En Frokost på Farimagsvejen

Søndag den 2. marts, formiddag mellem kl. 11 og 12 var anmelderen ude på en spadseretur på Farimagsvej mellem Vester- og Nørreport. I nærheden af Gammel Kongevej fandt han en død hest liggende, berøvet sin eneste klædning og omringet af omtrent en snes magre svin der enten besjælede af en rosværdig iver for den offentlige ordens vedligeholdelse, eller af en stærk appetit stræbte af alle kræfter såvidt muligt at skaffe den bort.

Han tilstår at dette syn var ham så nyt at han ikke kan undlade at bringe samme til offentlig kundskab.

(Politivennen nr. 63, Løverdagen den 15de Marts 1817, s. 977-978)

Spørgsmaal om Skildvagters Rettighed til at forbude Tobaksrygning i Nærheden af deres Poster

Enhver kender den respekt man skal vise skildvagter: At ingen må passere samme med rygende tobakspibe, det være sig på gader, i porte eller på volden. Desuagtet er det ikke alene notorisk, men har endog skin af et slags monopol at de ved møllerne på volden ansatte toldbetjente, sans facon, går forbi skildvagten med tændt pibe uden at de bliver hindret i det  af dem.

Skildvagter ved Amagerport. (Udsnit af Eckersberg-billede, 1809). 

Da nu anmelderen ikke kan blive klog på sammenhængen i dette maskepi, så kan han ikke nægte sig den nysgerrighedstilfredsstillelse at ønske denne gåde analyseret af de ansvarlige. Og forespørger til den ende: har toldbetjentene hvad angår dette et fortrin for andre? Eller er denne anordningsstridige frihed blot en renunciation fra skildvagtens side?

(Politivennen nr. 62, Løverdagen den 8de Marts 1817, s. 971-972)

Redacteurens Anmærkning

At det er forbudt civile, men tilladt vagterne at ryge i området bliver der også klaget over i Politivennen nr. 829, 19. november 1831, s. 804-810 i artiklen "Fornødent Gjensvar", underskrevet Wangendo.ff, underofficer ved Prinds Christians Regiments 7de Compagni. I "Cigaren af Munden! Piben af Munden!", nr. 900, 30. marts 1833, s. 217-220 betegner skribenten det som en forældet forordning.

En utilbørlig Rødsteensfabrik

(Indsendt)

En af de såkaldte rødstenskællinger har i en rum tid haft sit værksted på universitetsbygningens trappe ud til Nørregade hvor hun ikke alene har overdrysset hele trappen med sit fabrikat, men endog ved den vedvarende rivning udhulet det øverste trin til en dybde af 3 til 4 tommer. Indsenderen finder det passende at gøre de ansvarlige opmærksom på det, da han ikke formoder at de anser røde og udhulede trapper som en smagfuld pryd for denne bygning. Der er desværre afbrændte grunde nok hvor en sådan industrigren kan udøves. Husene burde forskånes.

(Politivennen nr. 62, Løverdagen den 8de Marts 1817, s. 970-971)

Universitetets gård. På den anden side ligger Krystalgade. Nørregade til venstre, uden for fotoet. Det er Konsistoriebygningen som er Københavns ældste verdslige bygning. Den stammer måske helt tilbage til 1420. Trappen ud mod Nørregade er for længste skiftet ud, og der er ingen spor af rødstenskællingens virksomhed.

Redacteurens Anmærkning

Rødstenskælling er formentlig hvad ODS forklarer som en kvinde som river mursten til pulver som blev brugt som polermiddel: 

4) pulver af rødsten brugt til farve ell. (især) som polermiddel; oftest om erstatning herfor, fremstillet af knust og reven mursten. ... Koner sad paa mange Trapper og rev “Rødsten” (til Skurepulver), de saakaldte “Rødstenskjællinger”. 

Under rødstenskællinger forklarer ODS at ordet senere er gået over i sproget i betydningen gamle glædespiger.

Smaae Fredsforstyrrere paa Christianshavn

(Indsendt)

Det synes som det i den senere tid på Christianshavn er blevet en kær forlystelse for endog velklædte drenge og piger at løbe omkring for at smække folks døre op, ja undertiden kaste sten og potteskår ind til dem i værelserne. Den lethed hvormed de kan undslippe, for hvem vil lave opsigt på gaden ved at løbe efter dem, gør dem bestandig dristigere i deres forehavender. Men harmfuldt er det dog således at se sig drillet og narret og ikke kunne have fred og ro i sit hus. Og da det vel kunne have slemme følger om man i rimelig vrede ved en hændelse fik fat på en af disse helte eller heltinder, så var det ønskeligt at veltænkende forældre ville være opmærksomme på deres børns opførsel uden for huset, hvilket ville være til gavn for dem selv og til ro og fred for deres medmennesker.

(Politivennen nr. 62, Løverdagen den 8de Marts 1817, s. 968-969)

Træfordærvere ved Østerport.

Af de ved den vestre ende af krudttårnet ved Østerport plantede unge træer, benyttes 2 til en slags gynge for kåde drenge som ved at bøje toppen til jorden sætter sig derpå og lader sig derefter hæve i vejret af træets kraft. Det tredje træ er brækket af omtrent en halv meter fra jorden formodentlig på ovennævnte skammelige måde.

Ved at gøre den ansvarlige skildvagt opmærksom på det, svarede han at det ikke var ham muligt at afværge denne uorden fordi han måtte opholde sig i nærheden af sit skilderhus som står ved et af de nærmeste Østerport værende depothuse for der at yde vedkommende den tilbørlige honeur. Om soldaten heri handlede rigtig eller ej, overlades til vedkommendes behagelige omdømme. 

Det var derfor ønskeligt at der ved nævnte krudttårn nu som før stod en skildvagt så denne kunne have det fornødne tilsyn med de der plantede og herefter plantende træer som uden dette vil være til ingen nytte.

(Politivennen nr. 62, Løverdagen den 8de Marts 1817, s. 967-968)