En Fabrikation, som fortjente en følelig Belønning

(Efter indsendt)

Blandt alle den store stads onder er dette vist nok ikke den mindste at en del varer kunne fordærves eller forfalskes, uden at samme altid og allevegne kan pågribes af den magt som er betroet opsynet med det. Ikke fordi det var umuligt, men fordi indbyggerne er alt for magelige eller skødesløse med straks at angive enhver sådan fejl!

En amagerinde på hjørnet af Dybensgade og Admiralgade mistænkes for at sælge fortyndet mælk. Hun sælger tre slags mælk med tre forskellige priser potten. 

En af de varer som det er størst ynk og harme at se forfalsket er mælken. Hvis prisen steg, ville det ikke være så slemt, som hvis prisen er lav, men varen fordærvet.

Man anmelder derfor til højere opmærksomhed, at en amagerinde, der har stade på fortovet på det hjørne af Admiralgade og Dybensgade hvor blikkenslagerenke madam Petersen er husejerinde, sælger tre slags mælk. En til 2 skilling, en til 3 skilling og en til 4 skilling potten. Foruden denne forargelige sortering ligner alle sorterne, selv den bedste så lidt sand eller ægte mælk i smag og syn at fabrikantinden efter anmelderen mening har vel fortjent at anbefales til politiets drøftelse og kendelse.

(Politivennen nr. 539, 27. august 1808, s. 8657-8659)

Et Råd til dem der er elskere af Kanarifugle

(Efter indsendt)

Da kanariefrø, som ellers må hentes fra Holland, nu ikke alene er svært at få fat i, men også er overordentlig dyrt, da det som skal komme hertil udefra er blevet så meget dyrere, så vil indsenderen her give et råd som kan afhjælpe denne trang og om muligt gøre den undværlig. [ulæseligt] har indsenderen i sin ungdom set en mand, der var en stor elsker af disse smukke dyr, bruge. Han havde mængder af dem og de trivedes godt og aldrig kunne man se denne mand fodre dem med kanariefrø som måske for 50 år siden end ikke var kendt i hans lille købstad.

Men derimod gav han dem havre, som måtte være rent og godt afblæst, vel modent og tørt og frem for alt ikke muggent. Man skulle forsøge dette middel! Fuglene kan godt afskalle det og æder det gerne. Hvem der engang finder det godt, vil altså gøre vel i ikke at købe det dyrere fuglefrø.

Så ubetydelig som denne artikel, kanariefrø, i det hele taget anses for, så er det det vist, at der for denne vare er spadseret betydelige summer til Holland, og for at spare enhver for denne udgift, har indsenderen heraf forsøgt at gavne ved denne anmeldelse til så belejlig tid.

(Politivennen nr. 539, 27. august 1808, s. 8654-8655)

Advarsel til dem, der ønske at hjælpe, dog kun Personer, der er Hielp værd

En velklædt person med en mørkebrun klædesfrakke kom for nogle dage siden til mig og bad om understøttelse ved prenummeration på et skrift, som han agtede at udgive, og derved fremviste en liste med adskillige navne, som havde prenummereret og allerede betalt fra 2 til 5 rigsdaler. Han udgav sig for at være student og begrundede sin ansøgning på hans lidte tab ved det engelske bombardement, der ikke alene ved ildebrand havde skilt ham ved hans ejendom og bogsamling, men også havde truffet og beskadiget hans legeme, således at han efter langt ophold i Frederiks Hospital ikke uden stor besværlighed og i en vaklende gang kunne hjælpe sig frem og altså var ikke i stand som før til at tjene til sit ophold ved informationer. Pålidelig undersøgelse og efterretning fra hospitalet har overbevist mig om at jeg ved urigtigheden af dette angivende er blevet bedraget, hvilket jeg anser for pligt til at bekendtgøre som advarsel til andre

København den 25. august 1808
F. L. Bang,
Professor

(Politivennen nr. 539, 27. august 1808, s. 8652-8653)

Tællelys, på et Øjeblik stegne en Mark Pundet i Prisen, i København, formedelst Opkøberi

Hvad kan det være for mennesker der forleden dag har opkøbt alle lys på de steder hvor de var til salg, for dagen efter at sælge dem til 1 mark mere pundet?

Kan der stænkes større lumpenhed eller ubluhed end den mands eller de mænds der udnytter statens uheld til at plyndre deres medborgere. Lumpenhed blev det af alle anset for, dersom en købmand for en snes år siden på en gang lavede en aftale om levering af lys med alle lysestøbere, og imens opkøbte al talg som var til salg, og således tvang støberne til med store penge at købe sig fri. Men sådan skurkestreg står langt tilbage for den, at opdrive en fornødenhedsvare får medborgere, der desuden nødvendig må føle krigens tryk.

En skammelig opkøbsånd har desværre taget overhånd hos os. Vi har en mængde slyngler (naturligt i en stor stad) der ikke har lært noget. Til at opkøbe hører kun et beskidt hjerte og en snavset hjerne. Når nu sådan slyngel har penge eller kredit, spekulerer han blot på, hvorledes han kan forværre alle sine medborgeres tilstand og således fortjene eller rettere stjæle penge. En opkøber salt, en anden sæbe, en tredje olie, en fjerde flasker, en femte speserie, kort sagt næppe nogen varer er fritaget. Og skete det end, så falder den, der har den, let på at skrue prisen op også å den.

Ve den systemslave der turde kalde denne skændighed handel, og påstå at den som sådan bør tåles! End ikke i fred er dette handel, end ikke i fred bør det fordrages. Men i krig er sådant uvæsen tidobbelt nedrigt og afskyværdigt, og de der driver det, hvad enten kristne eller jøder, kontorister eller store gamle huse, høkere eller matadorer, fortjener alle at brændemærkes som landets fjender.

Ikke vover den der skriver dette at foregribe sin regering ved at foreslå midler som den langt bedre vil træffe. Men et middel som i ethvert patriotisk tænkende menneskes magt, vover han at gøre de medborgere opmærksomme på, der sukker under sådanne blodigler. Dette middel er. Lydelig og tydelig altid og allevegne udvist foragt for enhver opkøber.

Dette skulle disse foragtelige vide for sikkert: At i en særskilt bog optegnes alle deres navne, der på omtalte måde forøger antallet på fædrelandets fjender, og størrelsen af dets lidelser. Får de altså ikke brændemærket i deres ublu pander, da skal dog deres minde stå brændemærket for efterslægten i al evigheds evighed.

Men vil man måske sige, hvorfor fortsætter lysestøberne og lysefabrikanterne ikke med at sælge for 2 mark hvad de nu efterhånden forfærdiger. De behøver jo ikke at følge opkøbernes eksempel, og de ville altså efterhånden tvinge disse til at sætte prisen ned igen. Jeg siger det samme, og venter at disse mænd ville vise at deres tænkemåde ikke er som den beskrevne!

(Politivennen nr. 538, 20. august 1808, s. 8638-8641)

Forslag til Sælhundejagtskompagnier

Jeg tror det er højst såre ønskeligt om en trang af en nødvendig ting kunne afhjælpes som blokaden gør umuligt at få, og er dog ligeså nødvendig for belysningen, som for garverifabrikkerne. Nemlig tran. Til den ende antager jeg at der kunne anlægges en sælhundejagt på kysten af Sjælland, som vist ville standse noget af denne mangel, da jeg selv har skudt mange. Og altså vil denne jagt nok lykkes, især på Køge-kanten, hvor der er mange. Men stadighed udfordres dertil, og så snart den gribes an med kraft, lønner den.

Det vil desårsag være at ønske at sådanne grosserer eller skippere der føler for staden, ville indgå i et kompagni til en sådan sælhundejagt, og dertil anskaffe som folk til dette fags udførelse kunne være duelige, samt fartøjer som var lette og kunne trækkes på land om natten. Denne jagt ville være til stor nytte både for rederne som også i det hele for landet.

E. E. Meland
Second og Tøjhusløjtnant på
Batteriet Trekroner

(Politivennen nr. 538, 20. august 1808, s. 8632-8633)