Bøn om Rigensgades Omlægning.

Da om sommeren så mange vogne kører gennem Rigensgade ud af Østerport og gaden er i en sådan tilstand at den næsten ikke kan passeres, anmodes høje vedkommende om inden nært forestående sommer at sørge for gadens bedre brolægning for at ikke flere skal komme til skade end der allerede er.

(Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6273-6274).

Forslag om Sjouere og Dragere.

Så vidt vides er der en politiplakat der forbyder sjovere og dragere at opholde sig ved de vogne som kører ind på torvet, og påbyder dem at opholde sig på fortovet i nærheden, hvor så enhver der vil benytte sig af deres hjælp kan finde dem. Imidlertid ser man alligevel dagligt at enhver vogn som kan have flæsk, smør osv. på, omringes af 5 til 6 sjovere, så snart den kommer på torvet. Dette betyder at intet velklædt menneske kan finde på at nærme sig vognen for ikke at få sine klæder tilsmurt og ødelagt af disse fedtede personer, men hellere overlader læsset til spækhøkerne. 

Idet man altså kunne ønske en mere nøje overholdelse af den plakats bydende, tror man at denne burde udvides til at det blev pålagt sjoverne på torvene og ved stranden at have et blikskilt med nummer på hatten, ligesom de personer der holder heste i Charlottenlunds og Jægersborgs skove. At dette i flere henseender ville være nyttigt, er der vist ingen tvivl om. Mange gange kommer en mand der går i sine forretninger, over torvet. Han ser sit køb på et eller andet, men hans tid tillader ham ikke at gå hjem med den der bærer det, og han må derfor lade være med at købslå. 

"Man ser dagligt at enhver vogn som kan have flæsk, smør osv. på omringes af 5 til 6 sjovere, så snart den kommer på torvet, og dette forvolder at intet velklædt menneske kunne finde på at nærme sig vognen for ikke at få sine klæder tilsmurt og ødelagt af disse fedtede personer, men overlader hellere læsset til spækhøkerne." (Sjover i følge Lahdes kobbertryk. Han har soldateruniform på, hvilket viser at han hørte til de laveste i datidens samfund)

Udførtes derimod forslaget, så kunne han blot mærke sig sjoverens hattenummer for at drage ham til ansvar hvis han begik nogen uredelighed med de varer som var betroet ham til transport. For sjoverne ville sådan foranstaltning have den nytte at den flinke og redelige ville blive søgt hyppigere og få fortjeneste. For de flittige torvegængere ville nok udmærke disse. Således ville man snart få at høre: nummer 2 er et flinkt sendebud, nr. 4 er en pålidelig karl. Nr. 5 ville jeg betro hvor meget det skulle være, osv.Det ville måske også lette politiopsynet på torvene, da lommetyve og skarnsfollk ikke så let uden denne udmærkelse ville vove at blande sig mellem de ærlige sjovere.

(Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6271-6273).

Ønske paa Vesterbro.

Grøfterne på begge sider af vejen udenfor Vesterport er på forskellige steder beskadigede ved at man har gjort sig utilladelige overgange over samme for at komme ind i alleen. Denne nedfaldende jord har aldeles stoppet afløbet for det i grøften samlede vand, og som følge heraf bliver vandet stående og forrådner, hvilket på varme dage vist ikke vil forbedre luften på Vesterbro, der desuden som oftest er forpestet ved stanken fra de derværende mange slagterier. At skaden på grøfterne snart må blive udbedret, og disse renset for de døde hunde og andre uhumskheder der nu findes, er at ønske, som vist istemmes af enhver københavner der for at nyde frisk luft, ofte vandrer ad denne vej til vor gode konges landlige opholdssted.

(Politivennen nr. 386. Løverdagen den 24de Mai 1823, s. 6262-6263).

Varsko i Gothersgaden.

Ved at passere Gothersgade mandag formiddag så anmelderen at man uden for et vindue i stueetagen af huset nr. 19 havde udhængt en markise der meget hindrede passagen på fortovet, for stængerne var sat så lavt at intet voksent menneske kunne gå derunder uden at støde hovedet. Et fruentimmer som kom der forbi, fik sin hat fortykket, og af flere mandspersoner blev hatten stødt af hovedet. En matros som stod der i nærheden og blev disse små uheld var, fik det indfald da han så at der i stueetagen boede en skomager, at spørge:

Mon mandens støvleskind
ej tåler sol og vind.

(Politivennen nr. 386. Løverdagen den 24de Mai 1823, s. 6260).

Redacteurens Anmærkning

Gothersgade 19 blev 1859 til nr. 22. I 1946 blev  det udlagt til offentlig gade. 

En bidsk Hund i Antonistrædet.

Ejeren til en gul hund som fra huset nr. 137 i Antonistrædet farer løs på folk og bider dem, anmodes om at holde sin hund inde eller pålægge den mundkurv. Første pinsedags eftermiddag for den løs på et barn som den dog, forskrækket ved barnets skrig der samlede folk til, ikke bed. Men dagen efter havde anmelderen det uheld ved at passere forbi nævnte hus at blive bidt i læggen oven for støvlen af nævnte gule hund.

(Politivennen nr. 386. Løverdagen den 24de Mai 1823, s. 6258-6259).