Atter Efterretning om Gåseprocessen mellem Majoren på Ven og Skomageren på Dragør

(Efter tilsendt)

Undertegnede Svend Neumann fra Dragør skylder publikum den efterretning i anledning af forhen skete avertissement i Politivennen og i Dagen, at han til ære for de svenske love, rigtig nok har vundet sin sag mod den engelske major og arendeur hr. Stuart på Ven angående de ham så urimeligt forholdte 20 styk gæs der var flydte fra Dragør derover til landet. For disse gæs blev han, nemlig Major Stuart ved dom forpligtet at tilbagelevere tilligemed 26 rigsdaler omkostninger. Imidlertid er dog, uagtet denne favorable dom, flere penge bortsmeltede for mig er værd og jeg ville endnu have tabt meget mere, hvis ikke S. T. hr. Tausen ved sin omsorg og bistand havde forhjulpet mig til min ret.

Som et bevis på denne major Stuarts tænkemåde må jeg ellers her anføre dette: At han for modvillighed i, ikke at opfylde dommen, måtte eksekveres og brugte da en af sine folk ikke alene personlige fornærmelser imod mig, men også antastede og slog eksekutanten til blods, hvorfor også denne hans karl eller inspektør har måttet rømme landet for at undgå personlig hæftelse og videre lovens straf for sådanne forvovne og dumdristige handlinger.

Ligeledes har major Stuart nu og siden efter fundet på at indstævne mig for at afgive en part af de tilkendte omkostninger til det såkaldte dykkeri i Sverige, men med denne påstand vil han nok ingen vegne komme, da han er pligtig at søge mig for mit værneting her i landet, hvor jeg nok skal vide at forsvare mig imod alle påfund og retfærdigheder

Dragør den 9. februar 1807
Svend Neumann
Skomager på Dragør

(Politivennen nr. 460, 14. februar 1807, side 7307-7309)

von Ostensgade i Dragør. Om skomageren boede her, vides ikke. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen henviser til Politivennen nr. 440, 27. september 1806, side 6991-6994.

Uordener.

3) På hjørnet af Kristen Bernikows Gade og Regnegade har frugtsælgersken sit vareskilt så lavt hængende at det let kan - hvilket også skete i onsdags - slå hatten af de forbigående og vel endda om man slipper med det. Overalt har alle hjørnerne på dette sted mangler. Således har det ene intet gadenavn påmalet, og et andet, det til Gammel Mønt, har en grøntkone i besiddelse om dagen og en frugtkone om aftenen. Og for at ingen skal læse det påmalede gadenavn, har høkeren været så forsigtig at skjule det med sit skilt.

(Politivennen nr. 460, 14. februar 1807, side 7305-7306)

Ønske til Bedste for dem, der gjerne ville nyde deres Morgenro.

(Efter tilsendt)

I Adelgade høres længe før dagens gry vægternes morgenstjerne dundre på kælderskodder og døre så voldsomt stærkt at endog de til gården sovende vækkes af deres trygge søvn. Ike alene for nye beboere, men også for ældre er denne opbanken meget ubehagelig, især når man ved det kun gælder nabo Jens eller genbo Per der skal til bageren for at hente brød. - At vægteren kalder på disse driftige mennesker, kan naturligvis ingen have noget imod, kun at en anstalt blev truffet hvorved andre hvis forretninger tillader dem at ligge længere, kunne sove uforstyrret til den lyse dag. 

(Politivennen nr. 460, 14. februar 1807, side 7302-7303)

Endnu et Par Ord, til at forebygge Nedfald fra Vesterports Fæstningsbro.

(Efter tilsendt).

I et for nogen tid siden udkommet nummer af Politivennen er anført som en forbedring at de smalle passager for gående på fæstningsbroerne udenfor Vesterport er blevet spærret, og derved den fare som de der benyttede sig af disse passager, var udsat for, fjernet.

I den anledning bemærkes at de som er ubekendt med den nævnte spærring, i mørke eller endog i tusmørke let kan ved at ville som sædvanlig benytte sig af de smalle passager ved den yderste bro når de kommer fra Vesterport, falde i vandet, siden den modstand som de smalle spærringsstængeer hvilke ikke godt ses, forårsager den ubekendte med den nye indretning der frisk går til, kan bevirke ham et fald til siden som på det her især bemærkede sted er på grund af jerngitterets korthed ganske åbent.

(Politivennen nr. 460, 14. februar 1807, side 7302-7303)

En Advarsel

(Efter indsendt)

Krambodsfolk udmærker sig ikke sjældent ved en vis særegen høflighed, hvis hovedbestanddele plejer at være sleskhed, logren, dyndblødhed og total meningsløshed, undtagen hvad varernes godhed og pris angår. Denne høflighed sætter de i stil alt eftersom de har større eller mindre tendens til virkelig levemåde. Sædvanligvis er resultatet den såkaldte butiks-belevenhed, der sjældent med den rette alen forstår at udmåle hvor meget eller lidt galanteri og familiaritet en krambodkarl bør byde bodens besøgende. Et jødisk individ af den klasse på Store Købmagergade anmodes at lægge sig dette på sinde, og for fremtiden afholde sig fra den stødende belevne tølperagtighed at titulere damer, som han ikke kender, og næppe får den ære at kende med smigeren: Min Gode

(Politivennen nr. 459, 7. februar 1807, s. 7295-7296)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen følges op i Politivennen nr. 462, 28. februar 1807, s. 7346-7348