Jehusfart paa Østergade.

(Indsendt)

Torsdag den 1.febrruar formiddag kl. 11.30 gik jeg på Østergade. Ved Integade blev min opmærksomhed spændt på det yderste ved at se en kusk i stærkeste trav køre gennem før nævnte gade uden at ænse på vognens nedkliren på fortovet og de mange mennesker som passerede stedet. Jeg og nogle tilstedeværende blev stående for at se udfaldet af kørslen. Ved Svaneapoteket holdt kusken og kørte ind i sammes gård. Denne kåde og dumdristige opførsel af en køresvend der vist må kende den nylig bekendtgjordte politiplakat om stærk kørsel, fortjener den alvorligste revselse. Til nøjere kundskab om køretøjet tjener til efterretning at så vidt man i hast kunne skønne, var der to brune, en stump- og en langrumpet hest for vognen, hvor udi var noget halm, på hvilket bagest i samme lå en karl som stod af ved apoteket.

(Politivennen nr. 4, Løverdagen den 10. februari 1816, s. 52)

Bøn fra en Comediegænger.

(Indsendt)

Særdeles forbundet ville alle komediegængere, men blandt disse især damerne, være udgiveren af Politivennen hvis vedkommende igennem bladet måtte blive gjort opmærksom på den halsbrækkende passage mellem fortovet på Kongens Nytorv og Det Kongelige teater når tøvejr om vinteren indtræffer.

Efter at fruentimmerne længe, undertiden i en skyllende regn, endelig har besluttet stedet at gå over på, træffer de i mørket for det meste på det dårligste, falder fra ophøjede glatte iskanter ned i dybe vandfyldte huller, ja befinder sig i almindelighed i dette kritiske øjeblik imellem flere vogne som krydser hinanden, og er således udsat for virkelig livsfare.

Det ville dog vil ikke være vanskeligt på komediedagene at holde en nogle alens bred gang passabel mellem Lille Kongensgade og Det Kongelige Teater.

(Politivennen nr. 4, Løverdagen den 10. februari 1816, s. 51)

Første Hilsen til Politievennen fra en gl. Ven.

Velkommen igen min kære politiven. Vidste jeg at vågne og således opstå igen efter så lang tids pause, da skulle jeg i sandhed fortælle underlige ting. Men jeg vil blot glæde mig ved dit opstandne liv og bede at du vil drage omsorg for at de brandstiger og småtage på Helligåndskirkens mur i Valkendorfsgade snarest muligt bliver nedtaget og anbragt inden for. Eller på hvilken som helst sted når blot folk ikke i tusmørke kan komme til på en uskyldig måde at slå panden itu. Og dette er i sandhed let sket som samme nu befinder sig. Hvilket behageligst kan tages i øjesyn af enhver upartisk dommer. Og tilmed er det en vansir for gaden hvor der passerer en del mennesker både tidlig og silde, især om sommeren hvor der i flokkevis vrimler af gående, kørende og ridende, indtil langt ud på natten. Dette er det første jeg meddeler i korthed. Når min tid tillader det, skal du få mere om lignende ting. Jeg blev just forgangne øjenvidne til et ubehageligt syn ved denne mur da en møllersvend kom kørende og på et hængende hår nær havde karlen styrtet hovedkulds om i vognen. At han dik et dygtigt puf i panden er vist, og at hans hat faldt langt bort, er lige så sandt. En anden ulykke var i færd med at tage flugten som vel også var sket hvis ikke en forbigående havde haft det mod at standse samme.

+. +.

(Politivennen nr. 4, Løverdagen den 10. februari 1816, s. 49-50)

Bekiendtgørelse

Da Politiets Ven tror at burde gøre dette opmærksomt på mulige mangler og uordener så anser han det også ligeledes for sin pligt at kundgøre almenheden alle de forbedringer som politiet måtte foranstalte til ordens vedligeholdelse. Denne rubrik af bladet vil derfor herefter komme til at indeholde såvel den korte efterretning om de fra politiet udkomne plakater, som bekendtgørelse over de forbedringer og afhjulpne mangler dette blad efter forudgående klage har foranlediget.

1) Den 26. januar har politidirektør hr. justitsråd Hvidberg ladet bekendtgøre: At da de seneste indløbne beretninger giver fuldkommen vished om at den ondartede betændelsessygdom blandt hundene endnu er til, anses det nødvendigt at de strengere forholdsregler som plakaten af 4. oktober forrige år foreskriver, fremdeles og indtil videre følges og overholdes.

(Politivennen nr. 3, Løverdagen den 3. februari 1816, s. 45-46)

Utidigt Spøg med en Hund i Læderstrædet.

Da anmelderen forleden aften i følge med en god ven gik gennem Læderstræde, kom en stor sort puddel farende ud fra bagerens port nr. 25 og forfulgte dem under bestandig bjæffen og gøen. Da de stod stille og truede ad hunden, løb den tilbage til porten og karasserede to, i mørke hvidskinnende personer som stodder og godtede sig over hundens krumspring. Hunden havde så vidt anmelderen kunne mærke, ingen mundkurv på, og skulle nok derfor have sig en aftenmotion da den vel holdes inde og dagen. Efter sigende foretages denne hundespas oftere. Men da man endnu er i frygt for den som bekendte ikke udryddede hundesygdom, beder man vedkommende at lade sådant utidigt spøg fare, der selv om hunden ikke bider, dog kan forvolde mange forskrækkelse og angst, og hellere sikre sig selv og andre ved at anskaffe en forsvarlig mundkurv til hunden, hvis den som man af dens lydelige gøen må slutte, ingen har.

(Politivennen nr. 3, Løverdagen den 3. februari 1816, s. 41-42)