Forslag til Sælhundejagtskompagnier

Jeg tror det er højst såre ønskeligt om en trang af en nødvendig ting kunne afhjælpes som blokaden gør umuligt at få, og er dog ligeså nødvendig for belysningen, som for garverifabrikkerne. Nemlig tran. Til den ende antager jeg at der kunne anlægges en sælhundejagt på kysten af Sjælland, som vist ville standse noget af denne mangel, da jeg selv har skudt mange. Og altså vil denne jagt nok lykkes, især på Køge-kanten, hvor der er mange. Men stadighed udfordres dertil, og så snart den gribes an med kraft, lønner den.

Det vil desårsag være at ønske at sådanne grosserer eller skippere der føler for staden, ville indgå i et kompagni til en sådan sælhundejagt, og dertil anskaffe som folk til dette fags udførelse kunne være duelige, samt fartøjer som var lette og kunne trækkes på land om natten. Denne jagt ville være til stor nytte både for rederne som også i det hele for landet.

E. E. Meland
Second og Tøjhusløjtnant på
Batteriet Trekroner

(Politivennen nr. 538, 20. august 1808, s. 8632-8633)

Om Gåsekrigen

(Efter indsendt)

Det er ærgerligt at læse de mange kævlerier om at plukke levende gæs, da dette er noget gammelt i andre lande. Ja selv i kongen af Danmarks egne stater, for i Holsten er det meget almindeligt at plukke gæssene levende 1 til 2 gange om året. Men de plukkes kun på brystet, under bugen og under vingerne, hvor dunene og de bedste fjer sidder. Herved lider gåsen ikke alene ingen kval, men skal meget mere have godt af det, sådan tror holsteneren, svejtseren og flere folkeslag, som dog ikke er bekendte for barbarer eller mere ufølsomme end vi danske. Die Empfindelei ist aber bei und just ebenso stark in Gang als sie von 20 bis 25 Jahren in Deutscheland war. Empfindelei, dette skønne tyske ord, må indsenderen bede læseren selv oversætte på dansk, for han kan det ikke. Dog tror han det kunne hedde utidig medlidenhed eller følsomhed. 

Et eksempel kan måske bedre oplyse det. En meget fornem dame kørte på landevejen i karet og mødte en skærslipper som havde en stor fed hun til at trække sin karre. Damen faldt ved synet deraf næsten i besvimelse af lutter Empfindelei, lod kusken holde for rigtigt at kunne beklage den stakkels hund som således skulle kvæles, og irettesatte skærslipperen for hans grusomhed ved at kvæle det stakkels dyr så ubarmhjertig. Nu havde hendes Empfindelei-hjerte fået luft og hun lod kusken køre igen. 

Grågæs. Nok mere lignende gæssene på Politivennens tid end nutiden helt hvide. Her i Utterslev Mose (Eget foto). 

Men det varede ikke længe, så hørtes der et jammerligt skrig, og hun lod atter holde stille for at erfare hvad det var. Nu så hun en gammel mand liggende ved siden af landevejen, som skreg og jamrede sig meget ynkeligt. Hun befalede tjeneren at gå hen og høre hvad han fejlede. Tjeneren kom tilbage og sagde: Den stakkel gamle mand var faldet og havde brækket det ene ben på tværs. Åh, ikke andet end det! Kør videre, kusk, sagde hun.

Den lærde kvinde kurerede så temmelig tyskerne for deres Empfindelei, ved at gøre det latterligt i hans moderroman Maurus Pancratius Ziprianus Kurt, auch Selmar genannt. En bog som i fald den ikke er oversat, burde oversættes på dansk.

Der er nok en vis tid at gæssene må plukkes levende, nemlig når fjerene sidder løse, og dersom man ikke plukker dem, så falder en stor del af. Som enhver der har gæs kan overbevise sig om *). Gæssene kunne vist ikke føle mere smerte ved at plukkes end et lam eller får ved at klippes, og man har dog endnu ikke hørt at nogen har foreslået ikke at klippe dem, fordi de led så megen smerte derved.

Når man ikke måtte harmes over, at intet nyttigt forslag kan blive indført hos os, fordi der stedse gøes vanskeligheder og beklages imod det, så kunne man vel gøre sig lystig over denne gåsekrig!

*) Den dun og de fjer som plukkes af en levende gås er meget bedre end hvad der plukkes efter at den er slagtet.

(Politivennen nr. 538, 20. august 1808, s. 8629-8632)

Musik og Dands på uønskelig Tid i Smaagaderne, I Særdeleshed i Dybensgade o.s.v.

(Efter indsendt)

Allerede ved højlys dag kl. 14 om eftermiddagen høres i smågaderne, og fornemmelig i Dybensgade på strækningen fra Ulkegade ned til Skvaldergården et utåleligt lirendrejeri, blandet med gæstestøj næsten fra hver anden stue og kælder hele gaden igennem. Den tænkende borger der kommer denne vej, stopper ørerne til for denne musik. Beklager at så mange raske sømænd, så mange skikkelige håndværkskarle her bruger tid, penge og muligt helbred og sundhed. Vænnes til lediggang, får afsmag for strengt arbejde og gør sig uduelig i fremtiden til at fortjene sit brød. Naboer og genboer ækles ved at høre denne dansestøj på et tidspunkt da vores eftermiddagsarbejde først begynder. Ønskeligt derfor om dette væsen først blev tilladt kl. 7 om aftenen og igen blev befalet ophørt kl. 10. Endda var der tid nok for disse stakler at blive af med hvad der synes at være dem til byrde: tid, penge, helbred og sædelighed. Og de omkringboende kunne da i al ro fortsætte deres sysler hver i sin kreds, uden på en så ubehagelig måde at blive forstyrret.

(Politivennen nr. 537, 13. august 1808, s. 8623-8624)

I Dybensgade på strækningen fra Ulkegade ned til Skvaldergården er der et utåleligt lirendrejeri, blandet med gæstestøj næsten fra hver anden stue og kælder hele gaden igennem. (Huse på Dybensgade fra Politivennens tid. Eget foto)

Redacteurens Anmærkning

Ulkegade (siden 1932 Bremerholm) var på Politivennens tid en af de mest berygtede gader i København og udenlands pga gæstfri damer, sociale bærme, prostitution mm. Og sådan blev det i øvrigt ved næsten 100 efter Politivennen, helt op til 1932 hvor gaden blev totalt udslettet.

Uforsigtig Omgang med ladt Gevær på offentlig Gade

Onsdag aften kl. 7 3/4 skød en soldat som fulgte med nogle arrestanter, en kugle gennem et vindue på 1. sal og ind i værelset på hjørnet af Store Kongensgade og Toldbodvej nr. 272. Heldigvis kom ingen til skade og beboeren var tilfældigvis i det øjeblik ikke i salen. Blot blev vinduesruden slået i stykker og vindueskarmen på 2 steder splittet ad.

J. Mortensen
Borger og Brændevinsmand

(Politivennen nr. 537, 13. august 1808, s. 8621)

Hjørnet af Store Kongensgade og Esplanaden (Toldbodvej) til venstre. Hjørnehuset er dog nyere.

Redacteurens Anmærkning

Toldbodvej 272 var hjørnet af Store Kongensgade og Toldbodvej på Politivennens tid. Nu er det hjørnet af Esplanaden 2 og Store Kongensgade 114. Det nuværende hus er opført 1906/1926. Så det omtalte hus eksisterer altså ikke længere.'

Ønsker tilegnede Hesteejerne i Kbhavn

(Efter indsendt)

Man tror at det ville være ypperligt om en snes eller flere hesteejere i København ville slå sig sammen for at hjælpe deres medborgere til at få brænde, tørv eller kul bragt til staden. Og næppe vil nogen modsige denne formening.

Men, vil man måske spørge, ser man ikke i aviserne at en eller anden bekendtgør at han kører brænde ind for folk fra landet. Sandt nok, men det kan jo kun gavne den som har haft lejlighed til at købe brænde ude på landet, og hvor få er de? Men når dette selskab af vognejere bekendtgjorde at en af dem udset mand rejste til omegnene for at købe eller bestille tørv, brænde eller kul. De som bestilte disse brændselsarter hos selskabet, og ved bestillingen forudbetalte en bestemt del af værdien, kunne forvente det valgte brænde godt indkøbt og leveret for sin dør, og ved modtagelse betale resten af værdien, en rimelig fragt en og en tålelig provision.

Man kan ikke forestille sig at et sådant selskab kan lide tab. At almenheden vandt er unægteligt, og var denne bevidsthed ikke også vinding for sådant selskab?

(Politivennen nr. 537, 13. august, s. 8618-8619)