Man ved og har harmet sig over at de såkaldte sjovere eller billetprangere har såvel i vinter som i forrige år hver gang et nyt eller et godt skuespil opførtes, opkøbt billetterne for siden at sælge dem i dyre domme. Anmelderen som selv er en flittig komediegænger, glæder sig derfor ved at kunne offentliggøre at vort virksomme politi har fået fat på nogle af disse prangere, frataget dem de billetter som fandtes i behold, og solgt dem for den af teatrets direktion fastsatte pris. Prangerne er desuden blevet anset med en passende mulkt der formodentlig ved gentagne forseelser vil stige til korporlig straf som da nok vil gøre ende på denne unyttige handel.
(Politivennen nr. 2, Løverdagen den 27 Januari 1816, s. 29-30)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar