Anmældelse *)

Som bidrag til advarende menneskekundskab
agter undertegnede at udgive
Greis Snyders
en riig bedragers
nederdrægtige 

levnet og bedrivter

Dette lille skrift som kommer til at udgøre omtrent 6 ark, vil om meget kort tid kunne fås til købs i alle Danmarks og Norges boglader for 1 rigsdaler, R. B. pr eksemplar. Til at samle subskribenter vil jeg søge at formå hr. købmand Scherning som dertil bor så særdeles bekvemt midt i byen, på hjørnet af Hyskenstræde og Vimmelskaftet nr. 141, 1. sal. Da det imidlertid er muligt at bemeldte hr. Scherning ikke er villig til at påtage sig den anførte ulejlighed, så skal subskribentstedet nærmere bestemt blive opgivet.

Blok Tøxen
Literatus

*) Da helten i den herved anmeldte levnedshistore i det virkelige liv ville henhøre under politiets strengeste opsyn, så anses Politivennen for det mest passende blad til denne anmeldelse

(Politivennen nr. 24, Løverdagen den 15. juni 1816, s. 365-366)

Redacteurens Anmærkning

J. K. Blok Tøxen skrev adskillige artikler til Politivennen, hvoraf flere er med i nærværende weblog. I 1831 oprettede han det omtalte "Avis-Cabinet", hvor man for betaling fik adgang til et rum med ophængte aviser.

Samme år fik han en retssag på halsen, ifølge Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 9. juli 1816:

Litteratus Blok Tøxen har fra "Kjøbenhavns Gjeldsfængsel" i Dagen ladet indføre en gaadefuld Fabel paa Vers om Svanen, Lærken, Ulven, Faaret, Ræven og Koen. Handlingen, som skildres, er følgende: Svanen, der nylig har arvet en stor Sum, trænger i Øieblikket til Penge, og overtaler Lærken til at følge med til Ulven,for hos denne at gjøre et Laan, hvortil han findes villig, imod at Lærken overtales til at underskrive Gjeldsbeviset, som Selvskyldner, blot for en Formalitets Skyld, da saadant ei skal skade den det allermindste. Kort derpaa faaer Lærken at vide, at Faaret har tabt sin Uld, og Svanen sin Arv; forskrækket iler den til Ulvens Bolig, hvor Mikkel Ræv giver den Besked,at den har aldeles intet at frygte for; det samme Sprog fører Svanens Familie. Glad skynder Lærken sig til Hjemmet, men omsider faaer en Ko hiint ulykkelige Gjeldsbeviis hos Ulven, og da stakkels Lærke ikke kan præstere Betaling, maa den vandre i Arrest, hvor den endnu sidder. Denne Fabel har landsoverrets-Prokurator Kofoed i Statstidenden erklæret at ville, forsaavidt den vedkommer ham, tiltale baade Satyrikeren og Redacteuren af Dagen for, til vedbørlig Undgjeldelse.

Blok Tøxen (1776-1848) var sammen med bl.a. J. J. Dampe i 1820 med i den såkaldte Jernringsgruppe som blev udspioneret for revolutionær virksomhed af politiet fra august 1820. Tøxen var selskabets første formand, men politiet betalte ham for at fratræde denne post i oktober 1820 til fordel for Dampe. I 1823 kvitterede Blok Tøxen Frederik 6 for på tredje år i træk at have modtaget 600 Rd.  

Ønske angaaende Domhusets Kapel.

Tavlen som viser de salmer der synges ved gudstjenesten, hænger i kapellet på den side som tilhørerne vender ryggen til, og da der ikke er mere end den ene tavle, er det meget ubehageligt hver gang en salme er til ende at vende sig om for at se den følgende. Vel ved man kapellet er bygget for fangerne, og da disse er på pulpituret, er tavlen bedst synlig for dem på det sted den hænger. Men da hr. Wraae er yndet, hvilket den mængde af tilhørere som ved gudstjenesten der af stadens forskellige sogne indfinder sig, beviser, så ønskes at der på begge eller i det mindste på den ene side af alteret blev anbragt en tavle for at forskåne tilhørerne for den ubehagelig omdrejning.

(Politivennen nr. 24, Løverdagen den 15. juni 1816, s. 361-362)

Fæle Ting bag Hovedvagten

På taget af lokummet bag hovedvagten ligger til stadighed en del ekskrementer pakket ind i klude og papir der formentlig kastes ned af de personer der sidder i arresten. Ligeledes har et stinkende fluidum taget vej fra arresthusvinduet langs ned ad muren på samme tag. Dette yder ikke alene et væmmeligt skue for de som bor overfor, men forvolder især på varme dage en så ulidelig stank at de ikke kan have et vindue åbent. Man håber derfor at disse sager fjernes og de ansvarlige bliver overbevist om at dette tag ikke er stedet hvor sådant bør henlægges.

(Politivennen nr. 23, Løverdagen den 8. juni 1816, s. 357)

Bekjendtgørelse

De i nr. 23 påankede fæle ting bag Hovedvagten er ikke alene fjernet, men hele Hovedvagten er endog blevet pudset så den nu har et meget anstændigt og renligt udseende.

(Politivennen nr. 28, Løverdagen den 13. juli 1816, s. 428)

Uordholdenhed. Ingredients til en moralsk Forelæsning (denne Gang) for Haandværksstanden.

(Indsendt)

Jeg bestilte i forrige måned et lille simpelt kar hos en blikkenslager som blev lovet færdigt til mig til enden af ugen. Ugen gik: Det var ikke færdigt. Det lovedes siden på ny mange gange, og endnu fjorten dage forløb. Da min pige derefter igen indfandt sig, triumferede hun for sig og sin madmoder, for det var færdigt.

Men nu skulle det koste mere end aftalt, og den stakkels pige måtte hjem, atter hen og naturligvis atter hjem. Hvor megen frem- og tilbagegåen burde hun ikke have været forskånet for! 

Noget før det havde en skræddermester gjort hende og mig samme fortræd. Jeg havde en lørdag givet ham tøj til en vest, som han på min bøn og forestilling hvor højt jeg behøvede den, sikkert og vist lovede mig til følgende onsdag. Men han glemte, som man plejer at sige, at holde ord. Fem gange sendte jeg efter hans fornyede løfter til ham. Men altid lige forgæves. Hermed forløb tre uger over den først aftalte tid. En af gangene jeg mindede ham om den, hvilket ikke var blandt de sidste gange, havde jeg endog fået det svar at der manglede ganske lidt i arbejdet, og det ville være færdigt dagen derpå. Men det må jeg også lade ham: Jeg har fået vesten, han har holdt ord med at sy den for mig. Kun fire uger senere end han havde lovet.

For ikke at nævne hverken den virkelige og store forlegenhed man kan befinde sig i, især efter ugers forløb ved savnet af et klæmon, eller et husholdningskar, som man har burdet regne med, eller om den også fæle omstændighed at der siden forlanges mere end aftalt (hvilket ikke vedrører dagens tema, men fortjener en egen forelæsning), eller om det oftere savn af et tyende i husholdningen, er det ikke højst strafværdigt at lade et bud således trættes og sønderslide sit fodtøj? Var ikke håndværkeren for Gud og verden skyldig at give buddet en godtgørelse, men som det desværre ville være vanskeligt at bestemme på en fuldkommen måde? Eller er håndværksmestrene ene om at være fritaget for at erstatte den skade, det tab som de forårsager? Foruden sliddet (man ler af det, om man vil, men man nægter det om man tør!) kunne på disse ture som ikke burde finde sted, skoene blive rent fordærvet af rendestensbrædder, eller jern. Og på disse ture kan alle slags større eller mindre uheld ramme buddet, som sikkert ellers ikke havde ramt det.

Indsenderen gad vide om der ikke kunne tænkes noget middel som kan anvendes for at råde bod på denne håndværksmestrenes slemme brist?

Corollarium. I hvilken moralsk lærebog indskærpes ex professo ordholdenhed? Denne pligt på hvis iagttagelse så meget hviler, og som er den der måske mest forsømmes! Indsenderen ønsker at høre, eller endnu bedre at se trykt en forelæsning over det tema: qui promet, s'oblige. (hvem der lover noget, forpligter sig dertil).

(Politivennen nr. 24, Løverdagen den 15. juni 1816, s. 362-365)

Angaaende Spinderskers Fortjeneste

I nr. 10 af dette blad blev efter forlangende fremsat et spørgsmål om hvad en spinderske burde tjene. Nu har en hædret og sagkyndig medborger i den anledning behaget at skrive nogle bemærkninger til udgiveren. Da enhver sag altid vinder ved at blive betragtet fra flere sider, må han, skønt ikke enig i alt med brevskriveren, anse det som pligt også her at fremføre hvad denne, ham for resten personlige ubekendte hædersmand har haft den godhed at meddele ham om dette. Og han nærer det sikre håb at mange ædle dannemænd og dannekvinder, for hvem dette og hint blad måtte komme for øje, ikke vil undlade at skænke den her omhandlede genstand ligeså så megen og  - udgiveren tror med rette at turde sige det - ligeså fortjent opmærksomhed, som den hvormed den fra begyndelsen af ønskedes betragtet.

Brevet som var skrevet på tysk lyder i tro oversættelse således:

Min Herre!
I Politivennen nr. 10 er med denne overskrift:
Om Spindersker
(Indsendt)

fremsat det spørgsmål: "Om en spinderske med den største flid kan tjene så meget at hun dermed kan bestride de udfordrende fornødenheder til husleje, klæder, føde, lys og varme". Da jeg ikke er forfatter ikke heller fuldkommen kyndig i det danske sprog, tilgiver De at jeg besvarer spørgsmålet på mit modersmål.

Spørgsmålet er fremsat meget ubestemt, fordi det ikke siges: Hvilket slags spind er der tale om. Svaret på det kan altså ikke andet end være lige så ubestemt. Men da en betydelig antal kvindfolk er ansat i de her værende klædefabrikker ved maskinspinderierne, og jeg føler mig i stand til at give tilfredsstillende oplysning om dette punkt, så har jeg den ære, til behagelig afbenyttelse at oversende Dem følgende, som er grundet på kendsgerninger, og som jeg tilbyder mig at godtgøre rigtigheden af på enhver måde der måtte forlanges.

For enhver fabrikant som bruger spind til sin fabrikation, er det af største vigtighed at henvende sit hovedøjemed på spind og fra dette synspunkt betragtet må spindersken også med sit arbejde kunne erhverve så meget at hun dermed kan bestride sine fornødenheder. Af denne årsag er arbejdslønnen i den fabrik som jeg har den ære at forestå, altid blevet bestemt efter tidsomstændighederne. Hvor nødvendigt dette er, ses af den meget ligefremme grund at når nogen ikke ved sit arbejde kan tjene så meget som den "efter sine omstændigheder" behøver til sine ovennævnte fornødenheder, må denne enten gribe til utilladelige midler, eller søge at beskæftige sig på en anden og mere fordelagtig måde. At begge sidstnævnte tilfælde ville frembringe den skadeligste indflydelse på fabrikationen er meget indlysende for enhver sagkyndig uden videre forklaring.

I vedlagte fortegnelse som er uddraget af mine bøger, har jeg anfør en spinderskes arbejde og fortjeneste i seks måneder. Heraf vil ses at en sådan har i gennemsnit, fortjent ugentligt noget over seks rigsdaler og fem mark i arbejdsløn. Desforuden har samme i forhold til sit arbejde erholdt i dusør atten rigsbankdaler og fem mark, altså i gennemsnit ugentligt omtrent fire mark og seks skilling, og for sin flid og gode opførsel en nytårsgave på seksten rigsbankdaler. At denne fortjeneste er tilstrækkeligt for et fruentimmer til at bestride de nødvendige livsfornødenheder, er jeg fuldstændig overbevist om. Og det så meget mere som i følge kongelig forordning, arbejdslønnen for en murersvend i gennemsnit beløber sig til næsten lige så meget.

Deres etc.
Hertzsprung
Fabrikant i D. A. Meyers
og interessenteres uldfa-
brik, samt danne-
brogsmand

(Politivennen nr. 23, Løverdagen den 8. juni 1816, s. 349-353)

[Artiklen fortsætter med en tabel for sidste halvår af 1815.]