Spørgsmaal i Anledning af Renovationsvognene.

Beror det på renovationskuskens eget for godt befindende om de vil begynde deres for de øvrige borgere så ubehagelige forretninger ½ time før eller efter den lovbestemte tid?

Årsagen der har foranlediget indsenderen til dette spørgsmål er følgende. Sidste fredag den 19. september ledsagede han to damer fra Komediehuset til deres bopæl på Christianshavn. Klokken var lidt over halv elleve da stykket var til ende. Og dog havde man næppe passeret Holmens Kanal før man var så uheldig at møde hele skarer af frem- og tilbagekørende renovationsvogne. Flere af de mange spadserende som det smukke vejr havde lokket, beklagede meget over dette ubehagelige møde. Kl. 11 nåede indsenderen sit bestemmelsessted på Christianshavn hvor gaderne allerede længe havde været opfyldt med renovationsvognenes atmosfære. Besynderligt er det at man efter en offentlig ved loven sanktioneret fornøjelse skal være udsat for sådanne væmmelige affærer.

(Politivennen nr. 404. Løverdagen den 27de September 1823, s. 6544-6545)

Til Kjøbenhavns Medicinalpolitie, samt DHrr som udsælger visse gifter!

Søndag den 7. i denne måned gik min niårige datter sædeligt og stille på fortovet i Store Købmagergade. En skomagerdreng stod på gaden og betragtede nogle omflyvende duer. Nogle forbigående personer skubbede til ham, og han for over på fortovet hvor han hældte indholdet af et utildækket ølglas som han holdt i hånden, over barnets ansigt, bryst og arme. I samme øjeblik følte hun de heftigste smerter. Huden hævede sig i store blærer overalt hvor dette fluidum havde berørt hende. På flere steder løsnedes den og de underliggende dele blev angrebet. En lykkeligvis i samme øjeblik forbigående dame som kendte barnet, havde den godhed at føre hende hjem.

Enhver medfølende far, hver ikke unaturlig mor, i paladset som i hytten, vil let selv tænke sig det rædsomme optrin for forældrene at se et elsket barn i denne skrækkelige tilstand. At høre hendes angstråb "red mig far, red mig mor, jeg brændes op, jeg fortæres." Sandelig! Skønt jeg har prøvet forskellige livets genvordigheder var dette det mest sjælerystende øjeblik jeg har oplevet. Tvivlen om hjælp var mulig for dette tilfælde hvis årsag man ikke kendte, og hvorledes denne hjælp skulle fås i øjeblikket, måtte forøge min bekymring endnu mere.

"I Store Købmagergade stod en skomagerdreng og betragtede nogle omflyvende duer. Nogle forbigående personer skubbede til ham, og han for over på fortovet hvor han gød indholdet af et utildækket ølglas som han holdt i hånden, over barnets ansigt, bryst og arme. I samme øjeblik følte hun de heftigste smerter" (Se Redacteurens Anmærkning nederst. Eget foto, 2015).

Ved et tilfælde var en ung læge kommet for at besøge mig og ved hurtig anvendelse af passende middel blev barnet Gud være lovet! reddet, og slap med de lidte smerter og de hun siden hen må lide indtil de steder som var heftigst angrebet, bliver fuldkommen lægte.

Efter lægens udsagn var det svovlsyre eller vitriolsyre som det almindeligvis kaldes hvormed barnet var overøst. Og ved nærmere undersøgelse fandt man ud af at det virkeligt var denne gift som denne dreng havde hentet i Vajsenhusapoteket på Købmagergade og fået udleveret i et helt utildækket kar.

Dette og flere lignende ulykkelige tilfælde som skulle være forårsagede ved denne gift (således skal en tjenestepige for nyligt have væltet en kop fyldt med det ned af en hylde og da noget derfra kom i øjnene næsten være blevet blind), synes at gøre det ønskeligt at nogen indskrænkning måtte finde sted i den helt frie og uindskrænket tilladte handel med denne artikel som vedkommende påstår at have rettighed til. I det mindste synes mig at det kunne alvorligt pålægges de dermed handlende ikke nogensinde at åbne kar, at udlevere sådanne varer til kåde drenge.

Betænker man den megen ulykke i sine muligste følger som kan afstedkomme med denne gift der nu bruges så almindeligt, at der næsten i hvert køkken findes deraf, så turde vel endog meget strenge forsigtighedsregler anses for nyttige og nødvendige ved denne handel. Jeg anser det for min pligt ærbødigst at gøre de høje herrer hvem Stadens medicinalpolitivæsen er underlagt, opmærksom herpå.

Jeg kan ikke tilbageholde en bøn til d'herrer handlende som handler med denne og andre mineralsyrer og deslige, om ikke at betro udsalget heraf til unge uvidende og kåde subjekter, og er vis på at de sikkert ville opfylde den. Skulle man tro det muligt at sådanne drenge undertiden fandt fornøjelse i at forsøge på at få børn til at smage på sådanne sager?

(Politivennen nr. 404. Løverdagen den 27de September 1823, s. 6539-6542)

Redacteurens Anmærkning

Store Købmagergade var strækningen på nutidens Købmagergade fra Skindergade til Amagertorv. Jeg er usikker på adressen på Vajsenhusapoteket på Købmagergade. På apotekets hjemmeside står at apoteket lå på hjørnet af Kronprinsensgade og Købmagergade, men først fra 1826, altså 3 år efter at artiklen er skrevet. Fotoet viser Købmagergade. Det røde hus yderst til venstre markerer hjørnet til Kronprinsensgade, så begivenheden kunne altså have fundet sted her omkring. 

Uorden paa Kuhns Sommertheater.

Sidste søndag var indsenderen på Kuhns eller madame Prices sommerteater. Men blev til dels forstyrret i sin fornøjelse fordi lugerne stod åbne under pantomimen. Det forårsagede ikke alene en højst ubehagelig træk, men lyden af en lirendrejers skurrende instrument som spillede ved siden af hos Braun, fik derved også lejlighed til at trænge ind. Man kan let forestille sig at denne musik gjorde en meget ubehagelig virkning under mimespillet og helt forstyrrede tilskuerne. Indsenderen og flere med ham håber at denne dobbelte ubehagelighed for fremtiden bliver forebygget. Ikke alene for publikums men også for vedkommendes egen skyld, da mange yndere af disse teatralske forestillinger måske ellers af utilfredshed over det kunne få i sinde at blive borte.

(Politivennen nr. 403. Løverdagen den 20de September 1823, s. 6534-6535)

Redacteurens Anmærkning

Det første Morskabsteater (1802-1808) blev grundlagt på Vesterbrogade overfor Skydebanen af James Price (1761-1805) og blev kaldt Det danske National-Sommertheater. Det andet hed Hanne Kuhns Sommerteater (1812-1816), opkaldt efter Prices enke Hanne Tott, gift med Franz Joseph Kuhn. Vesterbro Morskabstheater var Pricernes tredje teater  med plads til omkring 700. Det lå på Vesterbrogade over for Skydebanen 1817-45.

Urimelig Valbyerhandel.

Det er bekendt at valbyerne ikke er i sådan knibe som vores fleste andre landboere. For foruden den sædvanlige bønderavling opdrætter de en mængde småkreaturer af alle slags, som de tjener betydeligt ved at sælge i hovedstaden. Det er altså højst urimeligt og et sandt misbrug således som nogle af dem driver denne handel. Ikke alene sælger de og deres hustruer nævnte varer fra vognene. Men de sender også deres børn, tjenestefolk og lejede huskoner allevegne omkring i byen med valbyvarer og tilbyder dem til beboerne, så at man for hver sådan valbyer der kommer til hovedstaden, kan regne 7 til 8 småkræmmere. Man kunne intet indvende mod det hvis det var til gavn for publikum. Men enhver ved at man hos høkerne og vildthandlerne ofte kan købe sådanne varer til lige så billig pris som hos valbykræmmerne og dem de udsender.

(Politivennen nr. 403. Løverdagen den 20de September1823, s. 6527)

"For hver valbyer der kommer til hovedstaden kan man regne 7 til 8 småkræmmere." (Valbykoner. Senn og Eckersbeg, 1807. Kreditering: Væggen, Københavns Museum)

Sidste Besked til Fireskillingsmanden.

Endnu engang vil jeg på tabet af 4 skilling hvorved et menneske synes at ville nedværdige mig i min næringsvej, give et svar uagtet jeg burde med foragt betragte sådan fremgangsmåde over så ringe en ting som 4 skilling. Herren, hvilket jeg vil være galant nok til at kalde ham, uagtet han i sit skribleri ikke har bevist nævnte 4 skillings fejl om den var sket (hvorom dog altid tvivles) har meget sparsommelig på ord forbigået mit gensvar. Han taler om ondskab som om jeg havde kaldet ham ondskabsfuld. Herren kan vel ikke gøre forskel på spørgsmål og svar. For ellers ville han vist have udeladt dette ord. At han advarer værten er jo et tydeligt bevis på at det ikke var værten som fornærmede ham. At en 4 skillings fejl kunne indtræffe i en handel er muligt. Hvad ubehagelige optrin angår ville de vist ikke indtræffe uden ved et aldeles ukultiveret og dårligt opdraget menneske. At løbe til København fra Frederiksberg for at få at vide hvem den i sine tanker fornærmede 4 skillingsmand er, ville når han ikke selv vil nævne sig, være latterligt. Skulle herren imidlertid ikke nævne sig, og jeg skulle ønske at vide en for 4 skilling blæstgørende mands navn, da står lov og ret mig jo åben.

Madsen.
Traktør på Ratzenborg.

(Politivennen nr. 403. Løverdagen den 20de September 1823, s. 6523-6524)