bragte jeg manden ved alvorlige forestillinger dertil at han tilstod mig en vogn. Men da der endnu skulle halm og hestedækkener til, fandt han dette for besværligt, og gav sit endelige afgørende svar: at han ikke ville. Med tillæg at jeg måtte henholde mig til en anden. den at anse ham værdig til videre samtale, henvendte jeg mig til kontoret på Frederiks Hospital hvor der, til re for vedkommende, blev føjet øjeblikkelig anstalt for at den lidende blev båret til stiftelsen. - Da jeg før i et af mine første studieår har oppebåret meget godt i nævnte vognmands hus, hvorfor jeg endnu med erkendtlighed takker hans fromme agtværdige kone, vil jeg ikke nævne hans navn, men alene endnu engang have ham formanet til for fremtiden at vise mere menneskelighed mod sine lidende medborgere

M. M. Rønne.
Kandidatus Kiriurgiæ. Store Kongensgade nr. 261.

(Politivennen nr. 437, 6. september 1806, side 6945-6947)

Tanker om mulig Formindskelse af Tallet på vores Selvmordere

I en tid hvor antallet af selvmord stiger så skrækkeligt at det i et af vores offentlige blade angivne antal af disse ulykkelige desto værre er snarere for lille end for stort, spørges:
Hvad er årsagerne til de hyppige selvmord?

Og hvorledes kunne de om ikke helt fjernes, så dog indskrænkes?

Spørgeren tror at mangel på religiøsitet, den deraf kommende umoral og den altid nervesvækkende overdåd er årsagerne som bevirker selvmord. Og derfor er den eneste måde at indskrænke disse at man jævnlig, men kraftig og rørende fra de offentlige talestole behandler dette emne, og fra lovgivningens side 1) Indskrænke forlystelserne, da disses nydelse berøver vore dages mængden formue, - lyst til arbejdsomhed - tilfredshed med sine kår, når man ikke kan deltage i dem, og til sidst lyst til livet. Og for 2) streng overholdelse at selvmorderen uden hensyn til stand, blev lagt i en bræddekasse, og på en usædvanlig tid i al stilhed båret væk af fattigfogder. Spørgeren er overbevist om at denne omgangsmåde ville gøre et velgørende indtryk, især hos den simple mand, som gør så meget af det man kalder en hæderlig begravelse.

Da ovennævnte to spørgsmåls grundige besvarelse af en mand, som med et varmt hjerte for sandheden forenedes teologiske, filosofiske og politiske kundskaber, ville være en sand vinding for den lidende og daglig i lasterne dybere synkende menneskehed, så håber og venter spørgeren tillidsfuld sit velmente ønske opfyldt.

(Politivennen nr. 437, 6. september 1806, side 6942-6943)

Redacteurens Anmærkning

Selvmord blev også anset for et problem i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 98, 20. september 1806, spalte 1556-1557 i nedenstående notits:

I de sidste ti Aar have 614 Mennesker ombragt sig selv i Kjøbenhavn, og i de Søer, der omgive det, foruden dem, der paa Hospitalerne aflivede sig i Vildelse. I Civiletaten var Selvmordernes Ral fra Aaret 1785 til 1795, 380, men derimod fra 1795 til 1805, 522, altsaa i et lige Tidsrum 142 flere, og i de sidste ti Aar aarligen 14 Selvmord; fra 1795 til 1800 er der begaaet 222, og fra 1800 til 1805 295, altsaa 73 flere i de sidste fem Aar end i de fem forrige, og alle i Civiletaten, hvor de ere blevne stadfæstede ved lovlige Synsforretninger. I de afvigte fem Aar er der begaaet 42 i Landetaten og 10 ved Holmens Mandskab. I dette Aar have 70 dræbt sig selv ved august Maaneds Udgang. Fra Fyens Stift ere i tre Aar offentlig anmeldte 28 Selvmord. Hr. Justitsraad Pontoppidan har efter nøiagtige Optegnelser beregnet, at der aarlig omtrent omkomme ved Uheld 3030 Mennesker i Dannemark, Norge og Hertugdømmerne, Island, Grønland og Færøerne. - Man har uddraget den rimelige Slutning, at der hvert Aar begaaes omtrent 100 Selvmord i Kjøbenhavn. Blot i April og Maji Maaned dette Aar er der begaaet her 25. 

Et Savn ved Gravmarken uden for Nørreport

Endnu oftere end man skulle tro, indtræffer uordener på denne gravmark, såsom at prydelser på gravminder stjæles eller ødelægges, at udhugne figurer på en liderlig måde betegnes eller tilmales, at det igangværende arbejde beskadiges, når arbejderne er borte osv. Derfor vil, håber udgiveren, desto snarere den tid nærme sig, da der tilstrækkelig sørges for at holde tilbørlig orden på dette sted, der om ellers noget er berettiget til at nyde den.

Ingen vil vel være ublu nok til at ytre at det skulle være en alt for stor opmærksomhed mod vores dødes minde med en nødvendig vagt på 20 eller i det mindste 10 mand ved hovedindgangen. Det er sandt at en sådan vagt kunne koste noget. Men med fornøjelse gav enhver, som indgik noget, når han vidste at derved fremmedes agt for stedets hellighed.

Det er fysisk umuligt for graverne både at passe deres forretninger og at overvåge, at intet ulovligt foretages på nogen kant af dette uhyre rum, der ved så mange genstande er gjort uoverskuelig. Og selv om de kunne bemærke alt, ville de da være i stand til at få fat i forbryderne, så længe der ingen vagt er ved porten, der på et tegn fra dem kunne lukke porten og tilsende hjælp?

(Politivennen nr. 436, 30. august 1806, side 6939-6940)