Tavlen som viser de salmer der synges ved gudstjenesten, hænger i kapellet på den side som tilhørerne vender ryggen til, og da der ikke er mere end den ene tavle, er det meget ubehageligt hver gang en salme er til ende at vende sig om for at se den følgende. Vel ved man kapellet er bygget for fangerne, og da disse er på pulpituret, er tavlen bedst synlig for dem på det sted den hænger. Men da hr. Wraae er yndet, hvilket den mængde af tilhørere som ved gudstjenesten der af stadens forskellige sogne indfinder sig, beviser, så ønskes at der på begge eller i det mindste på den ene side af alteret blev anbragt en tavle for at forskåne tilhørerne for den ubehagelig omdrejning.
(Politivennen nr. 24, Løverdagen den 15. juni 1816, s. 361-362)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar