Svar på Spørgsmaalet i Politievennen nr. 392 5te Julii sidstleden "Om Landboernes Svirelyst".

Menneskets uordentlige lyster stiger almindeligvis ved givne lejligheder. Så snart værtshusholderen i stæderne og kromanden, privilegeret eller ikke privilegeret på landet overholder sit privilegium som er ikke at tillade uordentlig svir og sværm, spil og drik mv., vil de pågældende også tabe lysten til sådant. Lysten bliver til vane og denne til en anden natur der sjældent ophører ved den blotte fornufts brug. Men som oftest må den indskrænkes eller hæves ved tilstødende udvortes midler, fx tvang eller ikke-lejlighed til at udøve sådanne vaner. Lad værtshusholderen og kromanden kun først blive uegennyttig, hvortil desværre nok først, i almindelighed taget, må bruges indskrænkningsmidler, og man vil snart spore forandring i lysten til svir. 

(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6426-6427)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne serie: Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6346-6347, Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6426-6427,  Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te September 1823, s. 6491-6493 og Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6514-6516

Veirhanen paa Garnisonskirkespiir.

I lang tid har vejrhanen eller fløjet på dette spir givet en fæl skærende og pibende lyd fra sig der temmelig ligner natuglens skrig. I søvnløse nætter er denne lyd ubehagelig især for syge såvel som for andre i nærheden boende der kunne behøve ro. På grund af det våde vejr vi har haft i lang tid, er tappen hvorom fløjet skal dreje sig, blevet angrebet af rust, og dette forårsager ikke alene omtalte fæle lyd, men også at fløjet ikke rigtig kan vise vindens strøg. En halv eller hel pægel olie, påsmurt tappen, ville afhjælpe fejlen. Og for at man ikke skal tro at arbejdslønnen ville blive for høj, tilbyder en mand sig at besørge det hele for en ubetydelighed. Vedkommende kunne i tilfælde at tilbuddet modtages, erfare mandens navn og bopæl hos udgiveren.

(Politivennen nr. 396. Løverdagen den 2den August 1823, s. 6411-6412).

Mange Omstændigheder ved en Sygs Indlæggelse paa Hospitalet.

Da min tjenestepige var blevet meget syg, gik jeg lørdag den 26. juli ud på Frederiks Hospital til inspektøren og tog en seddel for at få hende indlagt mod 21 mark sølvs betaling ugentligt. På spørgsmålet om det var muligt at få hende ind straks, fik jeg til svar at jeg skulle gå til kontrolløren. Denne lovede, at så snart kandidaten kom hjem fra byen, skulle han straks komme for at undersøge pigens sygdoms beskaffenhed. Men han kom ikke. 

Imidlertid blev pigen mere og mere heftigt angrebet og da klokken var 8 om aftenen, fik hun en så voldsom krampe at hun en tid lang lå som død. Jeg sendte derfor bud til min huslæge og lod ham underrette om pigens tilstand. Men fik til svar at han ikke kunne komme før i morgen. Da jeg ikke kunne forsvare at lade mennesket ligge uden hjælp, og det heller ikke var mig muligt at beholde hende i mit hus, på grund af dets indskrænkede lokale, spurgte jeg min barber om jeg ikke kunne lade hende køre ud på hospitalet. Han svarede mig at det var nødvendigt eftersom pigen var fra forstanden og tillige havde så voldsomme anfald af krampe. 

Jeg fik hende derpå i en karet og lod 2 karle og en pige følge med hende. Undervejs havde hun 7-8 krampeanfald og det varede til kl 10 inden de kom til hospitalet. Jeg gik straks til inspektøren med min seddel som var forsynet med kautionspåtegning. Men han lod mig vide at det ikke nu var tid at komme og at pigen var anmeldt hos kontrolløren. Jeg forføjede mig til denne, men han var gået til sengs. Dog fik jeg ham i tale og hans svar var at han ikke kunne modtage den syge uden seddel. Jeg måtte derfor anden gang til inspektøren som leverede mig sedlen for at jeg kunne vise kontrolløren at alt var rigtigt. Men herved var det endnu ikke nok. Jeg måtte tredje gang til inspektøren som da endelig skrev en seddel og selv gik med til kontrolløren. I al den tid måtte den stakkels syge sidde i kareten som holdt i gården fra kl. 10 til kl. 12. 

Jeg har fremsat denne tildragelse således som den er gået for sig, i det håb at højere ansvarlige muligt deraf skulle ville tage anledning til at træffe en sådan foranstaltning at man kunne få syge indlagt på hospitalerne uden så meget tidsspilde og så mange omstændigheder.

(Politivennen nr. 396. Løverdagen den 2den August 1823, s. 6409-6411).

Bøn til Vedkommende.

Indsenderen heraf som ofte passerer vejen mellem Usserød fabriksbygninger til Brønsholm By, har nu henved et år med længsel ventet på omtalte vej udenfor den såkaldte kirkebygning hvor for nuværende tid gudstjenesten holdes. På dette sted befinder sig nemlig et hul af omtrent 3 meter i diameter og 3½ meters dybde som ved den bestandige færdsel og den megen regn der i den senere tid er faldet her, tiltager således at kun en smalsporet bondevogn netop kan passere dette meget farlige sted. Indsenderen anmoder derfor de ansvarlige om at ville sørge for at denne uorden bliver hævet, da sikkert mange ulykker vil følge når vejrliget og vejens dårlige tilstand i forening med mørket tager til.

(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6403-6404).

Indgreb i Laugsrettighed.

Selv om såvel kancelliet som politiretten har forbudt enhver uden borgerbrev at forarbejde kurve til salg, findes der dog en mand i Nyboder i tjenesten - som lader sin kone strejfe om i gaderne fra hus til hus og tilbyde forarbejdede kurve. Når ikke sådan en betydelig uorden skulle forebygges, hvortil er da et borgerbrev? Og hvorfor skal der svares næringsskat? - I Kamelgade nr. 3 bor nævnte folk.

(Politivennen nr. 395. Løverdagen den 26te Julii 1823, s. 6402).

Redacteurens Anmærkning.

Kamelgade blev fra 1893 en del af Gernersgade.