Anmodning til en Huuseier.

Anmelderen heraf kan ikke andet end glæde sig over atter at se en skøn bygning opført på Østergade. (Forhenværende kaptajn og hattefabrikant Madsens). Den forener simpelhed med arkitektonisk smag og gør sin bygmester ære. Genboerne og andre som passerer gaden, ville yde ejeren tak om han ved et anstrøg med farve ville betage den sin hvide kulør der er så skadelig for øjnene. Især da den ligger på solsiden.

(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 7006)

Drengestreger.

I tider hvori der holdes strengt over at børn holdes til skolegang, da der i skolerne selv læres så meget og så mangehånde videnskaber frem for i forrige tider, synes det underligt, ja vel endog beklageligt, at man i nogle skoler eller institutter forsømmer, eller ikke er heldig i, at indprente eleverne en anstændig og sømmelig adfærd på gaden når de går til eller fra skolen. Således har en del skoledrenge i nogen tid fundet på at lave optøjer foran i Grønnegade ved Gothersgade hvorved de særdeles foruroliger og driller kælderbeboerne der ønsker at have ro ved deres arbejde. Det samme har været tilfældet i Stormgade. Man anser det for upassende selv at gå på jagt efter disse drenge, men holder det for rigtigere ved denne bekendtgørelse at gøre vedkommende skolers foresatte opmærksomme på en så styg uorden med anmodning om at de alvorligt ville stræbe at hæmme den.

(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 7005-7006)

Advarsel til en Kromand.

Søndag den 4. i denne måned kom anmelderen på vejen til sit hjem til Søborghus. Hans karl holdt ved siden af vejen. På vognen var en anden karl sammen med hans egen. Den første havde et ærinde i kroen, og da de holdt udenfor kroen, blev der sagt til hans egen karl at han skulle komme ind da kromanden ville tale med ham. Efter et ophold hørte anmelderen et højt skænderi i krostuen, og at der blev nævnt tyv og tyveknægt, og da han gennem et åbent vindue så at kromanden med løftet hånd truede at angribe hans karl, råbte anmelderen til ham at han skulle komme ud og køre hjem. Men nu råbte en brølende stemme ud af vinduet at man vel gerne kunne vente og at det havde (med en ed) vel ikke sådan hast, samt at karlen var en tyveknægt og han kunne både lade ham og pigen arrestere. Endelig kom karlen ud af stuen, forfulgt af den skældende kromand der sagde at for denne gang kunne han slippe, fordi hans husbond var med. Men ved lejlighed skulle han nok finde ham. 

En sådan brutal opførsel vil vist ikke trække næring til stedet, og derfor råder man manden til at beflitte sig på en mer spagfærdig opførsel. Mange rejsende har desuden modbydelighed for at tage ind i kroer om natten, da det er bekendt at man i kroer på landevejen har fundet mennesker der var døde, uden at det siden er blevet oplyst hvad der har forårsaget samme.

(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 6998-7000)

Redacteurens Anmærkning

Der er formentlig tale om den kro der blev anlagt i 1721 på grænsen til Gladsaxe der hvor Søborg Hovedgade starter i dag, nogenlunde ved Gladsaxevej. Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte har en ca. 1 min lang film om en gårdbrand i 1921 ved Søborghus Kro hvor man kan se hvordan kroen så ud på det tidspunkt. Kroen blev revet ned i 1939.

Et slemt Tiggeri.

Hele denne vinter har man ved at gå til og fra komedien om aftenen været overhængt af betlende børn af begge køn og af forskellig alder. Man modtages af dem på Kongens Nytorv og forfølges med bønner og velsignelse gennem hele Østergade til Amagertorv, eller til hjørnet af Gothersgade og Store Kongensgade, eller ned af Kanalen til Holmens Bro. Da man ikke kender til at forbuddet mod tiggeri på gaden og i husene skulle være ophævet, kan man ikke begribe hvorledes de kan findes der i sådan mængde. Men sørgeligt er det for tænkeren og menneskene at se disse børn overladt til en levemåde, der unægteligt må have skadelig indflydelse på deres fremtid. Man fremsætter denne annonce med det ønske at vedkommende vil lade undersøge om disse børn holdes til skolegang og ikke vokse op som ukrudt.

(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 7004-7005)

Redacteurens Anmærkning

I Politivennen nr. 840, lørdag den 4. februar 1832, s. 72-74 klages på lignende vis i artiklen "Om det hyppige Tiggeri paa Gader og i Huse." om et stigende tiggeri.

Til Vedkommende

Tilgiv at jeg først nu skriver til dig, skønt du allerede sidste sommer gav mig anledning til det. Din opførsel dengang i båden tæt ud for pælene i Kalvebod Strand, ved at affyre måske over tyve skud ud over de badende i vandet, mishagede vist mange og vist endnu meget mere den som en af dine forladninger bibragte et blødende sår på brystet. Det var derfor ønskeligt at du i tilstundede badetid og fremdeles i fremtiden ville skåne os for dine narrestreger. Hvis du imidlertid ved denne lejlighed skulle tabe for meget af dine utidige fornøjelser, så vil jeg råde dig til at bøde på tabet ved ligesom smådrengene at anskaffe dig en hyldebøse. Lev vel!

(Politivennen nr. 433. Løverdagen den 17de April 1824, s. 7000-7001)

Redacteurens Anmærkning

Kalvebod Strand forløb nogenlunde langs nutidens Sønder Boulevard, tæt på nutidens Istedgade. Vesterbro lå langs Vesterbrogade. Vandet kunne ved storme nå helt derop, som det fremgår af en artikel i Kjøbenhavnsposten, 13. marts 1834 om en orkanagtig storm fra nordvest natten mellem lørdag 8. og søndag marts 1834:

Paa Vesterbro oversvømmedes ei alene de ved Kallebodstand liggende Marker og Enge; men Vandet gik endog ind i Haverne og enkelte Steder op til Husene.