Ingen Fare for Selvbombardering på Rundetårn

(Efter indsendt)

Til sjæleberoligelse for indsenderen af advarsel mod selvbombardering i Politivennen nr. 524 tjener følgende til efterretning.

På Runde kirkeloft har aldrig ligget nogen bombe, enten med rør eller træ i. Der ligger vel en bombe som faldt på loftet. Men den har slået brandrøret af sig og efter flere dages logi i et fyldt vandkar blev den udtaget og følgelig er man uden fare for den. Der ligger vel en anden meget større kugle af 14 tommer gennemsnit med en pind i, men den er heller ikke farlig, for kuglen er af sten og pinden af jern. Den er heller ikke fyldt, for kuglen er kompakt. Enhver som vi se den kan melde sig hos Hansen der bor på tårnet, og som fremviser den, da ellers ingen fremmed tillades adgang på loftet.

(Politivennen nr. 529, 18. juni 1808, s. 8497-8498)

Redacteurens Anmærkning,

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 524, 14. maj 1808, s. 8421

Astronomerne i tårnet beskæftigede sig med lidt af hvert, ifølge Kiøbenhavns Kongelig Alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. marts 1809:

En Pige, som kan got sye og vaske, kan erholde en fordeelaftig Condition; Anviisning gives paa Rundetaarn hos Astronomen Piil.

Også brugt som vejrudsigt, ifølge Fyens Stifts Kongelig allene priviligerede Adresse-Avis og Avertissmenents-Tidende, 14. august 1810 i forbindelse med Kjerstrups mislykkedes ballonfart, torsdag den 9. august 1810:

Det røde Flag veiede paa Rundetaarn, efter Avisen, som et Bevis paa at Veiret var gunstigt.

Flaget blev åbenbart brugt ved flere opstigninger, ifølge Fyens Stifts Kongelig allene priviligerede Adresse-Avis og Avertissmenents-Tidende, 15. november 1811, denne gang Hr. Colding:

... i dette Tilfælde Flaget skulle vaje fra Rundetaarn Kl. 12. Strax efter bemeldte Tid saaes Flaget, som tilkjendegav at Luftreisen virkelig skulle gaae for sig.

Og i Kiøbenhavns Kongelig Alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 27. juli 1812 beskrev Colding hvordan det foregik (uddrag):

Luftseilads.

Undertegnede agter at have den Ære at foretage sin tredie Luftreise den første Dag østlig Vind uden Blæst og klart Veir indtræffer. Om Formiddagen skal, den Dag Veirliget tegner til at blive gunstigt, Placater vorde opslagne, og vedbliver Veirliget saaledes, at Luftreisen kan foretages, vorder Signal fra Rundetaaarn ved Flaget, som hidses Kl. 2 og vedbliver at vaje til Kl. 6, da Luftreisen gaaer for sig. 

Kiøbenhavns Kongelig Alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 8. april 1811:

En meget god Kikker især tienlig for en Militair eller Søefarende, er indlagt til Salg hos mathematisk Instrumentmager Hansen paa Rundetaarn. 

Kiøbenhavns Kongelig Alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger,, 18. juli 1816: 

Et udmærket godt spejlteleskop af Nairne i London kan bekommes for den beskende Priis 200 Rbd. og er at see hos Portner Hansen paa Rundetaarn

Tiggerunger i vores Småstæder

(Efter indsendt)

En rejsende har med mishag set at denne slemme uskik endnu finder sted hist og her i småstæderne. Således så han i Dragør i søndag for 8 dage siden en stor mængde tryglende børn omkring sig. I Køge blev han i onsdags også tryglet, skønt tingen ikke her syntes at være i den skønne drift som i Dragør.

Måske vil dette ikke være skrevet forgæves, og da samme rejsende om 3 ugers tid atter kommer på samme gader, har han lovet at offentliggøre hvorvidt det har båret frugt.

(Politivennen nr. 528, 11. juni 1808, s. 8487)

Sønderstræde i Dragør. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Mangel på Strandvejen

(Efter indsendt)

Denne overskrift kunne være vidtløftig, men man vil her indskrænke sig til det mest stødende.

Ikke uden en ubehagelig følelse kan man skue den store brøstfældighed vejen har fået lige uden for Emilias Kilde, da stendæmningen og et stort stykke af vejbredden er styrtet ud i vandet, og sikkerheden derved gjort mindre for de farende.

Men forundringen bliver større når man hører at dette kaos ikke er fra i går, men har ligget således lige siden det store stormhøjvande som var så slemt ved Kronborg.

Ved Strandmøllen er et par broer - dog mest den der er søen nærmest - som er så skrøbelige at man frygter for at hestefoden skal bryde plankerne. Man ved ikke hvem der er ansvarlig for broernes istandsættelse. Men da de nu er broer på en militærvej, hvor skyts og svære førsler muligt kan komme, bør man håbe opmærksomhed vendt derhen.

(Politivennen nr. 528, 11. juni 1808, s. 8486-8487)

Nogle meget stygge Vindebomme i Frederiksalle

(Efter indsendt)

Kongen har til en vis grad lukket Frederiksberg Alle for kørende, og derved gjort denne spadseregang både behagelig og tryggere, da vognene ofte sendte de vandrende slemme støvskyer over hovedet. Og mangen yndling der ikke tænke stort mere end det øg han red på, syntes at ridtet ikke kunne smage ham, når han ikke kunne tumle sig med det i sidealleerne. Men der er opstået en meget slem ubehagelighed ved denne anledning som i en betydelig grad formindsker behageligheden af denne yndige spadserevej. Ja som allerede har forårsaget mange smertelige [krænkelser] og meget tilsjasket stads.

Det er den forandring som er gjort på de omløbende svingler for at gøre en hests gennemjag mere umulig. Formålet er vist nok aldeles opnået ved denne nye indretning, hvis det blot var det anførte. Men da menneskenes bekvemmelighed vist må også have været med i forestillingen, så tør disse med anstændig frimodighed tale for sig. Dersom nogen selv et par timers tid om søndag eftermiddag ville være tilskuer ved disse svingler, ville man se at de kræver ikke blot en behændighed og færdighed, men også en sikker fod mod at glide. En førlighed der ikke er over en vis grad, og især den største varsomhed hos den gravide og hos de vandrende, hvem svinglens arme rækker til halsen. Hvorledes faren nu er for den gamle, den svage, den frygtsomme kan man let forestille sig, ligesom hvor let klæderne i denne klemme og under den varsomhed og skysomhed her må parres, tilsøles især i regnvejr.

Frederiksberg Alle. Den spadserende generes af støvskyer, jagende ryttere og tilsøling. Især gravide, ældre og svage har det slemt. (Eget foto 2015)

Man har to andre måder at holde heste og kvæg fra en fodvej. Nemlig 1) ved vinkler som på den af hr. kammerråd Bjerg anlagte fodvej ved siden af Strandvejen. 2) Ved selvlukkende døre som ved Sorgenfri o. lign. Begge er de meget at foretrække for svingler, der selv om de endog har færre arme end disse og ikke tværtræer mellem armene, dog er farlige og frygtelige nok.

Man har endnu et gammel værn for fodveje mod heste, mod uvante ryttere og andet kvæg der langt overgår alle de foregående og uden at medføre fare er god for alle slags fodgængere. Det er også det ældste middel og endnu i brug hos landmanden. Skønt af hvad årsag vides ikke hvorfor det synes bandlyst fra egnen omkring København. Hvad her hentydes til er ikke andet end et gærde. Denne sande bom for en rytter og middel til behagelig overgang for fodgængeren.

Det forstår sig at der gives bondegærder der er farlige. Men enhver ved at et gærde kan indrettes som den mageligste trappe uden at forfejle sin hensigt.

At derved undertiden en nysselig fod og måske en velhøjnet brist, ja muligt et par velafmålte ankler kom til syne vil dog ingen her på tid og sted indvende imod mig. Hvis det sker, skyder jeg straks sagen ned for det køn der så tydelig viser sin yndest for en vis grad af blottelse, at det koster mange helbred, mange ubrugbarhed og forhæsligelse af enkelte lemmer.

Gærdet bør af danske romanskrivere, danske ballademagere, erotiske digte osv. holdes i hæder og ære. Og i den levende verden i den naturelskende del deraf i det mindste, var gærdet ofte stifter af elskernes lykke. Her så han hende komme stigende som ned af en trone, her modtog hun første gang hjælp af hans raske arm, der skjalv så forunderlig. Her måtte dog endelig den så forbitret forseglede mund åbne sig for at sig "tak" og "tak selv" eller ingen "årsag" osv. 

Dog dette er at gå for langt unden om og uden videre tros det at man indrømmer gærdet fortrinnet.

(Politivennen nr. 528, 11. juni 1808, s. 8482-8486)

Ønske til Fordel for en indenlandsk Fabrikering

(Efter indsendt)

Det er nu bekendtgjort i Addresseaviserne hvor man kan levere affald af alle slags papir, og hvad man kan få for tøj. Det er altså en grundet formodning at deraf kan laves papir, om ikke af allerfineste, så dog brugbart og fornødent papir. Da det nu er meget rimeligt at alle slags fabrikerede varer her i landet må blive dyre, når enhver ikke med fælles bestræbelse vil hjælpe fabrikkerne til det, som disse trænger til for at holde deres fabrikker i gang, og levere frembringelserne heraf, så var det at ønske at alle kollegialbuddene, såvel som de ved vores mange handelskontorer, hvor der falder mange omslag og affald af papirer, til deres egen fordel såvel som af patriotsiver, ville samle disse sammen for mod den bestemte betaling at lade levere på det averterede sted. Og man turde da håbe at det ringere, men dog brugbare slags papir, derved skulle blive at få, og det til en nogenlunde tålelig prise. For det er intet under at fabriksvarer her i landet stiger, når ikke engang landets børn vil hjælpe disse, med de ringe rå-evner der kunne blive dobbelt nyttige, og som man ofte ser smidt ud med andet skarn og kastes på skarnvogne.

(Politivennen nr. 528, 11. juni 1808, s. 8479-8480)

Redacteurens Anmærkning

Det originale ord for tøj er lød. Ifølge Ordbog over det danske sprog kan lød også være låd, dvs. tøj. Og da man fremstillede papir af gamle klude på Politivennens tid har jeg gættet på at dette må være meningen.