Tiggere paa Børsen.

I denne tid ser man dagligt en del pjaltede koner opholde sig på Børsen hvor de tror at kunne udøve tiggerprofessionen med større tryghed end på gaden. De handlende som har stader der, såvel som de købere der indfinder sig samme sted, overhænges og trygles penge. Dette er en ubehagelighed, især da det går så ofte på, men er ikke den eneste. For vedkommende personer efterlader sig ofte en slags seksbenede smådyr der er til megen uro og plage for dem som elsker renlighed. Man håber sikkert at dette onde fjernes når de ansvarlige herved gøres opmærksomme på det.

(Politivennen nr. 56, Løverdagen den 25de Januarii 1817, s. 866-867)

Om Vares Udraab paa Gaderne

Ingen vil benægte det ubehagelige i at man råber om varer på gaderne. Blev det imidlertid altid gjort som landboerne gør det, så ville det bemærkes mindre. Men det er ikke tilfældet. Især i slutningen af sidste år har man følt og føler det endnu, da man foruden fisk næsten daglig er blevet underholdt med æbler og nødder. Engang imellem også med citroner og appelsiner. Dog hvem lider mere end den syge ved det. Måske er denne just faldet i en vederkvægende søvn, og så indfinder en råber sig og den længselsfulde ro er tabt. Anmelderen vil ikke her omtale om det er nødvendigt at råbe for nævnte varer. Men blot tilføje at kød og brød, to meget nødvendige levnedsmidler, meget vel findes hos sælgerne uden at det anførte dermed finder sted. Det vil derfor være ønskeligt om der kunne ske en ændring. Og skulle det ikke fuldstændige høre op, at der da kunne ske en indskrænkning og ganske bortfalde søn- og helligdage.

(Politivennen nr. 56, Løverdagen den 25de Januarii 1817, s. 865-866)

Nogle Bemærkninger angaaende det Kongelige Theater

1) I den senere tid har man bemærket adskillige stående personer  i det siddende parterre på det Kongelige Teater. Og da man vel må antage at der ikke udgives flere billetter til det end lokalet kan rumme, eller at der ikke indlades nogen der som ikke er forsynet med billet, så er det en ny uskik som bør afskaffes. Den kontrollør som er sat der for at opretholde orden, ville derfor meget forbinde sig parterristerne hvis han ville forbyde en hvilken som helst person i det siddende parterre at stå op under opførelse af skuespillet, da de personer som er nødt til at stå bag samme, mister udsigten, og altså en del af den fornøjelse de ventede for deres penge.

2) Det er en meget nødvendig og god indretning ved den kongelige skueplads hvor så mange mennesker af forskelligt køn og alder næsten hver aften findes samlet, at der er anbragt retirader hvor man kan efterkomme en vis naturens bydende. Men disse retirader holdes næppe så rene og stankfri, som man i forhold til de talrige teateropvartere kunne vente. I særdeleshed giver retiraden under trappen ved parterret en så afskyelig stank fra sig at man i parterrellogerne hvis døre er temmelig utætte, næppe kan holde ud at være der, når vinden en aften står ind på samme. Det ville derfor være ønskeligt om de ansvarlige ringere betjente hvis sag det er at tage vare på sådanne ting, måtte blive pålagt hver aften efter skuespillets ophør eller også hver morgen, at udskylle og renholde disse steder. Herved ville man ikke alene blive fri for de fosforiske dunster man nu må indånde om aftenen, men iogså forskånes for det væmmelige skue af disse uhumskheder som både forulejliger øjet og næsen, når man om dagen vandrer for skuespilhuset.

(Politivennen nr. 54, Løverdagen den 11te Januarii 1817, s. 843-845)

Redacteurens Anmærkning

I 1817 skete en forbedring idet tællelys nu blev erstattet af olielamper. Men først i 1826 fandt man på at udvide lamperækken så skuespillerne ikke længere skulle stå helt ude ved scenekanten for at blive set. 

Spørgsmaal Mosaisterne angaaende

Efter vore love er det forbudt at drive handel på søn- og helligdage. Og dette forbud respekteres af de kristne handlende, i det mindste så længe gudstjenesten varer. Men da spørgeren har set at ikke alene en handlende af den mosaiske trosbekendelse havde sin butik i Grønnegade åben og behængt med alskens kram, både julehelligdagene samt nytårsdag, forinden kirketiden var forbi, men endog at en anden omvandrende mosaist på samme tid er gået fra hus til hus for at falbyde blyantspenne, skrivertavler osv så fremsættes det spørgsmål: Angår forbuddet mod handel på helligdage blot de kristne handlende, og ikke dem af denne klasse der bekender sig til Moses' lære.

(Politivennen nr. 54, Løverdagen den 11te Januarii 1817, s. 839-840)

En samtidig opfattelse af en "skakkerjøde", eller "sjakrejøde" som tilbyder sine varer. De lange "bakkenbarter" er ikke nødvendigvis et karakteristika for jøder. Disse var delvis på mode på Politivennens tid. Snarere er det frakkens udformning. Stik fra Lahdes kobberstikkeri o. 1810.

Redacteurens Anmærkning

Helligbrøde er omtalt adskillige gange i Politivennen. Bl.a. i dette indslag hvor det påstås at kun en ud af 20 handlende overholder bestemmelserne. Det er bemærkelsesværdigt at ovenstående artikel beretter om at forbuddet respekteres af kristne i det mindste så længe gudstjenesten varer. De øvrige artikler peger imidlertid på at bestemmelsen ikke blev overholdt, eller i hvert fald saboteret. Også af andre end "mosaister". 

Se endvidere Politivennen 29. juni 1817 i forbindelse med en lignende artikel .

Et slemt Nytaarsønske!

(Indsendt)

I den overbevisning at enhver af bladets læsere vil anse det herefter følgende bevis på vore tiders uheldige ryggesløshed ud fra samme synspunkt som indsenderen, fortælles uden videre bemærkning nedenstående tildragelse for hvis sandhed og nøjagtighed indsenderen står vedkommende til ansvar.

Nytårsdag efter højmesse kom to af natmandens folk der efter tilsyneladende ikke var berusede, ind i en kongelig embedsmands hus og gratulerede nytår, og tilføjede at det var dem der slog hunde ihjel. Da man svarede dem at man ingen hunde havde og ikke var vant til at give nytår til dem, sagde de først med megen grovhed at man ikke skulle opholde dem, de havde andet at bestille. Men da dette endnu ikke hjalp dem til en nytårsgave, vendte en af dem sig til fruen i huset med disse ord: Gud give vi havde Dem på Amager, så skulle vi nok lære dem. Forfærdet herover hentede fruen sin mand ved hvis mellemkomst karlene endelig forlod huset, uden at have kunnet tiltvinge sig en nytårsgave.

(Politivennen nr. 54, Løverdagen den 11te Januarii 1817, s. 836-837)

Redakteurens Anmærkning

Formentlig er der her tale om et kultursammenstød. En måske årtusindgammel folkeskik var at klæde sig ud nytårsaften og lave nytørsløjer, ofte med den hensigt at vende op og ned på gængse normer og rollemønstre. En skik der fortaber sig i fortiden, men som også var kendt fra Roms saturnaliefesterne. Og som har overlevet til i dag med nytårshatte og anden løjerlig udklædning. Skraldemændene har formentlig ment det som en nytårsspøg at udgive sig for hundefangere. Og da husets beboere åbenbart ikke har forstået det og er gået med på spøgen, forsøgt at skræmme husets frue. Hvad åbenbart også er blevet misforstået i den retning at de var ude på at tjene nogle penge.