02 maj 2015

Spørgsmål i Anledning af Fortogretten på Hovedstadens Gader

(Indsendt)

Indsenderen tillader sig at spørge om den politiplakat der bestemmer fortovsretten, har det omfang at den befaler at gå af vejen på fortovet for flere end en, når denne har rendestenen på sin højre hånd? For daglig sættes man især på Østergade i forlegenhed i denne henseende. Man ser ofte 5, 6 ja flere arm i arm som spærrer hele fortovet. At minde sådanne om det som man tror urigtigt heri er som oftest frugtesløst. Ja udsætter endog undertiden for ubehageligheder. Vil man nu ikke tale til sådanne fortovsstrygere, må man forlade fortovet, hvilket i dårligt føre og især for damer er meget ubehageligt. 


Daglig sættes man især på Østergade i forlegenhed, man ser 5-6 arm i arm spærre hele fortovet. Og påtaler man det, udsættes man for ubehageligheder. (Østergade 1788). 

Man ønsker derfor at vide til hvor mange ovennævnte plakat tager hensyn. At vige af vejen for en berettiget, vil vist ikke falde nogen ubehageligt, hvordan end fortovets føre måtte være. Men at nødes af to, tre armslyngede åbenmundede friskfyre at vige, sommetider, selv ud i de fra gadens midte til dennes sider opkastede på bortkørsel ventende snedriver og snavsdynger, samt at høre sådanne herrers skoggerlatter over deres udøvede heltedåd, er yderst harmfuldt for den der gerne vil vandre i fred og ro, og ikke selv vil volde nogen medborger eller medborgerinde mindste hindring på hans eller hendes gadevandring.

Svar

Når man går på den ene side af gaden som plakaten byder, behøver man ikke at gå af vejen for nogen. Men går man på den modsatte side, bør man vige for enhver man møder, det være sig en eller flere.

(Politivennen nr. 3, Løverdagen den 3. februari 1816, s. 39-41)

Redacteurens Anmærkning.

Ifølge Dagen den 11. januar 1812 var rendestenen dengang blevet overdækket:
Østergade belægges i denne Tid med 3 brede Planker over Afløbsbrenderne, hvorved vindes den Behagelighed at 5 til 6 Mennesker paa hver Fortogsside i denne Skiønne Gade magelig kan gaae ved Siden af hinanden, og desuden er ved denne herlige Indretning, naar den vorder fuldført, al Fare forsvunden for Kiørende.

Reveillen eller Morgentrommen

Det er indlysende at denne morgentromme kan have sin store gavn i en fæstning og i en kaserne. Men det er lige så indlysende at i en hovedstad, i hvilken mange blandt dens beboere nødes til at arbejde indtil langt ud på natten ikke gør denne gavn. Alle soldater skal ikke drage på vagt på den tid reveillen trommer gennem gaden. Hvorfor skal da ham der fra forrige dags eksercits eller manøvre måske endnu er træt, forstyrres i sin hvile? Hvorfor skal den fredelige borgers morgenro forstyrres af den? Hvorfor den syge som hele natten har våndet sig på sit leje, vækkes af det blund som matheden først henimod morgenen forundte ham?

(Politivennen nr. 3, Løverdagen den 3. februari 1816, s. 38)

Trøst for besøgere af Skuespillene.

Man ved og har harmet sig over at de såkaldte sjovere eller billetprangere har såvel i vinter som i forrige år hver gang et nyt eller et godt skuespil opførtes, opkøbt billetterne for siden at sælge dem i dyre domme. Anmelderen som selv er en flittig komediegænger, glæder sig derfor ved at kunne offentliggøre at vort virksomme politi har fået fat på nogle af disse prangere, frataget dem de billetter som fandtes i behold, og solgt dem for den af teatrets direktion fastsatte pris. Prangerne er desuden blevet anset med en passende mulkt der formodentlig ved gentagne forseelser vil stige til korporlig straf som da nok vil gøre ende på denne unyttige handel.

(Politivennen nr. 2, Løverdagen den 27 Januari 1816, s. 29-30)

Klage fra Ulkegaden.

Brolægningen i den snævre del af Ulkegade fra Lille Kongensgade og op til butikkerne er og har i flere år været uden tilsyn og er så yderlig forfalden at folk endog om dagen, især når der er faldet sne og det fryser, udsættes for at tage skade på lemmerne ved at passere denne meget besøgte del af gaden. I særdeleshed på højre side når man kommer fra Lille Kongensgade er brostenene således nedkørte og forrykkede at der i flere år er kommet ikke ubetydelige fordybninger til syne.

(Politivennen nr. 2, Løverdagen den 27 Januari 1816, s. 28-29)

En slem Skorsteen i Viingaardsstrædet.

Da det uden tvivl er i strid med brandordningen at skorstenene er så lavt opført at de kun når lidt over 1. sals etage af en anden mands hus, så var det ønskeligt at ejeren af huset på hjørnet af Vingårdsstræde og Ulkegade nr. 121 ville tage dette til eftertanke og spare sine naboer og genboer dels for frygt for ildebrand, og dels for den utålelige stenkulsrøg som uafladelig trænger ind i disses beboelseshuse fra den til en grovsmeds brug lejede hytte med en skorsten af ovennævnte beskaffenhed.

(Politivennen nr. 2, Løverdagen den 27 Januari 1816, s. 28)