Et Forslag, der mueligen var gavnligt, naar det blev drøftet og derpaa iværksat.

Hvem der kender blot ubetydeligt til toldbetjentenes mange og vigtige forretninger ved portene, især på torvedagene og især ved Vesterport, vil let slutte hvor travlt der må være på accisseboderne. Anmelderen som tit er gået forbi, ja engang imellem opholder sig der for regnen, har ofte været vidne til den støj, larm og trykning som jævnligt foregår der for at komme til hullet og få deres varer accissede. At dette nu må være særdeles ubehageligt og tillige leet kan bringe disse regnskabsførere til i denne tumult at begå på grund af den hast hvormed disse folk skal ekspederes, når vedkommende ikke vil høre deres uartighed, adskillige små regnskabsfejl som siden når tummelen er nogenlunde forbi, kan koste dem såre megen umage for at opdage, for ikke at tale om unyttig tidsspilde, så synes det ikke at være skadeligt til ordens vedligeholdelse om den indretning kunne foranstaltes at der så snart portene blev åbnet om morgenen og lige til om middagen kunne fra ravelinsvagterne udsættes en skildvagt for på det alvorligste at påse og forebygge den uorden der undertiden findes, og som det er en umulighed for vedkommende embedsmand at forebygge.

(Politivennen nr. 82, Løverdagen den 26de Juli 1817, s. 1371-1372)

Sexten Timers vedvarende Stank i Adelgade af raadne Fisk

(Indsendt)

I sidste uge var der en så betydelig mængde fisk ved Stranden at det var umuligt at dem afsat straks. Fiskerkonerne var altså nødsaget til at beholde dem i nogle dage hvorved det skete at mængden gik i forrådnelse. Men desuagtet blev de købt af udsalgskonerne og falbudt under uophørlig skrigen og råben indtil ganske sent om aftenen. For at få en ret fisk for godt køb da det ikke er muligt for den fattige at have råd til at købe kød, fandt denne vare en forfærdelig afsætning, uagtet at de var så forrådnede at man kunne lugte dem langt væk fra. 

"Fiskerkonerne var altså nødsaget til at beholde dem i nogle dage hvorved det skete at mængden gik i forrådnelse. Desuagtet blev de købt af udsalgskonerne og falbudt under uophørlig skrigen og råben indtil ganske sent om aftenen." (Fiskerkælling, Lahdes Kobbertrykkeri).

Som bevis for det vil indsenderen blot anføre følgende. da det lørdag aften begyndte at blive mørkt, sneg en fiskehandlerske der var forsynet med et betydeligt kvantum rådne rødspætter som hun forventeligt ikke turde bære hjem i sin bolig af frygt for den gyselige stank de gav fra sig, ind i en gård i Adelgade og kastede samme fra sig i porten. de forårsagede en sådan stank efter de havde ligget der i nogen tid, at den både tiltrak sig de forbigåendes opmærksomhed og tillige inficerede værelserne med den modbydeligste rådne lugt.

Da der i dette nabolag ikke mangler på gadedrenge, blev fiskene snart af disse med beredvillig hånd transporteret over til posten for at skylles af. Men da alle bestræbelser på at fratage dem stanken var forgæves, lod de dem ligge. Ganske tidlig søndag morgen lige til over middag så man dem endnu ligge de, i hvilken tid der vel en snes gange af adskillige blev postet på dem for om muligt at kunne få et måltid af dem. Men da også dette var forgæves blev de kastet i rendestenen hvor de som ventet blev liggende i ro til næste morgen da det var fejedag, dersom ikke den kære ungdom havde betjent sig af dem til at kaste på hinanden med. For om eftermiddagen da indsenderen gik ud, så han i stedet for hele fisk kun enkelte afrevne stykker og stumper af dem. Hvad er herved at gøre, min hr. Udgiver! Ved de et råd så kom med det i tide. For folk som bor i de gader hvor der både gående som siddende, såvel sommer som vinter, hele tiden indtil mørket falder på råbes og skriges med fisk til salg hvad enten denne er frisk eller gammel kan jo efter denne passage befrygtes et lignende ubehageligt optog igen.

(Politivennen nr. 81, Løverdagen den 19de Juli 1817, s. 1366-1368)

Voldsom Opførsel af en Natterenovationskarl

Fredag den 11. juli kom anmelderen omkring kl. 11 med sin familie fra skoven og holdt med sin vogn uden for huset på hjørnet af Nikolajgade og Lille Kongensgade, hvor en gammel kone der havde været med i selskabet boede. Imens hun var i færd med at stige ned kom en renovationskarl i fuld fart jagende fra Østergade ind i Nikolajgade og havde meget nær kørt den holdende vogn ned, da gaden var smal og hestene var i fuld trav. Fortørnet over at måtte holde og da han så at der kun var fruentimmer og børn på vognen, gav karlen sig til at skælde og bande. Anmelderen gjorde det klart for ham mens han igen steg til vogns at han nok ingen ret havde til sådan opførsel og at et minuts ophold vel ikke kunne være en forsinkelse i hans rejse, samt at gaderne vel endnu til kl. 11 om sommeraftnerne kunne passeres af andre end renovationsvogne. 

Men i stedet for at tage imod grunde slog han med sin smudsige pisk efter dem der sad på vognen og gav sig til at køre gennem Nikolaj Kirkegang så stærkt hesten kunne løbe. Anmelderen der ønskede at få denne karls fulde navn at vide og hvor han tjente, gav sig til at løbe efter vognen for om muligt ved en vægters hjælp at få dette oplyst. Men da han ikke traf nogen vægter i kirkegangen eller ved enden af samme, og ikke længere kunne fordrage den utålelige stand af de ingredienser hvorved vognen var læsset, og hvoraf en del hvert øjeblik på grund af den stærke kørsel skvulpede over vognbrædderne ned på gaden, måtte han opgive sit forsæt og vende tilbage. 

Imidlertid havde det omtalte piskesnert ikke alene på det ækleste besudlet fruentimmernes klæder, men det havde også truffet det ene barn i ansigtet nær øjet således at stedet endnu var underløbet med blod. Denne karlens opførsel vil vil enhver finde ligeså skammelig som lovstridig, og der er vel heller ingen tvivl om at han ville blive straffet alvorligt ifald man kunne få opdaget hvem han er. Men dette vil nok blive vanskeligt om ikke umuligt, da flere af denne slags befordringer denne aften havde taget samme vej som han, nemlig gennem Halmstrædet og Nikolaj Kirkegang. Dog vil anmelderen anse hensigten med denne bekendtgørelse for opnået dersom den måtte bevæge vedkommende til at pålægge sådanne karle at vise en mere moderat opførsel imod folk der er så uheldige at møde dem, og at få dem til at fare nogenlunde i mag. 

Overalt ved han ikke om disse kuske mere end andre er berettiget til at gennemfare byens gader med sådan jehusfart, imens det endnu er tidligt på natten og der folk folk i mængde. For i midsommers dage vil man dog ikke anse kl. 11 for at være den tid da ingen folk undtagen vægtere og renovationskarle har at bestille på gaden. Også spildes ved sådan kapkørsel stor del af læsset på gaderne, hvor det ikke alene afgiver en væmmelig syn, men endog forpester luften i høj grad. Vil man overbevise sig om sandheden i det, skal man bare bese stadens gader om morgenen tidligt, forinden der fejes. Man vil da kunne spore både hvorfra og hvorhen disse vogne har kørt. Især frembyder vejen fra kanalen og Holmens Bro et væmmeligt syn. men hensigten er dog nok ikke at enkelte huse skal skilles ved sådan beholdning af uhumskhed for at disse skal spredes på gaderne til byrde for almenheden, hvilket stedse vil blive tilfældet når det tillades kørekuskene at fare afsted som de lyster for at de ved at gøre en tredobbelt rejse om natten kunne have større fortjeneste

(Politivennen nr. 81, Løverdagen den 19de Juli 1817, s. 1362-1365)

Redacteurens Anmærkning

Halmstræde var indtil 1894 det stykke af Nikolajgade som forløber mellem Vingårdsstræde og Strøget (Østergade)

Et godt Ord til Slagterne paa Vesterbroe

Der er allerede i den forrige udgiver af Politivennens tid ofte været talt om den slemme stank der altid har været på denne bro og engang imellem djærveligt nok. Imidlertid ser man at det ikke nytter noget. For sidste fredag over middag var der så afskyelig en stank at den næsten var umulig at holde ud, især i nærheden af apoteket. Da årsagen til denne modbydelighed nok alene skal søges i at der på denne bro findes mange slagtere, så var det måske muligt, når man lagde et godt ord ind for det, at de så snart et kreatur var slagtet, også ville sørge for at de deraf flydende urenligheder ufortøvet blev skyllet bort. For derved blev denne vederstyggelighed hæmmet, og de undgik selv at belastes såvel af fremmede rejsende som af publikum. 

(Politivennen nr. 81, Løverdagen den 19de Juli 1817, s. 1361-1362)

"Sidste fredag over middag var der så afskyelig en stank at den næsten var umulig at holde ud, især i nærheden af apoteket." (Vesterbro Apotek o. 1805)

Bøn til Vedkommende

Lige så ønskeligt det må være for beboerne i nærheden af pladsen fra Suhmsgade til Hausergade at se samme forandret til torv, ligeså ubehageligt er det at mange af den lavere klasse mennesker i denne tid dagligt røgter naturens krav der.

For at råde bod på denne uskik måtte vel opføres en simpel træbygning i den ene ende af pladsen hvor arbejderne ved det indrettede torv og de under arbejde værende bygninger kunne hjælpe sig.

(Politivennen nr. 81, Løverdagen den 19de Juli 1817, s. 1360-1361)

Hauser Plads. Bagest til venstre Hausergade. Til højre Suhmsgade, Pladsen er et resultat af ødelæggelserne ved Københavns Bombardement i 1807. Conrad Hauser (1743-1823) opkøbte og bebyggede Hausergade I dag en mondæn plads med en lille park og legeplads. (Eget foto).

Redacteurens Anmærkning.

En skribent giver i artiklen "Hauserpladsen", Politivennen nr. 905, lørdag den 4.maj 1833, s. 311-314 en samtidig beskrivelse af pladsen