Frem og tilbage er lige langt.

Hr. udgiver!

Er der længere fra hjørnet af Adelgade og Dronningens Tværgade til Klosterstræde end der er fra Klosterstræde til hjørnet af Adelgade og Dronningens Tværgade? De vil vel synes underligt om dette spørgsmål. Men jeg tror at have grund til at fremsætte det. Jeg har nemlig fra min bopæl i Adelgade nogle gange ladet mig befordre ved en hyrevogn op i Klosterstræde og ved aftrædelsen har jeg betalt kørekarlen efter forlangende 3 mark, foruden drikkepenge for sådan tur. Derimod har jeg når jeg fra Deres nabolag har taget vogn for at befordres fra Klosterstræde til mit hjem, nogle gange måttet betale kørekarlen 4 mark for turen. Da jeg ikke kunne finde grunden til sådan uoverensstemmelse i betalingen for lige tjeneste, henvendte jeg mig til den sidste karls husbond for at fortælle ham dette, men han svarede mig at der var ingen takst for hyrekuskene. I sommer og i efteråret har nogle hyrekuske og vognmænd bekendtgjort i Adresseavisen hvad de tager for korte og længere ture, og om jeg erindrer rigtigt, var min hyrekusk deriblandt. Jeg har ikke den avis ved hånden, men den kan let fås og mit udsagn deraf bekræftes. Men hvortil nytter sådanne bekendtgørelser når de ikke overholdes, og er det ikke at sætte publikum en voksnæse på. Det kunne derfor måske være ret godt om de herrer der ikke ville holde den af dem selv fastsatte og af egen drift bekendtgjorte takst, fik en af øvrigheden bestemt takst hvorefter de skulle rette sig, om det endog ikke hører til livets fornødenheder at køre i karet.

(Politivennen nr. 160, Løverdagen den 23de Januari 1819, s. 2581-2582)

Tanker i Roeskilde Domkirke

(Indsendt)

Hvad kan vel være årsag til at man som oftest ser så få tilhørere i Roskilde Domkirke, da et så ærværdigt tempel, gode religionslærere, duelige kirkebetjente og alt forener sig her til højtidelig gudsdyrkelse? Den bestandige handel og værtshushold under gudstjenesten er vel formentlig årsag til udeblivelse. Men det kunne jo forebygges ved politiets årvågenhed. Dernæst er den overordentlige trækvind som dog nok mest føles meget besværlig af kirkens lærere. Årsagen til denne trækvind er fornemmelig det gamle plankeværk på søndre side, nu 48 år gammelt. Når dette blev nedtaget og solgt, kunne en god mur og en tæt dør forebygge megen kulde. Især når stærke rullefjedre på mellemdørene ved kirken dækkede indgangen. At byens indbyggere ikke er få, erfarede man jubelfestens dage forrige år.

(Politivennen nr. 159, Løverdagen den 16de Januari 1819, s. 2572)

"At byens indbyggere ikke er få, erfarede man jubelfestens dage forrige år". Disse indbyggere i Roskilde boede formentlig i huse som det lille røde, Hersegade 14 fra 1780. De øvrige huse er opført senere. De to til højre for det røde hus hhv 1896 (nr. 12)  og 1898 (nr. 10). Til venstre for hhv. 1900 (16) og 1848 (18).

Styk Uorden paa Børssalen

På den børssal som for kort tid siden og for så megen bekostning er skønt prydet, har der været den uorden at en stor del både unge og gamle fattige og lurvet påklædte mennesker har valgt sig et tilflugtssted der. Man har således set de gamle sidde på bænkene og foretage adskillige slemme operationer, mens børnene under deres larmende lege løber imod eller stødte på dem der gik over salen. Anmelderen så forleden dag at en meget pjaltet kone der havde sure ben, stod med den ene fod op på en af bænkene og tog alle sine bandager af, som hun lagde på bænken mens hun strøg plaster for at lægge på benet. Da disse bænke i børssiden tjener til sæde for mange ansete mænd som således kunne få deres klæder ødelagt, ja endog befængt med utøj, så holder man det for pligt at gøre opmærksom på det. Tillige vover man at ytre den mening at ligesom der om natten holdes vagt på Børsen for at forekomme tyverier, kunne det også være godt om der om dagen ansattes en opsynsmand der skulle påse at sådanne mennesker ikke får adgang eller ophold i børssalen.

(Politivennen nr. 159, Løverdagen den 16de Januari 1819, s. 2569-2570)

Et Ønske i Norgesgaden.

For henved to år siden ankedes i Politivennen over det gamle plankeværk omkring Marmorpladsen i Bredgade. En del af dette blev derpå nedtaget og i dets sted opført en grundmur, men det øvrige står endnu i yderst forfalden tistand, så at det hele ser ud som en ny lap på en gammel kjole. Da denne smukke gade besøges af fremmede tilrejsende, så var det ønskeligt om det øvrige af plankeværket måtte afløses af en mur som den begyndte, samt at vinduesruderne i den tilstødende og til pladsen hørende bygning måtte indsættes, da et par fag ud ttil gaden såvel som ti pladsen ser ud som de var indskudte med kardæsker.

(Politivennen nr. 159, Løverdagen den 16de Januari 1819, s. 2568-2569)

Enhver feie for sin Dør.

I det i mangfoldige henseender særdeles nyttige blad "Politivennen" er i sammes nr. 157 blandt uordener påanket at i begge julehelligdagene var fortovsrendestenen ud for nr. 207 på Kongens Nytorv oversvømmet af blodigt vand og opfyldt med andre uterligheder fra det slagterudsalg som findes i porten på nævnte sted, hvorhos ytres at vedkommende burde påtales at feje og udskylle rendestenen og porten, også uden for samme, og ikke lade sådant blive liggende til væmmelse og ækelhed for de forbigående. Da nævnte uorden sandsynlig skal tilregnes mig fordi jeg har haft udsalg af kød i nævnte port, så anser jeg det for ufravigelig pligt at oplyse at jeg ikke siden 20. november f. å. har benyttet berørte port, i hvilken ikke fra den tid har eksisteret kødudsalg, og følgelig er både jeg og enhver anden af mine laugsbrødre aldeles fritaget for delagtighed i den anmeldte uorden, hvilken desuden ingenlunde kunne foranlediges af et renligt kødudsalg der aldrig på det sted har været forbundet med slagtning.

Årsagen til den væmmelige uterlighed må altså nærmere undersøges, og meget ønsker man den offentlig bekendtgjort gennem dette blad fordi slagterne dog ikke altid skal lide under den vel almindelige, men langt fra altid ubegrundede tanke at alene de forårsager urenlighed.

Cordt Stauvning.

Slagtermester.

* * *

Det er udgiveren aldeles ubekendt om hr. Stauning eller hvem ellers har skyld i den påankede uorden, ligesom det næppe bliver hans pligt at foranstalte undersøgelse desangående. Men at sagen forholder sig aldeles således som den er fortalt i nr. 157 vil og kan han når forlanges bevise med 3 vidner.

(Politivennen nr. 158, Løverdagen den 9de Januari 1819, s. 2555-2557)

Redacteurens Anmærkning

Kongens Nytorv 207 blev 1904 sammenlagt med andre matrikler i matrikel 376, Kongens Nytorv 8 A-B, Store Kongensgade 14.