En Uskik hos nogle Handlende.

Nogle af vore detailhandlere følger den uskik at forlange en tredie eller fjerdedel mere for deres varer end de kan eller vil sælge dem for. For de lader sig ofte betydeligt afprutte når de mærker at køberne ikke vil give mere. Det er virkelig at forundre sig over at nogen reel handlende vil nedlade sig til sådant som kun før var omløbende bissekræmmere og sjakkerjøder egent. For både kan derved mange tro og skikkelige tjenestetyende blive mistænkt for uredelighed når husbonden eller madmoderen ved at købe eller ved at andre at lade købe ad samme varer får disse til lavere priser, og tillige bidrager denne fremgangsmåde til at skaffe sælgeren en utilbørlig fordel på sine varer, og således at berige sig på sine medborgeres bekostning. Det var vist derfor ønskeligt at man i almindelighed havde bestemte priser på enhver varesort efter dens bonitet og beskaffenhed og forsagede al prutten og kniben. At dette ret vel og til fordel for køber og sølger lader sig gøre, ser man eksempel på i hr. Jonquieres udsalg af adskillige fabriksvarer i Dronningens Tværgade.

(Politivennen nr. 383. Løverdagen den 3die Mai 1823, s. 6204-6205).

En styg Prospekt i Klosterstræde.

På grunden på hjørnet af Kloster- og Gråbrødrestræde står og har i flere år stået en åbent retirade der vender ud til gaden. Beboerne af de omliggende huse har meget længe været kede af dette særdeles stygge prospekt der er så meget mere utålelig som stedet hyppigt besøges af håndværkersvende osv. I stedet for en dør er det godt nok forsynet med en pjalt af et gammelt lagen. Men denne las hverken forskønner prospektet eller skjuler hvad man ikke ønsker at se. For vinden kaster det hvert øjeblik til side. Da grundens ejer i afvigte år har ladet opføre 2 store bygninger, så har han vel levnet et par brædder hvoraf man beder ham lave en ordentlig dør til samme raritetskasse. Man håber at han opfylder denne rimelige begæring, da dette ikke vil koste ham meget. Og som man siger, det kommer jo ikke an på en pølse i slagtertiden.

(Politivennen nr. 382. Løverdagen den 26de April 1823, s. 6193-6194).

"På grunden på hjørnet af Kloster-og Gråbrødrestræde står og har i flere år stået et åbent privat der vender ud til gaden". (Gården til hjørnet Klosterstræde og Gråbrødrestræde, i dag Pedalatletens gård. Skribentens hentydning til at bygningerne er opført "afvigte år" stemmer med at Klosterstræde 22 som ligger bagest er opført 1820. Bygningen på modsat hjørne er fra 1813. Eget foto 2015).

Redacteurens Anmærkning.

Det er galt igen i Politivennen nr. 420. Løverdagen den 17de Januar December 1824, s. 6787-6788.

Et Vink til Forældre og Skolelærere.

På en grund i Fiolstræde lige for nr. 186 hvis bagside mod Nørregade ikke er indhegnet, ses ofte, ja næsten hver dag, en stor del skoledrenge lege og opholde sig i flere timer. Dette lange ophold her på en tid af dagen da skoletiden næppe er eller burde være forbi, leder anmelderen på den tanke at børnene næppe tilbringer tiden der med lærernes eller forældrenes samtykke. Måske troede de første at børnene er syge, når de ikke kommer i skolen. Og forældrene at de er der og beskæftiger sig med et eller andet. Det ville måske derfor ikke være ugavnligt om en eller anden skolebestyrer der i nærheden kiggede lidt ud på den grund. Eller at forældre der har børn i en der nærværende skole eller institut, ville se efter om deres efter formodning flittige søn ikke fandtes der på en tid hvor man troede han beskæftigede sig med noget nyttigt.

(Politivennen nr. 382. Løverdagen den 26de April 1823, s. 6192-6193).

Redacteurens Anmærkning

Fiolstræde 186 svarer vist til beliggenheden af Fiolstræde 28 i dag som en sammenlægning af nr. 184, 185 og 186. Det nuværende hus er opført 1838, så det er ikke muligt at vise bygningen fra Politivennens tid.

Svar fra Stadsmusicus Frost, paa den ham givne saakaldt "Forvarsel" indført i Politievennen Nr. 364, den 21de December, 1822.

I anledning af nævnte forvarsel lød først jeg og siden de af mig udsendte musikanter forvarselens forfatter hr Berthelsen indkalde for Københavns forligelseskommission hvor han 3 gange lod møde, og 1 gang mødte selv, men ikke ville give nogen fyldestgørende forligserklæring over sine imod musikanterne gjorte beskyldninger. Hvor aldeles ubegrundede og ubeføjede disse imidlertid er, det kan ses af følgende erklæring fra 8 agtværdige ved den påankede musik tilstedeværende medborgere.

"Erklæring.

At alle de den 9. december 1822 af hr. stadsmusikant Frost til hr. traktør Petersen på Nørrebro udsendte musikanter har, på nævnte tid og sted, besørget musikken godt og til vor fuldkomne tilfredshed, samt opført sig sædeligt og anstændigt, dette erklæres herved af os underskrevne, overensstemmende med den strengeste sandhed.

København den 19. marts 1823."

De egenhændige underskrifter findes i mit værge. Til slut må jeg endnu tilføje at almenheden i sin tid skal blive underrettet om rettens kendelse i denne sag, ifald jeg nogensinde skulle anse det umagen værd at sagsøge forvarsel-skriveren ved domstolene. Dette vil ganske bero på om hr. Berthelsen skulle fortsætte sit ubeføjede angreb på mig, eller min folk. Disses ære er mig nemlig lige så kær som min egen, uagtet jeg af kærlighed til fred og i tillid til uafbrudt streng opfyldelse af mine pligter, ofte har tiet til egennyttige og misundelige menneskers aldeles usandfærdige mundtlige ytringer. Således er det fx sagt at mine folk var uskikkede til at besørge musikken hos herskaber på grund af nattevågen ved dansebodmusik. Dertil udsender jeg aldrig musikanter, men tillader vedkommende imod en betaling selv at besørge musikken.

(Politivennen nr. 382. Løverdagen den 26de April 1823, s. 6181-6183).

Anmodning til Theaterdirectionen.

Ved opførelsen af stykket Robinson i England torsdag den10. i denne måned var der vist nok truffet de mest hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge den uorden og støj man før har erfaret at have fundet sted ved opførelsen af dette og nogle andre stykker. Men denne orden kunne man have ønsket ikke var gået så vidt at fredelige og rolige mennesker der kom for at afhente deres familie, blev nægtet adgang til logerne når de ikke kunne fremvise billet. I over 12 år har anmelderen haft abonneret loge. Men der er aldrig blevet krævet at han skulle forevise nogen billet. Og det har været, og så vidt han ved er tilfældet i almindelighed. 

At den vagthavende officer den pågældende aften har haft ordre for sig, er der vist ingen tvivl om. Men da det for de pågældende også er ubehageligt at blive bortvist derfra hvor man tror at have ret til at komme, og altså for ikke at indlade sig i vidtløftigheder, må gå sin vej og overlade kone eller børn at komme hjem hvorledes de kan, så kan man ikke undlade at ønske at den respektive teaterdirektion i forvejen havde ladet eller i fremtiden ville lade bekendtgøre offentligt at enhver der vil afhente nogen fra skuespilhuset, skal være forsynet med adgangsbillet, og at han i mangel af samme ikke kan blive ladt ind. Eller også føje denne betingelse til de øvrige konditioner som køberne af logerne må indgå, når de på de årlige auktioner lader sig tilstå en loge.

(Politivennen nr. 381. Løverdagen den 19de April 1823, s. 6176-6178).