Oplysning angaaende en Anke over Nytaarsgratulanter.

Højtærede hr. udgiver.

De vil tilgive mig når jeg anmoder Dem om at følgende linjer måtte blev indført i Deres almennyttige blad som svar på den i bladet nr. 419 anførte klage over en uforskammet nytårsgratulant af en af det respektive brandkorps' værkgeseller Efter gammel vedtægt går de to ældste og tredje værkgesel på nytårsdag om i stadens forskellige kvarterer for at modtage hvad man vil give dem til indbyrdes deling. Disse værkgeseller bærer den reglementerede uniform, men ved denne lejlighed ikke skilt, dog med sig har de to bøsser med påskrift at disse tilhører nævnte værkgeseller. Fra ovennævnte værkgeseller er at undtage de tolv som forretter fanepost. Disse har kun tilladelse til at indfinde sig til nytårsgratulation hos brandkorpsets respektive officerer,men ikke til andre. Disse tilligemed strålemestrene, assistenter og pumpefolkene bærer det anbefalede skilt, men de tre sidst omtalte er endog underkastede straf fra korpsets side når de kræver nytår.

(Politivennen nr. 422. Løverdagen den 31de Januar 1824, s. 6821-6822)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er svar på en klage i nr. 419, 10. januar 1824.

En reisendes Bemærkning over Kjøbenhavn.

Blandt Europas skønneste stæder er rejsende enige om at regne København i første rang. Men skønnere kunne den unægtelig blive om flere mangler blev rettet som ikke alene støder øjet, men især skader de der vandrer på fortovene. Således vil indsenderen fx bemærke at i næsten hver gade findes skure over kældrene så lavt anbragt at mangfoldige om aftenen på den smalle fortove og især i de sparsomt oplyste gader står i fare for at slå hovedet fordærvet. Også findes flere steder hvor trapperne til kældrene går 2 og flere trin ud i fortovene, og vandrende af den grund står i fare for at falde ned i kældrene når de ikke vil gå på de snavsede gader hvor stundom flere dyndhobe, på grund af gaderenovationsopsynsmændenes og vognkarlenes efterladenhed ligger, skønt det for resten var synd at nægte dem at de tager vognene så fulde at vist 1/6 af skarnet falder på gaden ved at transporteres til sit bestemmelsessted.

Indsenderen giver sig den frihed at gøre vedkommende opmærksom herpå for om disse mangler muligvis kunne blive rettet, og tilføjer at han længe havde mærke på sin pande af et kælderskur som han i mørket løb på. Og ved tillige at en af hans bekendte fra fortovet er styrtet ned i en kælder hvor 2 trin var anbragt uden for husets grund, og ikke alene skammeligt forslog sig, men væltede en hylde hvorpå var opstable en uhyre mængde æbleskiver, sønderknuste disse og ituslog flere fade.

(Politivennen nr. 422. Løverdagen den 31de Januar 1824, s. 6815-6817)

Mosaisk Næringsdrivtighed, Supplement til sidste Politieven.

Lige så flygtige som mosaiterne er med logeudstykning, er de også med at udleje værelser. For når man kommer og vil vide lejesummen, får man en urimelig pris at høre. Og når man da byder anstændigt, svares: Jeg skal have den ære at sige Dem at en god ven har fået løfte derpå, og skal sige mig besked på Børsen, men om nogle dage skal De få besked. Herved bliver man som oftest narret. Således gik det med indsenderen med en lejlighed i Pilestræde og med en anden i Kronprinsessegade. Sidstnævnte husejer plagede ham endog med sludder, ligesom en Gert Westfaler om hans ømme hjerte og ædelmodighed mod sine debitorer af hvilke han dog har ladet en sætte i slutteriet.

(Politivennen nr. 421. Løverdagen den 24de Januar 1824, s. 6812-6814)

Til Erindring: I Anledning af det, den anonyme Forfatter i sidste Politieven af 17de Januar d. A. har udgivet, de "mosaiske Billetprangeres Handel med Loger" betræffende.

Det er meget besynderligt at den anonyme forfatter harmer så meget over de mosaister der udlejer loger på Det Kongelige teater og påbyrder dem alle de fejl og urigtigheder der måske i højere grad falder andre uden for dette samfund til last.

Således kan anføres efter Adressekontorets efterretninger, følgende kristne logeprangere hvis bopæle angives:

Møntergade nr. 55.
Sankt Pedersstræde nr. 113.
Kompagnistræde nr. 54.
Adelgade nr. 208.
Vognmagergade nr. 86.
Kompagnistræde nr. 72.
Klosterstræde nr. 88.
Valkendorffsgade nr. 160.
Landemærket nr. 150.
Holmensgade nr. 140.
Store Strandstræde nr. 211.
Borgergade nr. 122.
Bredgade nr. 174, litra A og 
Store Kongensgade nr. 255.

Det er derfor meget påfaldende at forfatteren kun dolerer over de mosaiske udlejere af logerne, da disse ikke overskrider betingelserne mere med de kristne.

Til ydermere bevis om at der findes lige så mange om ikke flere kristne end mosaister som forfatteren betitler "logeprangere" tjener: de for for et par måneder siden udkomne Adressekontorets Efterretninger efter hvilke der fra disse averteres 4 til 5 loger til bortleje. Skulle der altså efter foranførte blive spørgsmålet om hvem der var de største logeprangere, da vil uden tvivl svaret blive: "de kristne"

Til slut tilføjes: at de ubehageligheder som forfatteren påbyrder de mosaiske udlejere af loger i lige om end ikke højere grad, falder de kristne udlejere af loger til del.

(Politivennen nr. 421. Løverdagen den 24de Januar 1824, s. 6812-6813)

Svar paa tvende Spørgsmaale i Politievennen, betræffende bedærvede Vare, og Melken af syge Køer.

Der kan aldrig være spørgsmål om at det jo er sundhedspolitiets pligt at forbyde salget af havarerede eller på anden måde beskadigede varer når de ved eftersyn er fundet skadelige for sundheden. Dette må man antage ikke at have i en sådan grad været tilfældet med de omtalte varer da vedkommende fysikus ellers havde standset slaget, hvad enten dette skulle ske ved auktion eller underhånden. Derimod kan man måske snarere nære tvivl om sundhedspolitiet er blevet opmærksom på den skade der kan stiftes ved mælk af syge køer og ved mælkeforfalskning. Det var at ønske at både mælkehandlere og de der selv holder køer for at afsætte mælken, måtte sættes under noget strengere opsyn end hidtil, så almenheden kunne blive sikret en uskadelig nydelse af et nødvendigt næringsmiddel som dagligt og af alle nydes, hvis behandling altså er endnu vigtigere end fx vinens.

(Politivennen nr. 421. Løverdagen den 24de Januar 1824, s. 6809-6810)