(Indsendt)
At det var ønskeligt og rigtigt at såvel tjenestefolk som andre, levede tarveligt og ikke klædte dem anderledes end deres lovlige indkomst tillader det, derom er nok ingen tvivl. Og når vores elskede kongehus' eksempel blev fulgt, ville sådant også være anderledes. Men at adelen er mere berettiget til at være overdådig end statens nærende medborgere, håndværkere og købmænd, hertil finder indsenderen ikke den mindste grund. Og vores elskede regering ønsker vist lige så lidt at adel som ikke-adel skal ved overdådighed skade staten og dem selv
(Politivennen nr. 20, Løverdagen den 18. maj, s. 303)
(Indsendt)
Man overlader til publikums omdømme i hvorvidt spørgsmålet under nr. 17 af dette blad var jurist Jessen til fordel eller skade, og om hans i næste nummer givne svar fremdeles kan opvække nogens medlidenhed med ham. Anmelderen gav sammes kone 5 rigsdaler, skønt hun ikke efter hendes stadselige påklædning ansås for at være trængende. Næppe vil jurist Jessen vække fleres medlidenhed, efter hans så ubeskedne og ubegrundede ytringer over et spørgsmål der havde hans mulige befrielse til hensigt. I øvrigt agter man ikke længere at svare, hvis der fremkommer noget mere fra jurist Jessen i samme anledning.
(Politivennen nr. 20, Løverdagen den 18. maj 1816, s.300)
(Indsendt)
Ubehageligere syn kan vel ikke gives end på en dag at se 7 druknede mennesker, hvoraf størstedelen er helt rådnede, ligge til skue i lighuset ved Langebro, og af hvilke nogle har ligget i 5 til 6 dage. De udbreder ydermere en yderlig slem stank, som for forbigående vel endog kunne have farlige anstikkende sygdomme til følge. Søndag den 28. april sås et menneske blev trukket op af vandet som for fire måneder siden blev savnet og som naturligvis var helt rådnet op. Men blev alligevel lagt til skue i lighuset, hvorved luften der ikke blev bedre.
Man foreslår derfor at i der lighuset altid haves kister i beredskab, og at der er en plads på Amager for øjeblikkeligt at begrave sådanne rådnede legemer. Fremdeles foreslås at lighuset måtte ligge på et afsondret sted, ganske frit og opbygges i en runding af en to mur i højden og derom et gitterværk. Så tæt at hverken hund eller kat kunne krybe igennem, samt oventil et tag, ligeledes forsynet med trækhuller. For da kunne tilskuerne uden væmmelse nærme sig huset på den side hvor vinden kom fra.
Ligeledes var det ønskeligt at der der røgedes med en antændt tjæretønde for a rense den på stedet, især i sommerheden, værende slemme lugt. Endnu meget mere af det som ligeledes fordærver luften her i staden, er den uskik at rådne fisk kastes i kanalen. For omtrent 14 dage siden have mange tilskuere på Højbro set en stor del fisk der lå ved broen og som forventeligt endnu kan ses ved klart vande. Vel ved man at det er forbudt ved politianordninger. Ved flittigt at lade efterse vandene, og om muligt, også at opdage gerningsmanden til noget sådant, ville denne uorden kunne forebygges.
Ligeså ønskeligt var det også om i tørt vejr at bunkefejerne på de offentlige torve, ligesom også enhver husejer bliv forpligtet til at stænke vand på gaderne, forinden der blev fejet. Hvilket sker i andre storbyer som for eksempel Berlin og flere residensstæder. At støvet såvel ved fejningen som ved tørveaskens opkastning på skarnvognene uden forinden at fugtes er yderst ubehagelig for alles næse og øjne, det ved enhver af den daglige erfaring. Men indsenderen anser det for afgjort at disse fine støvpartikler som indsuges i lungerne, kunne skade.
(Politivennen nr. 20, Løverdagen den 18. maj 1816, s. 297-299)
Redacteurens Anmærkning.
Artiklen følges op i Politivennen 22, 1. juni 1816.
I Dagen, 26. september 1806 kunne man læse om det dengang nyopførte Druknehus, eller Dronehuset ved Langebro, samt lidt om hvor mange der druknede:
Ved Langebro paa Hjørnet af Brændemagasinets Plads, har Magistraten ladet opføre et grundmuret Hus til deri at henlægge fundne døde Mennesker, saaledes, at de uden fra igjennem Vinduerne kunne sees, dersom nogen skulde vedkjende sig dem. I samme Hus er tillige afdelt en Obduktions Stue, som om Vinteren kan opvarmes, for at anstille Forsøg paa at bringe de tilsyneladende Døde igjen til Live. I det gamle Træskur tæt ved Langebro paa ovenmeldte Plads er fra 1 April 1805 til 1 April 1806 indbragt 56 Mennesker, hvoraf 48 ere fundne i Søerne og Kanalerne, og 8 pludseligen døde i Husene og paa Gaderne. Ingen af dem, paa hvilke Rednings-Anstalterne bleve prøvede, kunde bringes til Live, da saaledes ingen Gnist til Liv var hos dem tilbage.
(Indsendt)
Søndag den 5. maj passerede jeg Antonistræde mellem klokken 9 og 10. Og da jeg var uden for huset nr. 236, blev jeg ved 2 arbejderes uforsigtighed, der var beskæftigede med at hvidte frontspidsen, ganske bestænket med kalk på mit tøj, eftersom der ingen afspærring var sat op, hvad der ved sådanne lejligheder altid burde være opsat.
Idet jeg tager mig den frihed at anmelde ovennævnte, tager jeg langtfra ikke så meget hensyn til den tilsøling jeg blev udsat for, som følgerne af sådant kunne have for damer hvis klæder snarere der ødelagt, end de vores køn i almindelighed bærer. Jeg bør tilføje at sådant arbejde på helligdage strider ganske mod religiøsiteten og de gældende politibestemmelser.
(Politivennen nr. 19, Løverdagen den 11. maj 1816, s. s. 293)
(Indsendt)
Til de førhen i dette blad påankede uortografiske påmalinger på skilte kan tilføjes disse:
1. Uden for kælderen under huset nr. 87 i Vognmagergade hænger et skilt, hvorpå er afmalet en spegesild. Nedenunder læses:
Gode fede når Ske Siil.
2. På indgangen til auktionssalen i Store Kongensgade findes på den ene side malet
"Til Sahlen ringes 3 Gang"
3. På Gammelmønt nr. 254.
Her ... Sælges. Huger. og Skaaret
Böge Brend. Efter Maal
Tillige. Med Törre
4. Sammesteds.
Her Bekommes gode Norske
Fede Speje Seil.
5) Vognmagergade nr. 83.
Her sælges Eæg
de Ruschies Blang Sværd
til Stövler. og Sko.
6) Slippen nr. 160
Her udselges
elgels blanksværte
bestandig i Stuen
7) Slippen nr. 159
Her klenges
Porstelin og Lgas
I Bag Stuen
8) Slippen nr. 162.Her
Forfærdiges
og Er Tilkjöbs
alle
Sorter Mans
Klæder
9) Ved Nybørs nr. 67
Her op Wartes med Pons i Glasse Wiis
10) Sværtegaden nr. 71
A. Burgemeister
Glassliber og Graveerer
Bogstaver j Ægte Stene
10) Over kælderen under huset nr. 217 i Store KOngensgade findes et som anmelderen tror mageløst rulleskilt. At beskrive det, formår anmelderens pen ingenlunde. Kun tror han sandt at sige at det fortjener at ses.
(Politivennen nr. 19, Løverdagen den 11. maj 1816, s. 290-292)
