Redacteurens uforgribelige Ytring ihenseende Politivennen og Københavns Bombardement

(Indsendt af Politivennen Live Bloggings Redacteur, 2015)

På det storpolitiske plan udspiller sig et drama som kulminerer med Københavns Bombardement 2.-5. september. Da Politivennen ikke fortæller om dette, kan det måske være på sin plads at opridse nogle højdepunkter. Den danske regering og kronprinsen blev presset fra to sider af Europas stormagter. Frankrig og Rusland på den ene side og England på den anden. Ved freden i Tilsit i juli måned tog kronprinsen og regeringen parti for Frankrig (og Rusland). Og dermed også for Napoleons virkningsløse fastlandsspærring fra 21. november 1806 hvis formål var at knække England økonomisk. 

Det betragtede England som en fjendtlig handling og krævede den danske flåde udleveret. Den 2. august indledte den engelske flåde en blokade af Sjællands kyster. Den 6. august stillede de kronprinsen over for et ultimatum: Udlever flåden eller forvent krig. Det gik kronprinsen ikke med til. Forhandlingerne fandt sted i Kiel, hvor kronprinsen opholdt sig under hele krigen, undtagen 11.-12. august hvor han kortvarigt var i København.

12.-15 august forfulgte og opbragte to engelske skive en dansk fregat ved Marstrand. Den 16. august gik 30.000 engelske tropper i land ved Vedbæk, og belejrede efterfølgende København med tre paralleller rundt om byen: Groft sagt 1. parallel langs Jagtvej, 2. parallel ved Blegdamsvej samt en teoretisk parallel ved Farimagsgade. Den sidste var dog for tæt på de danske kanoner. Danskernes modtræk var en lille håndfuld udfald mod disse ad landjorden: Den 17. august mod Store og Lille Vibenhus, den 20. august mod et batteri ved Svanemøllen. De sinkede dog ikke englænderne synderligt. 

Englænderne landsatte hovedstyrken ved Vedbæk den 16. august, men også en pænt stor styrke ved Brøndby Strand den 21. august. Brøndby Strand er blevet strandpark og har intet af sit udseende fra Politivennens tid tilbage. Mit bedste bud på hvordan stranden så ud er derfor den lidt sydligere beliggende Mosede Strand ovenfor. (Eget foto). 

Indtil den 22. august er Politivennen klinisk renset selv for antydninger af disse begivenheder og den truende katastrofe. Udløseren var den advarsel som blev udsendt den danske øverstbefalende 72-årige Ernst Peymann den 21. august. Nogenlunde på samme tid som englænderne landsatte  5.000 mand ved Brøndby Strand. Advarslen udløser så til gengæld nærmest et helt temanummer af Politivennen som tyder på at der må have ligget adskillige artikler i Seidelins skuffe der bare ventede på signalet. .

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn skrev også om tiden inden bombardementet. Med denne lap på tomrummet trækker Redacteuren sig igen tilbage og overlader ordet til Politivennen og dens beskrivelser af belejringen og bombardementet ...

Nærighed i Helsingør

(Efter tilsendt)

I en skrivelse fra Helsingør berettes at hosekræmmerhandlen der er steget til en stor højde, for enkelt mand er den steget til en så besynderlig høj grad at han endog her begyndt at sælge blodigler for 8 skilling stykket, der har til følge at enhver hvis pligt det er at forsyne sig med samme, må nu betale dobbelt og 3 dobbelt mod før til dem der samler dem fra dammene, ja endda næppe kan få dem. Om nu sælgeren forstår sig på om han bekommer og sælger hesteigler, giftige, eller de sande som man bruger til mennesker, det er en anden sag, som en kristen dog ikke bør have tvivl om. 

(Politivennen nr. 483,  [25. juli] 1807, s.7670) 

Stemningsbillede fra Sophie Brahes Gade i Helsingør. Foto: Erik Nicolaisen Høy, 2019.

Opfordring til Hr. Traktør Gottlund.

Søndag aften den 21. juli traf det sig tilfældigt at jeg gik ind til traktør Gottlund, hvor opvartersken også på mit forlangende lovede at bringe mig mad og vin. Efter at have ventet en fjerdedel time og flere gæster imellemtiden havde samlet sig i stuen, kom opvartersken endelig og erklærede ganske højrøstet at jeg ikke kunne få noget af det forlangte. Da denne tjenestepiges grove adfærd mod mig let hos de overværende fremmede der ankom efter mig, let kunne få vakt formodning om at jeg på dette traktørsted på en eller anden måde før havde udvist upassende opførsel, så finder jeg mig beføjet offentligt at bekendtgøre at jeg ikke er mig nogen af mig given årsag til sådan behandling bevidst, hvorfor jeg opfordrer gæstgiveren hr. Gottlund til ligeledes offentlig at kundgøre om hav ved noget fra min side, der på mindste måde kunne drage den beviste medfart efter sig.
Friedrich Peschel
Tømmermester boende på Østerbro.

(Politivennen nr. 482,  [18. juli] 1807, s.7651-7652)

Sælgerkjærlingers Raaben.

(Efter indsendt)

Man vover at anmode medicinalpolitiets foresatte at undersøge om ikke den skade der ved stort sælgeskrål især af fiskerkællinger hvis legio er størst og gerne forsynet med de forsvarligste halse, item af skærslippere, kan forårsages virkelig fortjener at modarbejdes. Man tænker sig blot en feberpatient vækket af sin første lette søvn efter langt hentærende sygeleje, ved et sådant skrål hvad virkning det på ham kunne have! Især måtte det ønskes at det blev forbudt at skråle uden for hospitalerne og Fødselsstiftelsen hvor måske flere menneskers liv ved et sådant skrig på engang sættes i fare.

(Politivennen nr. 480, 4. juli 1807, s.7629-7630)

Ønske paa og ved Tømmerpladserne.

(Efter indsendt)

Det var at ønske at de underofficerer som har vagt ved tømmerpladsen, herefter måtte blive beordret at lade den posthavende soldat ved vagten, advare folk om at de ikke gik ind til tømmerpladsen når det var imod den tid om aftenen at der skal lukkes, da efterfølgende indtraf mandag den 15. juni forleden:

Om aftenen henimod k. 9 kom anmelderen m. fl. forbi nævnte vagt for at gå igennem tømmerpladsen og ind ad Vesterport. Men måtte da porten ind til tømmerpladsen fra Enighedsværn af var lukket, gå tilbage. Og i det mellemrum var porten ved vagten også blevet lukket, hvorpå underofficeren blev spurgt hvorfor han ikke ved skildvagten havde advaret de spadserende før de gik ind på tømmerpladsen, at porten ved vagten noget efter blev lukket (så meget mere da han efter eget udsagn vidste at porten på den anden side ved Enighedsværn blev lukket kl. 8), men svarede at han ikke var beordret til det. 

Nu var spørgsmålet hvorledes man skal komme ud. Man anmodede derfor underofficeren om at han ville gøre anstalt til at man kunne blive sat over vandet af en båd som lå der. Men det kunne ikke gå an, og desuden var samme låst. Derpå blev han anmodet om at sende bud til Vesterports vagt efter nøglerne som han da også gjorde, men imidlertid at en af de de vagthavende var efter nøglerne, kom en af vægterne på tømmerpladsen og sagde at han havde løsnet sine hunde, hvilke også kom gøende oppe på vejen. Men da vægteren havde fået drikkepenge, afværgede han dog at de ikke kom nærmere, hvilket ellers kunne have haft skrækkelige følger.

Anmelderen mener derfor at ved en klokkes anbringelse for at lade ringe ved portens lukning, eller også som førommeldt ved at lade skildvagten underrette spadserende som går derigennem, på hvad tid porten lukkes, ville sådanne ubehageligheder forhindres.

*   *  *

Udgiveren tror at lignende hændelser bedst forebygges ved hos begge udgange af tømmerpladsen at lade ophænge et malet bræt ved efterretning om lukketiden.

(Politivennen nr. 478,  [20. juni] 1807, s.7599-7602)

Kort fra 1858 som viser tømmerpladsens placering, ca. midt i billedet. Umiddelbart syd for Tivoli. Tømmerpladsen lå oprindelig ved Amalienborg Slotshave. Men pga faren for brand blev stranden ved Dronningens Enghave udenfor Rysensteens Bastion udfyldt indtil 1765, hvorefter tømmerpladsen flyttede derud.