Et farligt Plankeværk i Klosterstrædet!

Det gamle og brøstfældige plankeværk omkring den vidtløftige gård på hjørnet af Klosterstræde og Gråbrødrestræde er i en forfatning som kan gøre det farligt at passere der forbi. Allerede for længe siden er adskillige enkelte brædder faldet fra samme ned på gaden. Men den stærke storm onsdag den 12. februar har givet det sit banesår. Anmelderen med flere var øjenvidne til hvor eftergivende det var for stormen, og hvorledes det kastedes frem og tilbage, ligesom sivet bøjes af vinden. Mange af brædderne blev af vinden afrevet og faldt på gaden. Ønskeligt var det om vedkommende ejer ville lade dette plankeværk tilbørligt istandsætte, før skade derved afstedkommes. Hvilket så meget lettere kan ske som man for at have ly for storm og blæst, gerne går tæt ind til huse, mure og plankeværker.

(Politivennen nr. 59, Løverdagen den 15de Februarii 1817, s. 926)

En slem Plage i Skuespilhuset

For omtrent 1 år siden har der i disse blade været talt om at der var rotter i Skuespilhuset og især i parterrelogerne. Om der er gjort noget for at udrydde disse slemme og vederstyggelige dyr er anmelderen ubekendt. Men han ved at der sammesteds endnu findes mængder af disse dyr. Han vil til bevis herpå anføre et eksempel, som man næsten skulle finde utroligt, dersom det ikke med flere vidner an bekræftes. 

Mandag aften den 10. februar da Fanchon opførtes, kom anmelderen ved stykkets begyndelse ind i parterrelogen nr. 21. Ved at trække sine handsker af, tabte han den til højre hånd, og da han ikke ville ulejlige nogen af de tilstedeværende personer ved at søge efter samme, lod han den ligge på gulvet indtil stykket var forbi. Da det øvrige personale i logen havde forladt samme, gav anmelderen sig til at opsøge sin handske, og fandt den da liggende i en krog. Ved nøjere eftersyn fandtes handsken, som var ganske ny og endnu ikke havde været i vask helt ituskårent af rotterne således at et par af fingrene var ædt af. 

Anmelderen tror at burde bekendtgøre dette for at gøre damerne opmærksomme på at de bør være forsigtige med deres sjaler, slør osv. for at de ved at tabe sådanne ting i logerne ikke skal risikere at få ødelagt af disse temmelig næsvise dyr. Regner man til dette onde den stærke træk man der bestandig er udsat for, samt den evige snakken af nogle højrøstede damer, såvel af den kristne som af den mosaiske tro, der ikke tillader at man kan høre noget af det der tales på scenen, så vil man vist ikke kunne rose sig af den fornøjelse man der nyder for sine penge.

(Politivennen nr. 59, Løverdagen den 15de Februarii 1817, s. 920-922)

Redacteurens Anmærkning

Fanchon blev opført 10. februar 1817. Ifølge beskrivelsen var "Fanchon, Lirespillerinden" et syngestykke i 3 Akter.. Med musik af Fr. Himmel, tekst af Bouilly og Pain (Fanchon, la vielleuse), oversat, efter Aug. v. Kotzebues Oversættelse, af N.T. Bruun. Stykket var i 1814 med til at skabe skuespillerinden Marie Zincks popularitet. Om hun spillede titelrollen den pågældende aften, vil jeg overlade til teaterentusiaster.

Bekjendtgjørelser

1. Dags morgen er følgende undveget fra Københavns Politiarrest:

1. Niels Waldberg, eller rettere Siøstrom, omtrent 30 år gammel, taler svensk, middel af vækst, noget koparret og har en flad næse, blonde eller lyse hår, og blågrå øjne. Han var iklædt mørkegrøn klædesfrakke, støvler, rund hat og lange blå benklæder, hvilken påklædning han muligt enten helt eller delvis har omskiftet.

2. Kirstine Elisabeth Hansdatter Lundstrøm, omtrent 24 år gammel, temmelig høj og slank, har noget udstående mund, samt fremviser veldannede tænder når han taler. Hun har store blå øjne, blondt hår og var iklædt en sort eller meget mørkegrøn frakke.

Der er grundet formodning om at disse personer enten samlet eller adskilt opholder sig her i staden. Alle advares mod at huse eller hæle dem da vedkommende i så fald på det strengeste vil blive sigtet efter anordningerne.

For opdagelsen således. At en eller begge personer igen overgives til politiet udbetales en dusør på 100 rigsbankdaler for hver person.

Københavns Politikontor, den 5. februar 1817
O. H. Hvidberg.

(Politivennen nr. 58, Løverdagen den 8de Februarii 1817, s. 910-911)

Den arresterede passer ikke på efterlysningen, men formentlig på Hvidbergs forventning. Vilhelm Marstrand: Anholdelse (1835). Københavns Museum.

Redacteurens Anmærkning

Københavns politiarrest på Nytorv var og er forbundet med Domhuset af den gangbro som populært går under navnet "Sukkenes Bro". Opkaldt sådan fordi det var herover man gik tilbage til arresten efter domfældelsen.

Det ser ud til at nr. 57 fra 1. februar mangler i samlingen.

Drenge-Selskab i store Fiolstræde.

Om aftenen efter kl. 10 samler sig uden for huset nr. 181 i Fiolstræde en 16 til 10 store, fuldvoksne snedkerdrenge og spærrer gaden således at intet honet fruentimmer kan passere denne vej uden at udsættes for de største grovheder. Da vægteren vil ikke kan få bugt med denne sværm, var det ønskeligt om de ansvarlige mestre ville holde deres drenge inde så sent om aftenen eller forbyde dem at holde sådanne urolige gadeforsamlinger.

(Politivennen nr. 58, Løverdagen den 8de Februarii 1817, s. 905-906)

Redacteurens Anmærkning

Store Fiolstræde (fra 1862 bare Fiolstræde) 181 blev i 1859 til nr. 34. I 1986 Fiolstræde 34-36. Nr. 34 (1810) og 36 (1812)

Au i Christenbernikovstrædet.

S. T. hr. udgiver.

I går aftes torsdag den 23. januar ville jeg henimod kl. 6 gå på komedie. Da lygterne på den tid endnu ikke var tændt og det var meget mørkt, som det i lang tid har været i disse regnfulde aftener, havde jeg det uheld at styrte over en fæl afviser på hjørnet af Kristen Bernikows Gade og Grønnegade, og blev ikke alene forskrækkeligt tilsølet, men forstødte både det ene knæ og den ene arm således at jeg i nogen tid måtte blive stående uden at være i stand til at flytte en fod. Hvem der ikke kom på komedie, det var mig for jeg havde møje med at liste mig hjem, og endnu i dag føler jeg megen smerte i de forstødte lemmer. Jeg tilmelder Dem dette uheld for om de ved at påanke denne farlige sten i Deres blad, måske kunne udvirke at den blev borttaget. Hvad nytte den kan være til, indser jeg ikke, især da man har skilt sig ved dens lige på alle andre steder.

* * *

Udgiveren må til behageligt gensvar på ovenstående, erindre at han allerede for henved et år siden i sit bled har påanket nævnte sten, tillige med to andre af samme slags der stod for enden af Antonigade ved Pilestræde. Disse to sidste blev kort efter taget bort. Men hvorfor denne er forblevet på sit sted, samt hvortil den nytter, må han tilstå at han er ganske uvidende om. At den derimod kan forvolde skade, har jan før nævnt, og han har været overbevist herom længe før De ved at tilmelde ham Deres uheld på dette sted, søgte at gøre almenheden og den ansvarlige opmærksom derpå. I øvrigt vil han af ganske hjerte istemme Deres ønske at den må blive borttaget da i nogen tid en sælgerkone har valgt sig den til stade og derfra med uophørlig skrig om æbler for godt køb forstyrrer de omkringboende.

(Politivennen nr. 56, Løverdagen den 25. januar 1817, s. 877-879)