Til Theaterdirectionen.

Mens abonnenterne af loger i det Kongelige Teater sidder på bænke der er overtrukket med skind, må de der besøger parkettet og pladslogerne lade sig nøje med blotte og bare træbænke. Ikke således er det på fremmede steder. For der er alle bænke og sæder overtrukne med klæde eller læder. I fordums dage var endog alle parkettets bænke her overtrukket med rødt klæde og endnu ser man i pladslogerne rudera af skind på bænkene som viser at disse dermed har været betrukket. Man håber derfor at teaterdirektionen vil tage i betragtning at da parket- og pladslogerne for størstedelen af distingverede personer som betaler deres entre temmelig dyrt, de også fortjener at få et anstændigt og mageligt sæde. Ordsproget siger jo: "Som man reder, så ligger man," og sådan opmærksomhed for publikum vil vist ikke have tab for teaterkassen til følge.

(Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6434)