(Indsendt)
Man vil vide at flasker i ølkældrene renses med stødt glas i stedet for hagl. Årsagen til det kendes ikke, om det er af besparelseshensyn eller fordi stødt glas er bedre end hagl. Man advarer imidlertid mod denne rensning da man kan anføre et eksempel på at et menneske drak øl af en flaske og fik en stump glas i munden. Ølkælderen hvorfra øllet blev hentet, vil man af hensyn over for denne gang fortie da man kan formode at denne advarsel til være nok for vedkommende.
(Politivennen nr. 76, Løverdagen den 14de Juni 1817, s. 1287-1288)
(Indsendt)
Lørdag den 7. maj om aftenen henved kl. 5 gik en højgravid kone af stand med sine 3 børn og en anden dame til Frederiksberg. Ved den mellem underofficersvagten og stakitport der er ved den yderste barriere (der nu er så vidt udvidet at to vogne netop kan passere den jævnsides) standsede de mens en bondevogn kørte forbi. En elegant ekvipage kom i det samme farende og tvang sig ind mellem porten og bondevognen, just hvor nævnte damer stod.
"Ved den mellem underofficersvagten og stakitport standsede de mens en bondevogn kørte forbi. En elegant
ekvipage kon i det samme farende og tvang sig ind mellem porten og
bondevognen, just hvor nævnte damer stod". (Vesterport på Politivennens tid. Den inderste port. Den yderste port stod bag tegneren).
Følgen af det var at der blev tilføjet den gravide moder et heftig stød på underlivet således at en stor tjæreplet fra hjulet blev efterladt på dette sted af kjolen. Den udstrakte arm som hun ville værge sit foster med blev ganske hudløs. Tillige blev begge fruentimmere og børnene kastet om og da den ulykkelige moder kom til sig selv lå det ældste barn under rækværket således at en eneste bevægelse havde styrtet det i stadsgraven.
Da det var en holstensk vogn som anrettede denne ulykke, var det umuligt andet end at to i vognen siddende herrer må have bemærket det skete. Smukt var det i øvrigt at se med hvilken beredvillighed enhver ved denne lejlighed ydede sin hjælp, i stedet for som ofte sker at stå som ørkesløs tilskuer eller forgæves at ile efter gerningsmanden. Den mest hensigtsmæssige måde at forebygge flere sådanne scener ville sikkert være at omdanne den port. Skulle dette være for bekosteligt, da kunne derved foranstaltes et opsyn der forhindrede noget sådant. Ingen bøder synes at være for store i dette tilfælde, når man tager i betragtning hvilken skrækkelig ulykke der kunne være sket.
(Politivennen nr. 76, Løverdagen den 14de Juni 1817, s. 1285-1287)
Således lyder indskriften på gravmindet for de krigere der faldt i slaget den 2. april. der er rejst på skibskirkegården udenfor Østerport. I forrige sommer syntes nælder og tidsler med egne øjne at ville overbevise sig om sandheden af denne sætning. Men man håber at de i denne sommer vil bringes til at være mere beskedne.
(Politivennen nr. 75, Løverdagen den 7de Juni 1817, s. 1279)
"I forrige sommer syntes nælder og tidsler med egne øjne at ville overbevise sig om sandheden af denne sætning". (Det gør de så ikke længere. Nu er stenen igen nydeligt frilagt og efeu slynger sig om stenet. Den omtalte tekst står i det hvide, halvmåneformede område midt i stenen. Eget foto, 2015)
Der findes visse mennesker og i store stæder ikke så få, af den klasse som kun tænker på sig selv og egne fornøjelser uden at agte på den uro og ulejlighed den ofte forvolder medborgere. Ved forestillinger at rette på det hjælper det som oftest på de bedre tænkende, men deres antal er det mindste. Love og politianordninger for den øvrige store hob er altså nødvendige for med magt at kunne påtale sine fornærmelser.
Til de mange slags uvæsener som folk der ikke har anden end rasse følelser og ofte elsker dyr højere end mennesker, hører de der holder hunde, ofte bjørne, papegøjer og andre fugle der på højst upassende tid, som oftest hvad hunde og fugle angår, om natten forstyrrer naboers og genboers nattero. Der er flere gange i dette blad klaget over sådanne uskikke, som aldrig burde finde sted i store steder, hvor folk af så ulige smag ofte findes sammenpakkede i et eneste hus. Men jeg vil ikke engang tale om knarvorne, der intet kan tåle undtagen deres eget. Men hvor ofte og let kan det ikke indtræffe at et sådant dyr på urette tid kan forhindre en syg og sengeliggende i den smule ro som hans forfatning så meget krævet til hans vederkvægelse? Og hvor ondt må det gøre en veltænkende mand om et dyr han vel ynder og elsker, for at fornøje ham skal pine et medmenneske som den forstyrrer i en hvile der ikke kan betales på nogen måde?
"En drossel hænger hele natten
uden for et vindue i Rådhusstræde og allerede kl. 4 om morgenen ved sin
skingrende og yderst gennemtrængende stemme vækker alt hvad der er nær
omkring den". (Rådhusstræde, eget foto).
Blandt flere steder i byen hænger således formentlig en drossel hele natten uden for et vindue i Rådhusstræde og allerede kl. 4 om morgenen ved sin skingrende og yderst gennemtrængende stemme vækker alt hvad der er nær omkring den for at tvinge dem til at høre hans evig gentagne toner der vist ikke uden for egentlige liebhavere kan være behagelige på en tid hvor den sunde meget mere den syge kan kræve nattero og fred. Man er overbevist om at det er nok at gøre opmærksom på det for at hindre det for eftertiden. For muligvis er det ikke engang faldet ejeren ind.
(Politivennen nr. 75, Løverdagen den 7de Juni 1817, s. 1276-1278)
Redacteurens Anmærkning
Klager over larmende fugle forekommer regelmæssigt i Politivennen. Se fx. "Bøn om en Sangers Bortflyttelse fra Springgaden." som tilsyneladende drev et helt kvarter til vanvid. (Politivennen nr. 592. Lørdag den 5. Mai 1827, s. 279-280).
(Indsendt)
Hr. Udgiver! De tilgiver mig denne næsvished, men da jeg er meget uvant i politianordningerne, tror jeg at kunne få bedst oplysning hos Dem. Og derfor tager jeg mig også den frihed at udbede mig ved første lejlighed Deres overvejelser om følgende:
Mandag den 2. juni blev kommandanten i Citadellet, men alment vellidte oberst v. Würtzen begravet. Rygtet om dennes pragtfulde begravelse lokkede mig, tillige med flere hen for at se denne højtidelighed i magelighed.
Uden derfor at blande mig i den talrige forsamling og for tillige at kunne se den pragtfulde ligskare i fred uden som rolig tilskuer at frygte for at blive jaget væk, tog jeg den beslutning at holde mig på fortovet mellem Regne- og Møntergade.
Et betydeligt antal med børn havde, som jeg erfarede, også valgt sig denne plads, formentlig i samme tanke som jeg, nemlig: At man der slet ikke var til besvær for processionen, men kunne endog stå i sikkerhed for al mulig skade i det mindste på lemmerne. Men hvor forskrækket blev ikke de talrige tilskuere, især de familier som havde små børn med sig, ved pludselig at se en militær i galop sætte ind på fortovet og indjage de fredelige tilskruere skræk, som forøgedes derved at hesten på grund af dens galop trådte i rendestenen og overstænkede en del af tilskuerne fra top til tå.
Da nævnte adjudant fortsatte denne ryttermanøvre fra Regnegade til Møntergade uden at nogen af tilskuerne gav ham dem mindste anledning så beder jeg Deres velædelhed bestræbe Dem for offentlig til almen sikkerhed at få oplyst om og hvorvidt de militære som ved ligfærd er beordrede, har rettighed til når der ikke foregår uorden at blande sig i at holde orden på sådanne steder hvor de efter min mening ikke af pligt, men blot af munterhed eller kådhed indgår i et virksomt politis rettigheder, for havde der fundet uordener sted, ville samme vist ufortøvet uden hans hjælp have indfundet sig for at vedligeholde orden.
(Politivennen nr. 75, Løverdagen den 7de Juni 1817, s. 1270-1272)
Redacteurens Anmærkning
Der er tale om Carl Gotfred Würtzen (1752-1817), som var kommandant for Citadellet Frederikshavn (i dag kendt under betegnelsen Kastellet) 16. maj 1811 – 2. juni 1817. Hans søn, Vilhelm Ferdinand Würtzen (1796-1858) blev krigshelt i treårskrigen og kommandant over Rosenborg.
