Et hældende Skilderhuus i store Kongensgade.

I Store Kongensgade udenfor nr. 39 findes et skilderhus i en stilling som slet ikke er militaristisk. For det hælder over mod gårdens facade og næsten flytter sig til samme. Kunne der der posterede skildvagt ikke benytte sig af porten, så ville han i uvejr ikke kunne søge ly i skilderhuset i den stilling samme nu har. Det bør derfor stilles perpendikulært.

(Politivennen nr. 85, Løverdagen den 16de August 1817, s. 1432)

En Mangel i Sorgenfrieskov

Med sand taknemmelighed erkender almenheden den godhed Sorgenfris høje ejere i en lang årrække har vist hovedstadens og omegnens beboere ved at tillade fri adgang til den skønne skov og hosliggende yndige have. Den mængde mennesker man næsten hver sommerdag finder der, viser nok så meget hvor yndet dette sted er. Også anmelderen ynder dette sted fortrinligt og besøger det så ofte hans forretninger giver ham tid til det. Men da han der har fundet en mangel som hvis den blev fjernet intet skulle lade tilbage at ønske, tror han at bør fremsætte den her, overbevist om at den da snart vil blive fjernet. Der har nemlig i forrige højere ejeres tid været opsat en stor del borde og bænke 

(Temaet om manglende bænke har været på Politivennens dagsorden før. Resten af artikel, siderne 1430-1431 mangler.)

(Politivennen nr. 85, Løverdagen den 16de August 1817, s. 1429)

"Sorgenfris høje ejere har i en lang årrække vist hovedstadens og omegnens beboere den godhed at tillade fri adgang til den skønne skov og hosliggende yndige have" (Sorgenfri Park ved Mølleåen ved vintertid, 2016.)

Et Middel mod Slagterpaahæng

Hr. Udgiver!

Næsten hver dag forstyrres jeg i mine forretninger ved ringen eller banken på min dør. Og når jeg åbner samme finder jeg altid en karl eller dreng i slagterkostume med et trug på nakken hvorpå er lagt kalve-eller lammekød. Hvilket tilkøbes for meget godt køb. Det hjælper ikke noget at forsikre om at man intet behøver eller allerede er forsynet med denne vare. Og man kan ikke slippe for en sådan igle før man har gjort et bud på samme. 

"Når jeg åbner døren finder jeg altid en karl eller dreng i slagterkostume med et trug på nakken hvorpå er lagt kalve-eller lammekød." (Slagtersvend med trug på skulderen fra Politivennens tid. Lahdes Kobbertryk).

I den tanke at ville blive dette overhæng kvit ved at jeg gjorde et så urimeligt bud som fx en tredjedel af hvad andre slagtere der holder åben bod sælger kødet for, har jeg mange gange måttet stå ved købet og er således blevet forsynet med kød i overflod mod min vilje. Værre måske sker det for den husmor der ikke er vant til at turde byde sådanne folk langt under det forlangte når hun i mandens fravær befinder sig alene med en sådan person, hvis håndtering alene indgyder frygt. Men da jeg også nogle gange har erfaret at vedkommende personer undertiden kneb på vægten hvad de lod afgå i prisen, spurgte jeg også en anden som falbød kød til mig, hvem de var, hvor de boede og til hvem jeg kunne henvende mig, når jeg ønskede at få kød fra dem. Men sådan efterretning kunne jeg ikke få, men fik altid til svar at de næsten hver dag kom til byen og ville da høre om jeg behøvede noget. Men de kom ikke siden. Af andre som falbød mig kød, fordrede jeg at se den tilladelse de havde fået af øvrigheden til at gå omkring for at sælge deres varer. Men sådant bevis eller tilladelse har jeg heller ikke gået at se. 

Da jeg nu endelig har fundet et middel til at holde en del af disse folk fra mine døre, så beder jeg Dem i Deres blad om at bekendtgøre det for andre, der ønsker at slippe fri for sådan påtrængenhed. Overalt synes virkelig antallet af slagtere at være stort nok, og måske dette just er årsag til de høje priser på kødet. For jo flere der skal gøre indkøb af kreaturer, jo dyrere må disse jo blive. Og den fortjeneste hvoraf 100 kunne leve, strækker ikke til når 200 skal dele den. Men i alle tilfælde gør man dog nok rigtigst i at henvende sig til en af dem der har haft bopæl og udsalg enten i byen eller på torvene. For så er man sikker på at få sin rigtige vægt og har i påkommende tilfælde en mand for sig hvem man i mislige tilfælde kan drage til ansvar.

(Politivennen nr. 85, Løverdagen den 16de August 1817, s. 1426-1429)

Ønske paa Bakken ved Toldboden.

(Indsendt)

Bakken mellem Toldboden og Langelinje bliver som bekendt meget besøgt på grund af dens behagelige udsigt over vandet. Vel er det skildvagtens pligt at tilse at ingen går på kronen af volden. Men ofte er der så mange mennesker at han ikke kan holde dem tilbage, og da han tillige skal passe på hvem der passerer Langelinje, så kan det let hænde at børn der er overladt til sig selv, kan løbe op og falde i vandet. Skete dette, var ingen redning mulig, da vandet under er fuldt af tykt mudder hvori de straks måtte kvæles, og hvor en bod når der gives lavt vand, næppe kan komme til. Det var derfor at ønske, at herfor måtte sættes et stakit, så tæt at ingen børn kunne komme derimellem og så højt at et voksent menneske kunne lægge sine arme derpå. Udsigten blev den samme. Volden blev ikke nedtrådt og al ulykke forhindredes. I mangel af stakit kunne også henlægges spanske ryttere. Kunne på denne bakke tillige blive anbragt endnu 2 bænke, var det at ønske.

(Politivennen nr. 85, Løverdagen den 16de August 1817, s. 1422-1423)

Godthaabs og Vandløseveiens beklagelige Forfatning.

(Indsendt)

Ved at passere denne vej nogle gange i de sidste 14 dage har jeg bragt i erfaring hvor dårligt den befindes, og er af den opfattelse at når de ansvarlige blev gjort opmærksom på det, ville den fornødne reparation sikkert ufortøvet blive foretaget.

Min vej faldt forbi Ladegården, og jeg vil begynde min anke der. Vel er den passabel til Falkoner Alle, men det kan ikke nægtes at der findes en mængde huller som burde opfyldes, og siden grus påkøres. Fra sidstnævnte sted til Grøndal er vel begyndt med at fylde de værste huller, men jordarbejdet ved siderne, hvorved grøfterne renses og rabatterne jævnes for at give afløb, er endnu ikke sket. Udfyldningen er ikke heller tilstrækkelig, og intet grus påkørt. Broen ved Grøndal kunne trænge til et forsvarligt rækværk, for i mørke kan man let køre for yderligt og faldt man ud her, da var der næppe nogen redning for mennesker og heste, da broen ligger meget højt. Når man kommer over denne bro herfra, lidt forbi grosserer A. F. Beyers gård, da findes et hul som er meget farligt og nu ufremkommeligt. Et bevis derpå er at et læs gødning er aflæsset der for at komme over. - I flere år har dette sted været dårligt, men aldrig så farligt som nu. Den mand hvis vejpart det findes på, ville det være for byrdefuldt at istandsætte det, da dertil krævedes en mængde læs sten og opfyldning, og aldrig vil det blive forsvarligt med mindre grøfterne gøres dybere og vejen forhøjet en halv meter, og en temmelig strækning blev brolagt. Hele byen som har vejpart her, burde da pålægges at hjælpe til. - Det er bekendt at denne vej har megen passage, og man formoder at denne reparation bliver foretaget så snart som muligt. Meget påfaldende er det stykke som støder til denne vej over Vanløse Mark i den såkaldte Pile Alle. Her findes nogle huller som næsten gør det til umulighed at passere den ved dagen, og aldeles umulig om natten eller med læs. En ejer af en gård i Vanløse har for nogle dage siden gjort forsøg med at passere den, men følgerne blev at vognen blev brækket i stykker og læsset der bestod af møbler, beskadiget. Sikkert må dog nogle bønder have vejpart her, og det var at ønske at disse under en anselig mulkt blev pålagt ufortøvet at sætte vejen i forsvarlig stand. Men her bliver det samme tilfældet som på Godthåbsvej: at fyldemed løs jord hjælper intet, her skal en mængde sten til og grøfterne fordybes meget.

(Politivennen nr. 85, Løverdagen den 16de August 1817, s. 1419-1422)