Bøn til Ejere af Loftsvinder

(Indsendt)

Indsenderen af dette bor i nærheden af en husejer her i staden som jævnligt bruger sin loftshejseværk til sit næringsbrug. Skønt indsenderen ingenlunde er musikalsk, kender han dog næst hundetuden ingen ubehageligere lyd end den af et hejseværk. Og dette er vist også tilfældet for andre end ham. For disses og hans egen skyld anmoder han derfor enhver som bruger loftshejseværk om at lade disse smøre, for at de ikke skal falde naboer og genboer til ulejlighed ved brugen af samme. En fordring som ikke synes urimelig.

(Politivennen nr. 25, Løverdagen den 22. juni 1816, s. 382-383)

Nogle Sæbefabrikanteres besynderlige Adfærd

(Indsendt)

Et privilegium til at anlægge en sæbefabrik kan fås på ansøgning, og det er flere gange, af sådanne fabrikkers ejere blevet tilladt udlændinge at lære sæbesyderiet hos dem. Så kunne vist nok mange indfødte danskere som havde lyst og lejlighed til at drive samme næringsvej, nære det sikre håb om at fabrikkernes ejere ikke kunne have nogen rimelig bevæggrund til at nægte nogen tilladelse til at lære det af deres mestre, når de har tilbudt at betale hvad de selv efter rimelighed måtte bestemme for det. Men en sådan begæring er alligevel for nyligt uagtet mestrenes beredvillighed blevet afslået af alle sæbefabrikkernes ejere såvel i København som på Christianshavn under påskud som næsten synes at forråde en stræben efter at forhindre andre i at dele lige rettigheder med dem. Og det måske for selv at høste desto rigeligere frugter af denne ubetydelige kunst, anvendt på landets produkter. Så jeg mener ikke at det er overflødigt at gøre enhver opmærksom herpå, som måtte ønske at lære sæbesyderiet, fordi han ikke i denne henseende skulle spilde penge, tid og møje, i den forventning at denne ubetydeligt tjeneste ikke ville nægtes ham. 

Med rette tror jeg at kunne kalde denne tjeneste betydelig, da en lærling efter flere mestres egne ord, ved at være nærværende ved 4 eller 5 kogninger, kan lære det væsentlige af det øvrige, så at sige, ved en god prås. Ulejligheden altså som af lærlingen derved måtte forårsages ham, kan desårsag vel aldeles ikke tjene dem til nogen gyldig undskyldning for denne nægtelse. Og skulle der kunne anføres rimeligere grunde for det, hvoraf dog i det mindste ingen er blevet mig bekendt, så skal det være min største fornøjelse at se enhver formodning om egennytte, utjenstfærdighed og uædel tænkemåde fjernet fra dem, hvorom ellers deres adfærd og deres ytringer i alt fald kunne give enhver anden, såvel mig den største formodning.

                 _______________________________

NB. Når der i det foregående nævnes udlændinge i modsætning til indfødte, så menes derved i det mindste de som ikke altid er udlændinge af fødsel så dog sådanne der for nærværende tid er borgere af en fremmed stat, og som lærte sæbesyderiet her, i den hensigt at gavne fremmede dermed. Hvad der altså kan være årsag til at være sæbefabrikanter har givet disse tilladelse til at lære det hos dem, men nægte indfødte den, som med denne kundskab ville tjene landets egne borgere, indser jeg slet ikke. Som sådan synes det mig en ganske besynderlig patriotisme.

Idet der fremdeles påstås at det sagte gælder om alle sæbefabrikkernes ejere her, da forstår jeg derved også enhver som tror at kunne henregnes til dem. Og da det mig bekendte antal kun er 7, så indrømmer jeg dog desuden gerne en undtagelse, dersom en, foruden disse 7 her med rette kunne finde sted.

(Politivennen nr. 25, Løverdagen den 22. juni 1816, s. 378-381)

Kan Anskrig ved Skorsteensild om Natten ikke afskaffes?

Ved klemtningsmåden tilkendegives skorstensild. Den er sjældent farlig, og ingen har der at bestille undtagen brandfolket.

Indtræffer den om natten, så sættes hele byen i angst og bevægelse. Og ofte råbes brand i de fra ilden længst fjerntliggende egne og på tårne 1 time efter at ilden er dæmpet. Var det ikke muligt at vægterne kunne underrettes om hvor der boede folk i deres gade som hører til brandvæsnet, og at de da i dette tilfælde kun vækkede og fremkaldte dem. At man altså ikke havde mere støj og angst om natten end man har om dagen for skorstensild. Eller var det måske ikke nok at brandmajoren blev underrettet og med sin sprøjte og dens mandskab mødte? 

En "brandbil" på Politivennens tid (Lahdes Kobbertrykkeri).

Til at slukke en skortensild behøver man ikke vand. I hver bagerskorsten er en klap. Når denne lukkes, går ilden ud. Er der kakkelovnsrør i skorstenen lukkes alle spjældene og skorstenen lukkes for neden, så går ilden ud. Man taler om at en skorsten kan springe. Men hvem har kunnet bevise at det er sket, når man NB ikke (som før er sket) stopper dem for oven. For da må ilden jo udbrede sig i huset, og skorstenen ved luftens presning sprænges. For at overbevise sig i det små at ilden slukkes i et rør, når den ingen luft får for neden, behøver man kun at sætte en glasskorsten som bruges ved de argadiske lamper, over et lys og lade glasset komme tæt ned mod bordet. Så vil lyset gå ud, uagtet røret er åbent for oven.

At man ved at brænde noget svovl eller en portion løst krudt på fyrstedet kan slukke skorstensilden er vel ikke ubekendt. For den damp og kvælstofgas som derved udvikles, forhindrer ilden fra at brænde og afholder ilten fra luften fra at komme i berøring med ilden. Og uden ilt brænder ingen ild. Men jeg ved ikke at det anvendes.

(Politivennen nr. 25, Løverdagen den 22. juni 1816, s. 377-379)

Om Brolægningen

(Indsendt)

Admiralgade har sådan skråning mod rendestenen at anmelderen for nogen tid siden så en amagervogn der ikke var højt læsset, eller af de smalle, vælte uagtet den kørte fod for fod, ved mægler Sannes gård, med al mulig langsomhed, og var det ikke sket ved et fag vinduer som var lukket med skodder, var mand og kone ufejlbarligt kommet ned i kælderen gennem ruderne. Gammelmønt er langt farligere.

I fjor blev Admiralgade flikket. Men alle de flikkede steder er alt for længe siden lige så dybe og hule som før. Man skulle derfor påse at disse flikninger lagdes så meget højere end den gamle bro at man kunne stampe dem behørligt fast. Det stykke af Købmagergade, fra Amagertorv til apoteket, som nyligt er brolagt, er fuld af hulheder, mens den anden halvdel endnu ikke er begyndt at brolægges. Den trænger derfor til straks at efterstampes, hvilket vel også bliver tilfældet med det endnu ikke færdige stykke, ellers er den til foråret lige så slet som den var før.

(Politivennen nr. 24, Løverdagen den 15. juni 1816, s. 373-374)

Et Par Ord om Natterenovationsvognene

(Indsendt)

Hvor ofte og hvor meget der end er talt og skrevet om disse, synes endnu et par ord om dem dog ikke at være overflødige, hvor afskrækkende det gamle ordsprog: "Hvem der rører ved snavs, besudler sig" end måtte være. Men da indsenderen ved en sådan vogns køresvends uforsigtighed eller kådhed selv på det væmmeligste er blevet tilrakket, tror han til fremtidig forebyggelse af sådant, hvis væmmelighed endnu står ham levende i erindring, at turde gøre det forslag at enhver sådan vogn ligesom de militære brødvogne blev forsynet med låge eller dæksler der hindrede al overskvulpning. For deres tæthed er der allerede godt sørget på flere end en måde.

(Politivennen nr. 24, Løverdagen den 15. juni 1816, s. 366-367)