Utilbørlig Indretning ved Borgerskolens Locale i Helsingør.

Ved indretningen af lokalet til Helsingørs borgerskole har de ansvarlige haft det indfald at anbringe retiraderne i et af hjørneværelserne i selve skolebygningen med umiddelbar gennemgang til skolestuerne og gangen. Følgen heraf blev hvad man måtte vente: Fra de indelukkede retirader udbreder sig en væmmelig stank gennem hele bygningen, og på selve retiraderne er luften som forpestet. Indsenderen er ingen læge. Men nærer efter sine begreber den mening at den bestandige væmmelige uddunstning må have en skadelig indflydelse på lærernes og børnenes helbred. Og under alle omstændigheder er den højst modbydelig og byrdefuld for den menneskelige natur. 

Også må mangfoldige andre døje denne stank. For d'herrer lærere som alle bor i skolebygningen, er tillige embedsmænd ved Helsingørs kirker, og som sådanne kan alle i byen have ærinde til dem. Man kan derfor ikke miskende almindelig dadel over denne indretning. Og en af lærerne fortalte mig at når nogen trådte ind i stuen til ham, skete det gerne med hånden for næsen, og dernæst det udråb: "Fy hvor her stinker!" (hvilket han antog for et repræsentativ for "God dag, hvorledes lever De?"). Helsingør besøges hyppigt af forbirejsende fremmed. Hvad skal nu disse at dømme efter denne skole tro om alt det der er sagt og skrevet om de danske skolelokalers indretning etc? Må de ikke fristes til at antage det hele for ironi?

I 1822 blev der indrettet skole i Karmeliterklostret. Borgerskolen var er betalingsskole. Fattigskolen (senere Friskolen) var gratis. På daværende tidspunkt var der 318 elever, 195 drenge og 123 piger. Foto: Erik Nicolaisen Høy..

Nu har denne skole bestået henved 2 år, og endnu har man ikke sørget for at anbringe retiraderne på passende sted, skønt indretningen som den er nu fortjener almindelig kritik og synes tillige at have både skoleforordningen og politianordningerne mod sig.

Indsenderen ytrer derfor det almindelige ønske at vedkommende jo før jo hellere behageligst vil sørge for en forandring i føromtalte henseende som agtelse og omhu for lærere, børn og mange andre gør så nødvendig.

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6466-6468)

Om Skibskirkegaard

Den krands, som fædrelandet gav,
Den visner nu på faldne helte grav,

fristes man til at sige når man betragter monumentet for 2. aprils faldne krigere. Græs og ukrudt tilhylder de ved foden af samme oprejste bautasten og skjuler dem for tilskuernes øjne. Skarn og mos opfylder de i stenene udhuggede navne og gør dem ganske ulæselige. Trappegangen som fører op til kronen af monumentet, er tilintetgjort da de fleste trin er taget bort hvorimod drenge og pøbel har gjort sig en anden utilladelig op- og nedgang. Således er dette monument som sattes af taknemmelige borgere til et minde om en af Danmarks hædersdage og som synes at burde trodse tiden allerede efter 22 års forløb sin undergang nær. Dog rejstes det på offentlig bekostning, bør offentlig omhu vel vedligeholde det.
Også en el private begravelsessteder er meget forfaldne, fx kommandør Rosenvinges. 

"Skarn og mos opfylder de i stenene udhuggede navne og gør dem ganske ulæselige. Trappegangen som fører op til kronen af monumentet, er tilintetgjort da de fleste trin er taget bort hvorimod drenge og pøbel har gjort sig en anden utilladelig op- og nedgang." (Monumentet for 1801 fremstår i 2015 vel istandsat. Holmens Kirkegård. Eget foto).

Ligsten ligger halvt sunket ned i jorden, og mange ligtræer findes hvorpå inskriptionen er helt udslettet. Da sådant meget vansirer denne i øvrigt smukke kirkegård, burde det borttages når vedkommende efter påmindelse ikke vil istandsætte eller vedligeholde samme.

Det stykke som sidst er udlagt til kirkegården og som sædvanligt kaldes den nye kirkegård har slet ingen indhegning. Fra marken kan derfor enhver til alle tider skaffe sig adgang til kirkegården og det er således umuligt for den mest påpasselige graver at frede om gravstederne eller sikre dem for plyndring og beskadigelse hvilket man for kort tid siden har haft eksempler på. 

Det ville også være til megen gavn hvis der her på kirkegården blev gravet en brønd ligesom på Garnisons assistenskirkegård. For de som vil vedligeholde og beplante deres grave kan nu ikke få vand nærmere end fra posten ved Peblingesøen. 

Af fejlfulde og lattervækkende inskriptioner findes her en stor del, endog fra nyere tid. Anmelderen vil fremsætte nogle til prøve.

Her under hviler
di Jordiske Levninger af
Min uforglemmelige Mand
Adam Brock Mann.
født d. 16. fedr. 1785 og
Henfor i Heeren d. 10 Septbr. 1820
Efter 14 Aars Lykkelige Ægte-
skab. Hans död Begrædes,
Af Kone og 1 Baren og -
3 Börn omfavner Ham
i evigheden.
fred Med dit Stöv.

Höyen Gemmer
stövet af Maren Jensdatter
skib Mandt Palle Tomsens
Enke, föd d. 10. Septbr. Aaret 1745
og Död 29 August Aaret 1820.
O venlige Grav i Din Skygge Boer Fred,
Din tause Indbygger af Sorger ei ved
Vi samles Engang
Viil med Fred.

Her under hviler
Stövet af en Elsket Sön
Jens Hansen
Föd den 14. Junii 1783.
Död den 8. Decbr. 1820.
Han Ud fra Verdens Möye Gik
hen til Glædens fryd og bolig
hvor han hviler tryg og rolig udi Gravens Sköd.
Forældre og 2 Brödre begræder hans bortgang
der han bort fra dem maa Gange
til en bedre fryd og fred hvor
han troner i det höye
Fri fra denne Verdens Möye
Fred Omhylde
Dette stöv.

Her. Under. hviler. Stövet
af min god retskafne og
Virksomme. Mand. Joh. Frid. Möller.
som efter 4 dag: haarte Lidelser
Ingik I dit Evige den 15 Juii 1821.
I sit Alders 34 Aar fr sin dyb-
Sörgende Egtefeelde og 4 Smaa Bör

Saa Brat den frome Maatt Segne.
Wed Dödens Redselfulde. Bud.
för Klaret. Nu. i Lysets. Egne.
sig. Aanden hævet. har. til gud.
Nu over graven Engle. Smiler.
De Engle. Ere, Tröst og Dyd.
Nu. Södt Min Elskte Mand han hviler,
Mens Vi Istemmer. Klagelyd.
Fred. Med, Dit stöv.

Af Hans Efterladte. Kone. Sat
Ham. Ditte Minde. Marie Möller
födt Petersen

Sov da vel For uden
Trængsel. da var her en Taa
lig Siel. Himlen saae forud
din længsel. derfor undte den dig
vel. vi vil sörgelig begrave. og dit
legme eftertadt. og i haabet os
begave. at din siel er Engle sat

(Politivennen nr. 399. Løverdagen den 23de August 1823, s. 6459-6463)

Redacteurens Anmærkning

Mindehøjen findes på Holmens Kirkegård. Opfordringen synes at være forgæves, for i

(Politivennen nr. 765, lørdag den 28. August 1830 findes to indlæg om forsømmelse af gravstedet: "Anmodning til Vedkommende, i Anledning af det, over de den 2den April 1801 faldne Søhelte, satte Monument paa Skibskirkegaarden" (s. 546-548) og "Hvo er Værge for Monumentet over 2den Aprils Helte?" (s. 548-550).

Mindehøjen er udformet som en oldnordisk gravhøj med en antik obelisk, se foto. Den udtrykker således borgerskabets hyldest til sig selv og sine faldne.

Forundring paa Jødekirkegaarden.

Da de hos os levende mosaiske trosbekendere viser så megen smag og tilbøjelighed til elegance i huse, møbler, ekvipager og lyststeder, må man forundre sig over deres ringe omsorg for sirlighed og orden på deres kirkegård, især da den ligger så nær ved den skønne Assistenskirkegård. Dødens land bliver dog de levendes sidste opholdssted.

(Politivennen nr. 398. Løverdagen den 16de August 1823, s. 6458)

Den jødiske kirkegård, eller Mosaisk Begravelsesplads (Møllegade). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Anmodning til Castellets Commandant.

Adskillige dannede familier som har tegn til at spadsere på den såkaldte lange linje, beklager meget at man ved at lukke samme i denne måned så tidligt, mens det endnu er højlys dag, berøver dem den fornøjelse at kunne benytte de skønne sommeraftner som nu endelig synes at indfinde sig, til en forfriskende bevægelse langs med havbredden. Man tillader sig derfor at gøre kastellets værdige kommandant hvis humanitet selv mod forbrydere er så bekendt, den begæring at ville tillade hvis det ikke er i strid med de militære anordninger i fredstider, at denne skønne spadseregang kunne blive stående åben indtil det blev mørkt.

Man tillader sig ved denne lejlighed at ytre samme ønske til hans excellence stadens kommandant med hensyn til spadseregangen på stadens volde.

(Politivennen nr. 398. Løverdagen den 16de August 1823, s. 6456-6457)

Slem Duejagt i Vognmagergaden.

I huset nr. 79 i Vognmagergade er et dueslag. På dette slag forsamler sig hele tiden nogle drenge for at jagte duerne. Så uskyldig og morende denne fornøjelse i sig selv kan være, er den dog meget ubehagelig for dem der har det uheld at bo i nærheden af et sådant slag. For dels forfølges høgen når han indfinder sig for at få en steg, med en for uvedkommende utålelig hujen, klappen og piben, dels rammer også de kalkstumper eller sten hvormed de kaster efter duerne, når de sætter sig på en anden skorsten end de plejer, naboers og genboers vinduer så man aldeles ingen ro kan nyde i sine værelser til gården undtagen om aftenen efter at det er blevet mørkt.

Desuden som man erfarer, skal husværten have udlejet dette skag til nævnte drenge, og det kunne gerne være muligt om man undersøgte disse drenges forhold og på hvad måde de kommer til at få den leje de skal svare for afbenyttelsen af slaget at de måske ved underfundighed søger at erhverve så meget som der skal betales i leje uden at disse drenges forældre eller foresatte på mindste måde ved af hvad de i deres fritimer foretager sig.

Indsenderen gør ikke alene vedkommende opmærksom herpå, men da man ikke kan vente de omtalte uordener afhjulpet ved at indlade sig med de omtalte drenge, da dette flere gange uden nytte er sket, så bedes husets ejer at pålægge disse ikke at forurolige naboer og genboer ved deres støjen, skrigeri, stenkast osv.

(Politivennen nr. 398. Løverdagen den 16de August 1823, s. 6454-6455)

Redacteurens Anmærkning.

Vognmagergade 79 blev 1859 til nr. 30. Herefter blev den i 1911 i forbindelse med nedrivninger dels gade, dels til det nuværende Gutenberghus.

Dueslagets ejer svarede i Politivennen nr. 399. 23.august 1823, s. 6469-6470.