En styg Urenlighed i Nikolaj Kirkegang.

(Efter indsendt).

Denne lille gang der for fodfærdslens bekvemhed bestandig får åben, og virkelig er fodgængerene meget velkommen, når tiden er dem knap, er nu overmåde slemt blemret med urenlighed i en meget modbydelig grad. Umuligt er det at forebygge dette uvæsen. Men det var ønske at de som skulle feje der, måtte tvinges til at holde en renselsesdag da de synes ikke at ville af sig selv.

(Politivennen nr. 562, 4. februar 1809, s. 9021)

Utroskab af Bønderkarle som holde med Halmvogne under Vestervold

(Efter indsendt)

Hver torvedag før de ordentlige købere indfinde sig ser man mange af de bønderkarle som falbyder halmlæs, rundt om at rive en del halm af deres løs, som de sammenbinder i knipper og sælger for 16 til 24 skilling knippet, formodentlig til deres egen fordel. Hvorefter de meget omhyggeligt opstudser læsset med river som de har lånt i nærheden for at formindskelsen ikke skal mærkes. Imidlertid er den let at mærke for en seende køber, på grund af halmens løse strutten. Men da et sådant læs betales så meget ringere, bliver det et sandt tab for den fraværende ejer som ikke ser hvad der foregår, og må tage mod hvad hans karl byder ham. 

Skulle ikke sådan skændighed være forbudt? Den ejer som vil sælge knippevis, hvilket jo også ville være ønskeligt til husholdningsbrug, kunne lade halmen knippebinde hjemme, og således bestemme hele læsset til udsalg i knipper. Hvem der ikke ønsker sit læs således forringet i værd til sin skade, tager forholdsregler derimod, ligesom det egentlig er for hans skyld at dette anmeldes. Da læssenes størrelse ikke lader sig bringe til nogen enhed ville det være godt hvis såvel hø som halm altid solgtes i lispundevis, og torveprisen da også herpå nøje blev angivet i offentlige blade. Hvor meget bedrag ville ikke derved forebygges! Men pålidelige og nøjagtige må disse angivelser altid være.

(Politivennen nr. 562, 4. februar 1809, s. 9010-9012)

Nogle Tanker om Kbhavns Melke-Fornyelse

(Efter Indsendt)

Når det betænkes at København ligger i et landskab der er ypperligt til kvægdrift, kan man ikke andet end forestille sig muligheden af Københavns 1) bede forsyning med mælk, og 2) Forsyning med bedre mælk.

København får nu sin mælk fra omtrent 2.000 køer i staden selv. Et par hundreder i den nærmere og ligeledes 2 til 3 hundrede i den fjernere omegn.

Antager vi altså i alt 1.500 køer, da vil det næppe kunne nægtes, at forsyningen er for lille. Den er det ikke blot i dette tal, men i den lille mængde mælk de giver.

En tredjedel af køerne er golde. Og man kan altså kun tælle 1.000 malkende.

Ville vi nu sætte at hver giver 10 potter mælk daglig, så sætter vi vistnok meget for meget, men vi får dog kun antallet 10.000 potter.

København har i almindelighed 100.000 indbyggere (for øjeblikket nogle 1.000 flere) altså kan hver ikke få over 1/10 pot daglig.

I København er sikkert 10.000 børn, for hvem mælk er den sundeste og mest passende føde. Men regnede vi ½ pot til hver af disse små forbrugere daglig, så blev den øvrige mængde så meget mere uklækkelig for den store mængde af stærkere tærere.

Vil man sige at mængden af mælk kan forøges med vand, og det den kun alt for sikkert, så er dermed egentlig i den nærværende betragtning intet sagt. For her er det ikke om opspædet mælk, men om mælk at talen er.

Men endog uden at spædes er den mælk, som af de indenbys køer erholdes langt fra ikke så nærende og velsmagende som den burde være.

Køer som fødes med spøl og drank, som lider under en evig diarre, som bestandig står vådt og aldrig vaskes, ja endog undertiden levende begraves i mærke kældre, kan aldrig give ret god og næringsrig mælk.

(Fortsættes).

(Politivennen nr. 561, 28. januar 1809, s. 9000-9002)

(Artiklen bliver ikke fortsat)

En Uorden på Ulfeldts Plads

(Efter indsendt)

På Ulfeldts Plads har der i en temmelig lang tid været et menneske der er døvstum og tilsyneladende halvtosset, eller mere end det.

Han synes at have valgt denne plads som sin boldgade. Det synes også at måske enkelte af slagterne ved at give ham noget opmuntrer ham til det. I det mindste plejer han at holde sig nær slagterboderne, og til umådelige løjer for mange af samme mandskab at drive sin galskaber.

Det er ikke nok at han ved de uanstændigste fagter og handlinger der endog er så skamløse at de ikke kan nedskrives, anfægter fruentimmer, der har ærinder på eller over torvet. Men han vover endog på alle slags drillende og fornærmende måde at spotte personer der bor på pladsen og fra deres vinduer med medlidenhed betragter denne ulykkelige.

Man oplyser dette før at der kan på en eller anden måde blive sørget for dette menneske. Ellers vil han måske over tid forværres således at hans handlinger måske til sidst vil pådrage ham en eller anden stor straf. I sandhed man kan ikke vide hvor vidt en sådan person der er berøvet sine vigtigste sanser ved ufornuftig medhold og skamløs latterbifald til hans dårskaber kan gå frem i det onde!

Der må sikkert kunne gøres noget bedre for sådant beklageligt menneske end at lade ham således blive til et udskud og efterhånden modnes til forbryder. Og almenheden lider ved at antastes af ham, hånes af hans fagter eller ækles ved hans svinskheder og harmes over de rå mennesker der giver sådant et skogrende bifald.

(Politivennen nr. 560, 21. januar 1809, s. 8984-8986)

Ønske til høje Vedkommende, om at Kbhavns Porte om Morgenen måtte oplukkes tidligere

(Efter indsendt)

Portene åbnes kl. 7:30 om morgen og lukkes kl. 10 om aftenen.

Skønt 14½ time unægtelig synes en betydelig tid, er det dog vist, at det ville være en sand velgerning om denne åbning kunne forlænges, især i denne vintertid og under stadens bestandige behov for brændsel. Man ser nu om morgenen en, halvanden, ja to timer før portåbningen rækker af ankomne bøndervogne holde for portene. Disse bønder kommer langvejs fra og kan ikke så nøje afpasse afgangstiden hjemmefra fordi de ikke altid fuldkommen kan kende førets og vejens beskaffenhed. De afgår derfor hellere noget for tidligt end for sent, og således er det naturligt nok at de kan komme for tidligt til porten. Hårdt er det imidlertid for dem og hestene at vente der.

Endnu en vigtigere årsag til at fremsætte ønsket om en længere åbningstid er den, at de mange af stadens indbyggere der udsender deres vogne og heste på landet, for derfra at hente brænde eller tørv, nu må, når stedet er afsides liggende, bruge to dage eller i det mindste halvanden til den rejse de ellers kunne have gjort på en dag. Hvilket som letbegribeligt er dem et betydeligt tab og fordyrer tilførslen ikke så lidt, samt kan afskrække en del fra at modtage deres forsyning i skoven, som dog for den almindelige brændselsforsyning af staden var så nyttigt.

Måske vil det være mindre gørligt, ligesom det også var minde ønskeligt at forlængelsen af den tid hvor portene stod åbne skulle ske om aftenen. Hellere måtte man ønske at den skete om korgenen, således at  portene, eller i det mindste Nørreport, åbnedes om muligt kl. 6.

Udgiveren er sikker på at dette her fremsatte ønske er mangfoldiges.

(Politivennen nr. 559, 14. januar 1809, s. 8963-8965)