Uorden paa Kuhns Sommertheater.

Sidste søndag var indsenderen på Kuhns eller madame Prices sommerteater. Men blev til dels forstyrret i sin fornøjelse fordi lugerne stod åbne under pantomimen. Det forårsagede ikke alene en højst ubehagelig træk, men lyden af en lirendrejers skurrende instrument som spillede ved siden af hos Braun, fik derved også lejlighed til at trænge ind. Man kan let forestille sig at denne musik gjorde en meget ubehagelig virkning under mimespillet og helt forstyrrede tilskuerne. Indsenderen og flere med ham håber at denne dobbelte ubehagelighed for fremtiden bliver forebygget. Ikke alene for publikums men også for vedkommendes egen skyld, da mange yndere af disse teatralske forestillinger måske ellers af utilfredshed over det kunne få i sinde at blive borte.

(Politivennen nr. 403. Løverdagen den 20de September 1823, s. 6534-6535)

Redacteurens Anmærkning

Det første Morskabsteater (1802-1808) blev grundlagt på Vesterbrogade overfor Skydebanen af James Price (1761-1805) og blev kaldt Det danske National-Sommertheater. Det andet hed Hanne Kuhns Sommerteater (1812-1816), opkaldt efter Prices enke Hanne Tott, gift med Franz Joseph Kuhn. Vesterbro Morskabstheater var Pricernes tredje teater  med plads til omkring 700. Det lå på Vesterbrogade over for Skydebanen 1817-45.

Urimelig Valbyerhandel.

Det er bekendt at valbyerne ikke er i sådan knibe som vores fleste andre landboere. For foruden den sædvanlige bønderavling opdrætter de en mængde småkreaturer af alle slags, som de tjener betydeligt ved at sælge i hovedstaden. Det er altså højst urimeligt og et sandt misbrug således som nogle af dem driver denne handel. Ikke alene sælger de og deres hustruer nævnte varer fra vognene. Men de sender også deres børn, tjenestefolk og lejede huskoner allevegne omkring i byen med valbyvarer og tilbyder dem til beboerne, så at man for hver sådan valbyer der kommer til hovedstaden, kan regne 7 til 8 småkræmmere. Man kunne intet indvende mod det hvis det var til gavn for publikum. Men enhver ved at man hos høkerne og vildthandlerne ofte kan købe sådanne varer til lige så billig pris som hos valbykræmmerne og dem de udsender.

(Politivennen nr. 403. Løverdagen den 20de September1823, s. 6527)

"For hver valbyer der kommer til hovedstaden kan man regne 7 til 8 småkræmmere." (Valbykoner. Senn og Eckersbeg, 1807. Kreditering: Væggen, Københavns Museum)

Sidste Besked til Fireskillingsmanden.

Endnu engang vil jeg på tabet af 4 skilling hvorved et menneske synes at ville nedværdige mig i min næringsvej, give et svar uagtet jeg burde med foragt betragte sådan fremgangsmåde over så ringe en ting som 4 skilling. Herren, hvilket jeg vil være galant nok til at kalde ham, uagtet han i sit skribleri ikke har bevist nævnte 4 skillings fejl om den var sket (hvorom dog altid tvivles) har meget sparsommelig på ord forbigået mit gensvar. Han taler om ondskab som om jeg havde kaldet ham ondskabsfuld. Herren kan vel ikke gøre forskel på spørgsmål og svar. For ellers ville han vist have udeladt dette ord. At han advarer værten er jo et tydeligt bevis på at det ikke var værten som fornærmede ham. At en 4 skillings fejl kunne indtræffe i en handel er muligt. Hvad ubehagelige optrin angår ville de vist ikke indtræffe uden ved et aldeles ukultiveret og dårligt opdraget menneske. At løbe til København fra Frederiksberg for at få at vide hvem den i sine tanker fornærmede 4 skillingsmand er, ville når han ikke selv vil nævne sig, være latterligt. Skulle herren imidlertid ikke nævne sig, og jeg skulle ønske at vide en for 4 skilling blæstgørende mands navn, da står lov og ret mig jo åben.

Madsen.
Traktør på Ratzenborg.

(Politivennen nr. 403. Løverdagen den 20de September 1823, s. 6523-6524)

Utilladeligt Vertskab.

Med forundring ser man de forskellige slags beværtninger som foregår på Frederiksberg Slot, nemlig i staldbygningen på den forrige ride- og kørebane, i slotsbygningens kaminetage med flere steder hvor underhånden kan fås beværtning eller de medbragte spisevarer tillavede, og det manglende for betaling leveret. At schweitzeren altid har haft tilladelse til at skænke, ved man vel, men alt dette værtskab synes dog alt for upassende på et kongeligt slot og skaber desuden de i Frederiksberg By boende værtshusholdere og andre næringsbrugere.

(Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6519-6520)

Forslag til Afværgelse af Bondesvir.

For rum tid siden blev gjort det spørgsmål i dette blad hvorledes den tiltagende svir blandt mange af landsbyindbyggerne bedst kunne hæmmes. Indsenderen vover her at fremsætte et middel. Måske lader det sig ikke udføre af mig ubekendte årsager. Dog lad vedkommende afgøre det. 

Efter mine ringe kundskaber om bonden i særdeleshed tror jeg at han før har givet sig mere af med at forarbejde allehånde redskaber henhørende til sit arbejde. Nu derimod kan sådanne redskaber muligvis købes for meget billig pris, hvorfor han lader være at forfærdige dem selv, hvilket nok er urigtigt. Især på de lange vinteraftener keder han sig hjemme, da hverken han eller familie finder stof hos sig til lærerig og nyttig samtale. Han går da på kroen. Dog den tomhed hos familiefædrene er desværre også tilfældet hos købstadsmanden. Derfor går denne i klubben. 

Hvad om nu præsten og skolelæreren, drevet af embedsiver, skiftedes til at samle de voksne bønder hos sig og underholde dem nogle timer med forelæsning af ting der kunne være bonden til nytte i sin håndtering eller også noget der kunne give ham lejlighed til at gøre sig bekendt med hvad der var uden for hans by, såsom rejsebeskrivelser, jordbeskrivelser mm. Ville der da ikke altid hænge noget ved, når han kom hjem. Og dette noget ville han meddele sine. De yngre ville da længes efter tilladelse til at overvære disse forelæsninger, og mange gange ville da kroen blive glemt. 

Mennesket er nysgerrig eller rettere sagt for de mere dannede: videbegærlige. Øvrighedens pligt er det da kun at lede denne videbegærlighed hos almuen til det der er nyttigt. Alle slags aviser måtte vist ganske bandlyses ved sådanne forelæsninger og tvang også. Man besøgte dem nok godvilligt, når kun en eller to havde overværet de første møder.

Desværre søger mange såkaldte fornuftige og dannede mennesker flaskens trøst når deres økonomiske forfatning er dårlig. Hvor let da at den mindre dannede søger samme vej for dog en gang imellem at drukne sorgerne. Dog den druknede kommer til live igen og føler sin tilværelse endnu værre end før. En større dosis må altså drukne sorgen igen, og således fremdeles.

(Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6514-6516)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne serie: Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6346-6347, Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6426-6427,  Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te September 1823, s. 6491-6493 og Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6514-6516