(Indsendt)
Særdeles forbundet ville alle komediegængere, men blandt disse især damerne, være udgiveren af Politivennen hvis vedkommende igennem bladet måtte blive gjort opmærksom på den halsbrækkende passage mellem fortovet på Kongens Nytorv og Det Kongelige teater når tøvejr om vinteren indtræffer.
Efter at fruentimmerne længe, undertiden i en skyllende regn, endelig har besluttet stedet at gå over på, træffer de i mørket for det meste på det dårligste, falder fra ophøjede glatte iskanter ned i dybe vandfyldte huller, ja befinder sig i almindelighed i dette kritiske øjeblik imellem flere vogne som krydser hinanden, og er således udsat for virkelig livsfare.
Det ville dog vil ikke være vanskeligt på komediedagene at holde en nogle alens bred gang passabel mellem Lille Kongensgade og Det Kongelige Teater.
(Politivennen nr. 4, Løverdagen den 10. februari 1816, s. 51)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar