(Indsendt)
Torsdag den 1.febrruar formiddag kl. 11.30 gik jeg på Østergade. Ved Integade blev min opmærksomhed spændt på det yderste ved at se en kusk i stærkeste trav køre gennem før nævnte gade uden at ænse på vognens nedkliren på fortovet og de mange mennesker som passerede stedet. Jeg og nogle tilstedeværende blev stående for at se udfaldet af kørslen. Ved Svaneapoteket holdt kusken og kørte ind i sammes gård. Denne kåde og dumdristige opførsel af en køresvend der vist må kende den nylig bekendtgjordte politiplakat om stærk kørsel, fortjener den alvorligste revselse. Til nøjere kundskab om køretøjet tjener til efterretning at så vidt man i hast kunne skønne, var der to brune, en stump- og en langrumpet hest for vognen, hvor udi var noget halm, på hvilket bagest i samme lå en karl som stod af ved apoteket.
(Politivennen nr. 4, Løverdagen den 10. februari 1816, s. 52)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar