En Bøn for de tvende faldefærdige Naboer paa Christianshavn.

Det Kongelige Saltcompagnis pakhus i Wildersgade og stakittet om Christianskirkens kirkegård er i en særdeles forfalden tilstand. På første sted falder hjørnerne ned af sig selv, og der findes tillige store huller i muren ud til gaden. Og det andet er i så jammerlig forfatning at ethvert menneske som har sit helbred kært, må frygte at passere fortovet forbi samme.

Vel er der sat nogle afstivere på den del ind til kirkegården såvel som ud til gaden, men som er lige så rådne som stakittet selv. Brædderne forneden ved fodstykket er så rådne og fulde af huller at jorden griner frem og det ser ud som om de afdøde ville åbne sig en udgang. Hunde og andre små kreaturer har fri passage ind og ud til dette så yndige og forskønnede gravsted. Mange som passerer denne vej forener deres bøn med indsenderens om at se disse mangler afhjulpet i denne sommer.

(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4607-4608).

Middel mod hollandske Vafler.

I den tilstundende folkeforlystelsestid i Dyrehaven indfinder sig ikke mindre end 3 vaffelfabrikanter fra Holland, og man kan være vis på at et større antal vil indfinde sig næste år såfremt søgningen efter hollandske vafler skulle vedvare. Da en sådan næringsvej er yderst simpel at varetage for enhver som har sans for renlighed og er i stand til at vise den især under behandlingen, så ville Politivennen gøre en god gerning om den ville gøre vedkommende opmærksom derpå at man dog kunne få at se at danske, lige såvel som hollændere, kan bage vafler, og at nogle af vore mange fattige familier kunne få fortjeneste. Mon ikke en virksom fattigforstander kender en fattig skikkelig familie der med nogen understøttelse kunne på denne måde sættes i virksomhed?

(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4605-4606).

Om Fortougsret.

Næppe overtrædes nogen plakat så hyppigt som den om fortovsretten. Dagligt ser man sælgerkoner, slagtere og dragere med alle slags byrder vandre på fortovet uden at vige for nogen, om han endog har fortovsret. Især er tjenestepigerne dristige til at spærre fortovet med deres kurve, hvoraf ofte blodige lammehoveder eller lammefjerdinger stikker frem og tilsøler klæderne på de folk som kommer dem i møde. Anmelderen har flere gange set såvel fruentimmer som mandfolk få blodpletter og urenlighed på deres kostbare klæder af disse kurve. Når en politibetjent blot et par gange ville opbringe sådanne piger og disse da blev anset med en passende mulkt, så ville rygtet herom snart udbrede sig og frembringe den ønskede virkning.

(Politivennen nr. 286. Løverdagen den 23de Juni 1821, s. 4602-4603).

Vaer dig for Fliser, som staae Stakke, Saafremt du rædde vil din - Nakke.

Fra Det Kongelige Teater og langs med Holmens Kanal forbi Holmens Kirke er en så farlig passage for fodgængere på grund af de der på fortovet skråt liggende fliser, at man ved at passere samme (især om vinteren i sne og regnvejr) hvert øjeblik er udsat for at falde. Det var derfor ønskeligt om vor så fortjente og virksomme brolægningskommission endnu i denne sommer ville foranstalte disse flisers omlægning samt fortovets udbedring. Hvorved man især ville forbinde det skuespilsøgende personale der om vinteren i mørke aftener skulle fodvandre på det nævnte fortov.

(Politivennen nr. 285. Løverdagen den 16de Junii 1821, s. 4593).

Rosenborg Hauge.

Når i Nyeste Skilderie af Kiøbenhavn nr. 41 d. å. siges at i Frederiksberg Have savnes en blomsterhave, så skulle man tro at indsenderen ikke kunne se skoven for træer. For ser man ikke straks i indgangen de skønneste blomster på begge sider, og møder os ikke især ved solens nedgang den mest forfriskende og behagelige dut derfra. Blandt flere projekter er også det at man imod en vis betaling skulle have adgang til blomsterhaven ved Rosenborg Slot, og af disse indtægter skulle holdes dagdrivere for at beskytte den mod den desværre så gængse udåd at rapse blomsterne og ødelægge partierne deri. Nu da blomsterhaven er aflukket, bliver den dog slemt hjemsøgt. Således er her for ikke længe siden en person grebet in flagranti og arresteret for blomsterran. Men var man endog sikker på at de som såedes sattes til at bevogte haven ikke selv stjal af blomsterne eller lod sig bestikke, var det da vel også anstændigt for en kongelig have at modtage betaling for en uskyldig fornøjelse som sjældent bliver nogen anstændig person nægtet? Derimod kunne man om det ikke var for dristigt, ytre det ønske at der hvor orangetræerne er placeret, måtte blive opsat et uigennemtrængeligt planke- eller gitterværk, ligesom ved Frederiksberg Have hvorved der ville ydes de spadserende et behageligt skue af blomsterne, orange- og laurbærtræerne, og de således sættes i stand til at nyde den for sundhed og sans så behagelige blomsterduft uden at anlæggene udsættes for kåde og tyvagtige hænder.

(Politivennen nr. 285. Løverdagen den 16de Junii 1821, s. 4588-4590).