Pas est et ab hoste doceri
Mens det endnu er uafgjort af hvor stor vigtighed Congreves opfindelse har været eller med dens brugte anvendelse vil blive ved stæders bombardement, forekommer det spørgeren meget sandsynligt at disse brandpile efter deres bekendte egenskaber under en sindrig ingeniørs hænder måtte kunne modtage en sådan indretning at de selv i en temmelig betydelig afstand kunne anvendes heldigt til at antænde den skov af fjendtlige skibe som atter truer med at omgive vores ø. Den lethed hvormed de hæfter sig fast synes at gøre dem farlige, især for skibenes takkelage.
Naturligvis vil disse når de mærkede nogen fare af dem, søge rum sø. Men blev de først fundet tjenlige til det, da ville vel vores kanonbåde i stille vejr kunne hjemsøge dem dermed. Hvorledes de i blæst måske kunne blive endnu farligere, derom har jeg en formodning som jeg blot vover at fremsætte problematisk. Ved at eftertænke hvor lille nytte krigskunsten hidtil har haft af det attende århundredes vigtigste opdagelse, luftsejladsen, og hvor meget den dog er berettiget til deraf at vente, er det faldet mig ind, at det måske var en dansk Arkimedes forbeholdt deri at finde et nyt middel til at hævne det så skændigt fornærmede fædreland. Det er allerede offentligt omtalt at luftmaskinen lod sig bruge til at vedligeholde kommunikationen mellem Sjælland og omlandene, hvis det skulle lykkes fjenden at afskære enhver anden. Dette synes næppe mere at kunne befrygtes, da telegraferne i det mindste i klart vejr tilbyder en sikrere, hurtigere og mindre bekostelig korrespondermåde.
Derimod aner jeg at når vores luftskippere forener deres erfaringer og indsigter med vores ingeniører, ville de muligvis udfinde en nem og sikker måde at antænde fra oven af de fjendtlige skibe. At brandpile hertil ville af alle hidtil kendte redskabet være de tjenligste, synes indlysende. Dog behøver de næppe hertil at have de congrevske vægt og uhåndterlighed, såvel på grund af den kortere afstand som den lodrette retning hvori de fra gondolen måtte nedlades. Sålænge luftskipperen endnu ikke er uafhængig af vinden, ville disse våben vel ikke (in statu quo) kunne anvendes i Sundet, men lykkedes det blot derved at rense Bælterne, hvor stor var ikke allerede denne gevinst?
J. Møller
Lærer ved Slagelse Latinskole.
(Politivennen nr. 522, 30. april 1808, s. 8377-8380)
Jens Møller. doctor og professor i theologien, ridder af dannebrog. Det Kongelige Bibliotek. Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens.
Han er nævnt i H. C. Andersens Levnedsbog:
Mens det endnu er uafgjort af hvor stor vigtighed Congreves opfindelse har været eller med dens brugte anvendelse vil blive ved stæders bombardement, forekommer det spørgeren meget sandsynligt at disse brandpile efter deres bekendte egenskaber under en sindrig ingeniørs hænder måtte kunne modtage en sådan indretning at de selv i en temmelig betydelig afstand kunne anvendes heldigt til at antænde den skov af fjendtlige skibe som atter truer med at omgive vores ø. Den lethed hvormed de hæfter sig fast synes at gøre dem farlige, især for skibenes takkelage.
Naturligvis vil disse når de mærkede nogen fare af dem, søge rum sø. Men blev de først fundet tjenlige til det, da ville vel vores kanonbåde i stille vejr kunne hjemsøge dem dermed. Hvorledes de i blæst måske kunne blive endnu farligere, derom har jeg en formodning som jeg blot vover at fremsætte problematisk. Ved at eftertænke hvor lille nytte krigskunsten hidtil har haft af det attende århundredes vigtigste opdagelse, luftsejladsen, og hvor meget den dog er berettiget til deraf at vente, er det faldet mig ind, at det måske var en dansk Arkimedes forbeholdt deri at finde et nyt middel til at hævne det så skændigt fornærmede fædreland. Det er allerede offentligt omtalt at luftmaskinen lod sig bruge til at vedligeholde kommunikationen mellem Sjælland og omlandene, hvis det skulle lykkes fjenden at afskære enhver anden. Dette synes næppe mere at kunne befrygtes, da telegraferne i det mindste i klart vejr tilbyder en sikrere, hurtigere og mindre bekostelig korrespondermåde.
Derimod aner jeg at når vores luftskippere forener deres erfaringer og indsigter med vores ingeniører, ville de muligvis udfinde en nem og sikker måde at antænde fra oven af de fjendtlige skibe. At brandpile hertil ville af alle hidtil kendte redskabet være de tjenligste, synes indlysende. Dog behøver de næppe hertil at have de congrevske vægt og uhåndterlighed, såvel på grund af den kortere afstand som den lodrette retning hvori de fra gondolen måtte nedlades. Sålænge luftskipperen endnu ikke er uafhængig af vinden, ville disse våben vel ikke (in statu quo) kunne anvendes i Sundet, men lykkedes det blot derved at rense Bælterne, hvor stor var ikke allerede denne gevinst?
J. Møller
Lærer ved Slagelse Latinskole.
(Politivennen nr. 522, 30. april 1808, s. 8377-8380)
Redacteurens Anmærkning
Pas est et ab hoste doceri: Det er rigtig at lære, selv af fjenden. Bemærk at lærer Møller foreslår luftbombardement. J. Møller er formentlig teologen Jens Møller (1779-1833). Han havde gået i Slagelse Latinskole og var blevet adjunkt ved samme i 1802. Han vandt i 1806 Videnskabernes Selskabs guldmedalje og blev samme år som artiklen er skrevet (1808) ekstraordinær professor i teologi, senere (1813) professor ordinarius og dr. teol. Han beklædte fremtrædende poster ved Københavns Universitet og havde et omfattende forfatterskab (bl.a over 100 afhandlinger).Han er nævnt i H. C. Andersens Levnedsbog:
En gammel mand Snitkjær læste latin med os i anden klasse. Det var en sand original, men fuld af godmodighed og jeg har siden skildret ham i mine skyggebilleder. Han havde været lærer ved skolen medens Ingemann, Jens Møller og skuespiller Rosenkilde gik der. "Ja, sådanne mænd havde vi haft her !" sagde han. "Og Baggesen har også gået her, lad mig nu se at også De gør vor skole ære !" det smigrede mig.
