Ønske om Knippelsbroe.

Det var at ønske at passagen over Knippelsbro ikke blev stoppet om eftermiddagen da så mange mennesker på den tid må passere broen i deres forretninger. Dersom derimod broen blev åbnet til gennemgang for skibene om morgenen inden kl. 7 var det måske til mindre ulejlighed for dem som ville til eller fra Christianshavn da passagen indtil den tid ikke er betydelig. At man i både kan blive sat over, er meget godt, dog burde de militære såvel som de borgerlige artillerister der eksercerer om eftermiddagen på laboratoriet, fritages for at betale for overfarten.

(Politivennen nr. 28, Løverdagen den 13. juli 1816, s. 426-427)

Mere om Fiskertorvet

(Indsendt)

I anledning af stykket i Politivennen om rådne fisk der var kastet ud i kanalen og opfisket af nogle karle igen, måtte man ønske en strengere opsigt med dem der sælger fisk på Fisketorvet ved Stranden. Indsenderen tror at der endnu er en politiplakat i kraft som forbyder fiskerkonerne at købe fisk for efter kl. 10 om formiddagen præces. Fordi at stadens indbyggere før dette tidspunkt kan gøre deres indkøb til tålelige priser der ellers af nævnte matroner bliver opskruet. Uagtet et sådant prisværdigt lovbud ser man dog hver dag fra tidlig morgenstund, altså længe før kl. 10, fiskerkonerne sidder på torvet med deres kurve fulde af fisk som de altså har købt før den tilladte tid. Man ser dem endog ofte at have bemægtiget sig de på torvet holdende vogne hvorfra en af dem sælger fiskene hvis pris de formentlig også har bestemt efter den fortjeneste de selv tager på deres udsalgssteder.

Skovserkone med karakterisk kurv på ryggen hvori fisk blev transporteret fra Skovshoved og Taarbæk til Fisketorvet ved Gammelstrand. (Eget foto. Nationalmuseet)

Indsenderen er af den formening at der på den af så mange udtalte klage over Fisketorvet kunne rådes bod ved en indskærpet politianordning, nemlig:

Ingen fiskerkone må understå sig i at sidde på torvet eller gå omkring i byen og sælge fisk før efter klokken 10 præcis om formiddagen. Heller ikke måtte nogen af dem vælge fisk fra vognene, men udsalget burde ske af den karl som var kørt ind på torvet med vognen.

Fiskerkonerne skulle under fiskens fortabelse forbydes at gemme de føde fisk fra den ene dag til den anden, især om sommeren, men være pligtige at sælge al den fisk som de i den tilladte tid havde indkøbt.

Overtrædelse af dette lovbud skulle for fiskerkonerne uden undtagelse være bestemt: Konfiskation af fiskene (til fordel for de fattige) samt gabestokken. For pengebøder virker ikke hos dem. Pengebøder burde bestemmes for de karle der ikke selv solgte fisken fra vognen.

For dem som solgte rådden eller ankommen fisk måtte 1 måneds arbejde i forbedringshuset bestemmes.

(Politivennen nr. 28, Løverdagen den 13. juli 1816, s. 417-419)

Redacteurens Anmærkning

Gabestokken er tidligere omtalt i Politivennen. Det var en pæl med et halsjern, hvori vægterne kunne sætte fiskerkonerne, fx hvis de blev for højrøstede eller på andre måder forbrød sig mod byens reglement.

Skovserkonernes skæbne kunne være tragisk, som meddelt i Nyeste Skilderie af København, nr. 65, 26 Maji, 1807, spalte 1035:

Den Efterretning, man har læst i disse Blade angaaende en Fiskerkone, som blev trykt ihjel ved Gammelstrand, trænger til følgende Berigtigelse. Konen var egentlig fra Skovshoved, høi frugtsommelig og Moder til 5 Børn. Da hun ankom i en Baad med Hornfisk til Bolværket, styrtede der saa stor en Sværm af Kjellinger ned i Fartøet for at kjøbe Fisk, at Konen i denne Trængsel fik ondt, og næsten sort i Ansigtet maatte bringes i Land, og ned i en Kjelder, hvor een Læge strax blev hentet og en Aare aabnet. Men der kom intet Blod; hun var og blev død. Manden var paa samme Tid i Helsingøer med Fisk.

Spørgsmaal om Skarnaffalds Udsættelse i Forstuer

(Indsendt)

En beboer af en stueetage spørger om det ikke strider mod politiforordningerne at et hus' beboere sætter en række af fulde skarnfjerdinger på stentrappen til gadedøren. Foruden det at det er et meget udelikat syn for enhver forbigående, og at man ved at passere denne række når man skal ind og ud af gadedøren let kan blive tilsmurt, så har stuens beboere især på varme sommerdage, tilmed den ubehagelighed at en afskyelig stank af nogle af disse skarngemmer forbyder ham at nyde den smule friske luft som han ville kunne få i sine værelser ved at åbne vinduerne. Indsenderen ved godt at det i det mindste hos ham ikke er hans medbeboeres ønske at omtalte skal finde sted. Men hvad skal man vel gøre ved vore tiders forfinede tjenestepiger der ikke kan være bekendt at bringe urenligheden selv på vognene. Men uagtet de stedse klager om for lidt i løn, dog altid har penge nok både til stads og til at lønne opvartere når husfaderen slet ikke er at bringe dertil.

(Politivennen nr. 28, Løverdagen den 13. juli 1816, s. 423-424)

H. Schiernings underlige Gravskift

(Indsendt)

Som et nyt bevis på at literatus K. H. Seidelin havde ret da han for en del år siden foreslog indskriftmestrene både i København og i andre danske steder, for derved at at forebygge besynderlige indskrifter, meddeles følgende underlige gravskrift som findes på Nykøbings kirkegård på Falster:

Herunder hviler
forhenværende Skibskapitaine
Henrik Schierning,
fød udi Stege paa Møen,
den 12te marts 1718,
og
som døde, efter Guds Villie, 180...
Han førte et ærbart og stille Levnet for Verden,
var dog den groveste Synder for Gud,
i Synds Erkiendelse og Tilflugt
til Naadestolen ved Jesu Blod
at renses, og ved hans tilegnende
Fortieneste at faa Seier over alle
aandelige Fiender.

Lovet være Gud
og vor Herre Jesu Christi Fader,
at den sildige Arbeider i Viingaarden
faaer, ligesom de Første.
Giv, o Lyssens Fader
at denne min Bekiendelse
Maae tjene Andre til Eftertanke!
Ja, o Gud, giør dog for Christi Blod
Min sidste Afskedstime god!

(Politivennen nr. 28, Løverdagen den 13. juli 1816, s. 425-426)

Redacteurens Anmærkning

Gravskriftet passer på Henrik Gregersen Schierning, født 12. marts 1718, død 26. april 1809 i Nykøbing Falster.

Ønske angaaende Gyngerne i Sorgenfrie og Charlottenlunds Skove

(Indsendt)

En af de forlystelser som skovbesøgende gerne og hyppigt nyder, er at lade sig slynge i de gynger som findes i Sorgenfri og Charlottenlund Skove. Anmelderen som selv har nydt denne fornøjelse, tænker dog ofte med gysen på det uheld der kunne ske hvis et af tovene som her oventil er gjort fast ved træer, gik itu. Hvilket jo er muligt da de ved vedvarende brug snart kan sønderslides. Han ønsker derfor at den ansvarlige vil sørge for at disse gynger tilligemed deres reb måtte efterses dagligt for at de der benytter sig af samme kunne være trygge for al fare.

(Politivennen nr. 27, Løverdagen den 6. juli 1816, s. 414)