Svar paa det i Politievennen No. 388 Indførte om en langtudtrukken Liigbegængelse.

Jeg har meget beklaget at jeg mandag den 2. juni overvældet af forretninger var så uheldig at forglemme jordpåkastelsen på det Almindelige Hospital kl. 11 på grund af det ophold som derved blev forvoldt. Jeg skyndte mig ud på hospitalet så snart jeg blev mindet om det ved buddet. Og var buddet kommet tidligere, ville opholdet også have været kortere. Tillige undskyldte jeg for de tilstedeværende mit uforsætligt sene fremmøde, og måtte rimelig ventet at man i betragtning af at det er menneskeligt at glemme, og at lignende uheld kan tilstøde enhver embeds- og forretningsmand, ikke ville have krænket mig så bittert. Da dette nu dog er sket, fortrøster jeg mig til at den bedre del af publikum føler med mig under en så ukærlig behandling. Hvad angår vognenes ejere kunne de have fordret erstatning af mig, om noget tab ved opholdet var dem tilføjet. Og hvis dette kræves er jeg såvel villig som pligtig til at give dem. Men man er aldeles ubeføjet til offentligt at irettesætte og formane mig. Heller ikke kan sådan tale ramme en embedsmand der af sine foresatte og sine medborgere er kendt for i en lang række af år på det nøjagtigste at have varetaget sine mage og højst forskellige forretninger.

C.R. H. Gude

Præst ved det Almindelige Hospital

(Politivennen nr. 389. Løverdagen den 14de Junii 1823, s. 6298-6300).

Er den ældgamle frie Adgang til den skjønne Udsigt fra Rundetaarn nu forbudt?

En familie fra landet ønskede blandt andet under sit ophold her også at nyde den så udmærket skønne udsigt over staden fra Rundetårn, og kort før afrejsen gik vi derhen. Men forundredes og harmedes ikke så lidt over at den i tårnet ved den lukkede dør boende opsynsmand tilkendegav os at adgangen til tårnet var forbudt. Da manden på en meget høflig måde tilkendegav os dette forbud, spurgte vi ham ligeså hvem der havde forbudt det, men han vidste ikke besked om det.

Rejser dette forbud fra en kongelige befaling, da skyldes det ærbødighed, så meget mere som landets hulde fader der å rigelig tilsteder alle adgang til sine egne skønne ejendomme, vist har haft vigtige grunde til nævnte nu eksisterende forbud! - Men skulle en underordnet embedsmand ubeføjet have tilladt sig dette indgreb i en ældgammel og meget søgt frihed, da håbes dette indgreb straks hævet, og den pågældende alvorlig og mærkbart betydet hans opblæste uerfarenhed, og deraf mangel på agtelse mod medborgere for hvis skyld han er sat på sin post.

(Politivennen nr. 389. Løverdagen den 14de Junii 1823, s. 6297-6298).

Nøgne Drenge paa Christianshavns Gader.

I Overgaden oven Vandet mellem børnehusbroen og Applebys Plads  ses ofte ganske nøgne drenge spadsere på gaden og bolværket så at blufærdige fruentimmer ikke er i stand til at kunne komme til vinduerne for dette syn. Man håber at sådant uanstændigt væsen af politiet vil blive afværget for eftertiden.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6294-6295).

Forslag, hvorledes Slagterbodernes Indhegning ved Nicolai Taarn lettest kunde skee.

Forinden de mange mursten solgtes det på stedet, troede man at disse ville blive anvendt til en ringmur omkring boderne. For nu nogenlunde at kunne fjerne det væmmelige syn af det af solen halvstegte kød, foreslås at boderne vendtes om når pladsen indenfor blev ryddet. Dette ville være den nemmeste måde at opnå det tilsigtede øjemed. Vel muligt at anmelderen har været for hastig med sin proposition, da vedkommende der så meget har bidraget til tårnets forskønnelse veel også kan have lagt planen til den før omtalte forandring.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6294-6295).

Medynk over kreaturernes Græsning paa Fællederne.

Indsenderen ser med græmmelse hvorledes tusinder mennesker i alle retninger strejfer omkring på fællederne, og nedtræder græsset for de sultende kreaturer som dertil ikke gives fred til at æde for de mange kåde drenge der jager efter dem. Der findes jo promenader nok endda, så at fællederne vel burde spares for modvillig ødelæggelse.

Man undres over at dette misbrug ikke alt for længe er påtalt af dem der betaler græsningen som let kunne og burde forebygges ved offentligt at forbyde denne promenade, og med mulkt at straffe overtræderne. Hvorfor der måtte holdes nogle ridende opsynsmænd hvem mulkten kunne tilfalde. Anmelderen har ingen videre interesse end den at gave det almindelige bedste.

(Politivennen nr. 388. Løverdagen den 7de Junii 1823, s. 6294-6295).