20 december 2015

Uordener.

1) Det klæde som skal pryde prædikestolen i Helligåndskirken, har i over ½ år trængt til reparation. Det er nemlig således at galonerne om samme hænger i trævler og pjalter. Mærkeligt nok er det at kirkebetjentene som ved de store højtider omskifter dette klæde ikke har kunnet blive sådant var. For ligegyldighed for hvad der hører under deres embedsfag kan man jo ikke formode er årsagen.

(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6441-6442)

Den nuværende prædikestol har heller ikke noget klæde. (Jeg ved ikke om det er den samme som på Politivennens tid). Foto Erik Niolaisen Høy.

Spørgsmaale.

1) Er det tilladt arrestforvarere, portnere osv. i købstæder at holde værtshus, marketenderi etc. hvortil fremmede har adgang og muligvis således kunne få lejlighed til at tale med arresterede personer? På landet ved man nok at der i nærheden af tingstedet bør være krohold for langvejsfra kommende personer, men i købstæder og især i København hvor man har flere korporationer af sådanne synes sådant privilegium temmelig overflødigt.

2) Er det i overensstemmelse med urtekræmmernes og malernes lavsartikler at nogle af de førstnævnte i deres butikker sælger reven oliefarve?

(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6435)

Spørgsmaale.

1) Er det tilladt arrestforvarere, portnere osv. i købstæder at holde værtshus, marketenderi etc. hvortil fremmede har adgang og muligvis således kunne få lejlighed til at tale med arresterede personer? På landet ved man nok at der i nærheden af tingstedet bør være krohold for langvejsfra kommende personer, men i købstæder og især i København hvor man har flere korporationer af sådanne, synes sådant privilegium temmelig overflødigt.

2) Er det i overensstemmelse med urtekræmmernes og malernes laugsartikler at nogle af førstnævnte i deres butikker sælger reven oliefarve?

(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6435)

Til Theaterdirectionen.

Mens abonnenterne af loger i det Kongelige Teater sidder på bænke der er overtrukket med skind, må de der besøger parkettet og pladslogerne lade sig nøje med blotte og bare træbænke. Ikke således er det på fremmede steder. For der er alle bænke og sæder overtrukne med klæde eller læder. I fordums dage var endog alle parkettets bænke her overtrukket med rødt klæde og endnu ser man i pladslogerne rudera af skind på bænkene som viser at disse dermed har været betrukket. Man håber derfor at teaterdirektionen vil tage i betragtning at da parket- og pladslogerne for størstedelen af distingverede personer som betaler deres entre temmelig dyrt, de også fortjener at få et anstændigt og mageligt sæde. Ordsproget siger jo: "Som man reder, så ligger man," og sådan opmærksomhed for publikum vil vist ikke have tab for teaterkassen til følge.

(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6434)

En slem mødding paa Nørregade.

På Nørregade nr. 234-235 er (til dels sammenkørt) henlagt 2 store møddinger af alle slags urenligheder der ved varmens tiltagelse giver utålelige stinkende dunster. Da dette er i strid med politianordningen, er man vis på at vedkommende vil sørge for samme bortkørsel, og at denne uskik for eftertiden hæves.

(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6430)