Bekjendtgørelse.

Uagtet enhver sikkert vil kunne indse at mine embedsforretninger sjældent tillader mig at være i mit hjem, og at jeg er nødt til at dele min tid mellem forskellige forretninger både på politikammeret og uden for samme, så erfarer jeg dog at jeg søges til alle tider på min bopæl, og at denne forlades som oftest med utilfredshed når jeg ikke træffes. Jeg anser det derfor som pligt at gøre alle og enhver opmærksomme på at jeg vanskelig vil kunne træffes i mit hjem, men at adgang til min person vil yderst sjældent mangle når vedkommende henvender sig til politikammeret alle søgnedage fra kl. 9 formiddag og fra kl. 4 til 7 eftermiddag, og politiets hjælp vil i dager politiet vedkommende til samme tider kunne fås der hvis jeg ikke er personligt til stede. I øvrigt bemærkes at politiassistenterne alle age på deres bopæle yder den fornødne hjælp og at de på min bopæl i Nu Adelgade eller Lille Grønnegade nr. 324 vagthavende politibetjente er dagligt at finde på anden sal i baghuset.

Københavns Politikammer den 20 maj 1816.

O. H. Hvidberg.

(Politivennen nr. 21, Løverdagen den 25 maj 1816, s.  325-326)

Fy i Landemærket

På begge portene af Trinitatis Kirkes sprøjtehus som vender ud til Landemærket, findes malet nogle stygge figurer som er til forargelse for dydige øjne. Man håber at de ansvarlige lader dem fjerne ved at lade portene male over. Formodentlig vil sådanne påmalinger på døre og porte blive sjældnere da en for ikke lang tid siden udgivet politiplakat forbyder dette under straf.

(Politivennen nr. 21, Løverdagen den 25 maj 1816, s.  325)

Bøn til Ejeren af en Gaard på Østergade

(Indsendt)

Ejeren af en gård på Østergade hvori der er mange beboere, anmodes af disse om at ændre den måde hvorpå han lader sin renovationsbeholdning fjerne. Gødningen af et par heste og et par køer sammen med den rige beholdning af et så stort personales ekskrementer, fjernes i hvert fald en gang om ugen af en bonde der ved højlys dag øser dette op fra kulen og læsser det på vognen. Til uudholdelig væmmelse og stank for gårdens beboere. Da nu disse alligevel må betale renovationspenge, så tror de med rimelighed at kunne forlange at udkørslen bør ske på den sædvanlige måde om natten. Også for de øvrige af gadens beboere er den hidtil brugte metode ubehagelig. For man kører vel ikke just så forsigtigt at noget ikke bliver spildt, og dette skylles da ud og bliver stående i en tilstødende rendesten, hvor det i lang tid giver slem stank fra sig, da denne rendesten sjældent rengøres.

(Politivennen nr. 21, Løverdagen den 25 maj 1816, s.  315-316)

Vejen til Frederiksberg ad Vesterbroe

(Indsendt)

Skønt det falder fremmede svært at rose noget dansk, har jeg dog hørt adskillige tilstå at turen fra Københavns Vesterport til Frederiksberg på meget få steder ville finde sin lige. Vel at mærke hvis alleen og dens behageligheder nåede lige til de fra glaciet anlagte to sidealleer. Denne så naturlige anmærkning vil formodentlig de fleste gående have grund til at anføre, især vores så tyndsålede damer, for længe siden og måske hver gang, i det mindste på hjemvejen. 

Turen fra Københavns Vesterport til Frederiksberg finder på meget få steder sin lige, vel at mærke hvis alleen og dens behageligheder nåede lige til de fra glaciet anlagte to sidealleer. (H. G. F. Holm. Formentlig o. 1830). Landskabet præges af landsteder som Rolighed og Godthåb - som findes den dag i dag, nu pakket ind af storbyen.

Vel kan enhver som vil undgå Vesterbros små toppede fortovssten og de så ubehagelige op- og nedgange uden for hver af dens mange slagter og andre porte ved at gå Værnedamsvej og Gl. Kongevej. Men det fødderne kunne vinde ved det, tabes dobbelt ved at få både øjne og klæder fordærvet af den uhyre støv som kørende og ridende Jacober bestandigt opjager der og som gement af mangel på træk ligesom bliver stående på sidstnævnte vej. Det var derfor ønskeligt om et lignende fortov som det der nu haves i Kronprinsessegade langs med haven, jo før desto bedre måtte anlægges på begge sider af ovennævnte til alle tider så stærkt passerede bro.

(Politivennen nr. 21, Løverdagen den 25 maj 1816, s.  313-314)

Redacteurens Anmærkning

Over 10 år senere er der åbenbart stadig ikke gjort noget ved det, hvis man skal tro artiklen
"Vejen over Vesterfælled og Enghaven." Politivennen nr. 772, lørdag den 16. oktober 1830, s 661-663

Et Særsyn paa Almindelig Bededag

(Indsendt)

Da det altid har været skik og brug i København at der ikke blev bagt brød hos bagerne på den almindelige bededag, så forekommer det anmelderen underligt, forgangne bededag at se flere af den mosaiske religionsbekendere komme med nybagt berkir fra nogle bagere. For han indser ikke hvorfor nogle af disse fremfor deres lavsbrødre tør eller ville bryde en gammel skik. Eller hvorfor mosaisterne, der dog ellers efter deres religionsforskrift er forbundet til at holde flere fastedage, ikke også denne dag kunne undvære friske hvedebrød, lige såvel som de kristne.

(Politivennen nr. 20, Løverdagen den 18. maj 1816, s.  307)